Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Del - Gode Venner og Godtfolk - Min Pollux
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3°°
Jeg synger for Hver, som vil höre derpaa
Min Sang til den Enestes Ære.
Den vil jeg, at hun skal alene forstaa.
Den vil jeg, at Alle skal lære:
Du Eneste! Du som mit Hjerte betvang,
Dig hylder hver Tanke, hver Ævne!
Dig gælder mit Suk og mit Smil og min Sang,
Hvad Navn jeg saa end monne nævne.
Lad Alle de Andre kun tro, det er dem,
Der bringer mit Bryst til at banke!
Du véd, at der ikke er Flere, for hvem
Det rummer en eneste Tanke.
Du véd jo, hvad Ingen i Verden véd,
Undtagen vi To alene —
Et Blik har forraadt Dig den Hemmelighed,
At Du er den eneste Ene!
»Jo, det er en ganske opbyggelig Sang« — maatte
jeg indrømme — »Den minder mig om Molieres Don
Juan, da han staar med Charlotte under den ene Arm
og Mathurine under den anden; men jeg erkender, at
Dit Arrangement er meget finere. Du har Fire i Stedet
for To, og sidder ved Fortepianoet med Ansigtet mod
dem alle Fire.«
— Meget smigrende!
— Aldeles ikke. Husker Du, hvem der tog den
omtalte Herre? Tag Dig i Agt, at ikke den samme
Person til sidst tager »den gode Samvittighed« —1
— Bah! Jeg giver aldrig Ægteskabsløfter, som
Don Juan.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
