Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Del - Familieærgrelser - VI. Frændskab. »Fru Landsskræk«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
204
Kancelliraad« og havde indbudt en Snes Venner og
Bekendte til at »iagttage de ydre og indre Forandringer,
der var foregaaede med ham ved hans Virkeliggørelse«.
Jeg kunde ingen opdage. Han var ganske den samme
fortræffelige Fyr, som Dagen før Udnævnelsen.
Selskabet var; meget muntert. Vi var næsten Alle
gode Bekendte, og Gækken blev derfor uden
Betænkning slaaet løs baade i Viser og Taler. Det var
naturligvis Modsætningen mellem de virkelige og de fingerede
Rangspersoner, det især gik ud over.
Da vi Allesammen var Mænd i vor »bedste Alder«
— d. v. s. havde fyldt de to Snese — og ingen af os
havde »gjort Noget«, saa var Flertallet af os i Følge
Tur og Anciennetet, udvist Konduite eller tilfældige
Bekendtskaber »blevet Noget«, om det saa ikke var
Andet end en af de »andre Sekretærer« i sidste Klasse
Nr. tretten. Ved nøjere Eftersyn viste det sig endogsaa,
at dette Flertal var saa stort, at det indbefattede hele
Selskabet paa én Undtagelse nær. Vor Vært bemærkede
i en Tale, hvori han optalte alle de udmærkede
Mænd, der gæstede ham, at jeg var den Eneste, der
udmærkede mig ved slet ikke at være Noget, som jeg
ikke var — det eneste virkelige Menneske mellem alle
de mange mere eller mindre ikke-virkelige
Rangspersoner. Denne Kompliment var Signalet til et
almindeligt Overfald.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
