Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
142
Men jeg, som staar her ung og sund og stærk,
lad mig faa lov at si, at fra jeg læste
i gutteaarcne hans förste verk,
er altid mig det, som en maage svinger
hen over ham med bredt udspændte vinger.
Ud lokkcd «Rutland» den i veir og vind,
men suste og i dagligstuen ind,
hvor speidende Og skarpsynt i det dulgte
fra dag til dag dens hjemmeliv den fulgte.
Dog bar det ogsaa langt ind over land,
os var det hver gang, som til skjænk den bragte
en luftning med sig fra det salte vand.
hvor al dens hug fra først af havde hjemme.
Saar klangen er i skriget af dens stemme,
og den har noget anspændt i sit blik,
tidt noget sygt, vel den fra havet fik,
som vi, der engang saa det, ei kan glemme.
Nu falder lys fra alle norske hjem
paa sneen ud, og skjønt den dunblød falder,
skridt høres dog . . . Der strækkes hænder frem;
thi se, det er jo julens gjest, som kommer!
Ei haardhændt, blot som revser eller dommer,
kun som den mand, der lærte os fra smaa
at se, men fremfor alting at forslaa;
og har tilslut han sagt os, hvad han vilde,
straks blir det bag ham høitidsstemt og stille.
En tanke blot faar ord: Hvor skulde festen
dog fattig bli foruden julegjesten!
Da Nansen efter sin berømmelige Nordpolssferd kom til
Paris og første gang besøkte Lie, husker jeg at han sa: «Det
er mulig at jeg der nord har opdaget litt av hvert, men De
gav mig i Deres nordlandsdiktning støtet.» Da jeg bare
møtte vår store landsmann ved selskapelige anledninger,
dels hos den bekjente, franske geograf Rabot, dels i Roland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
