Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
338
til Prammen kom ud i Dønningerne og Luften blev
fuld af Havsusen, badet hver Dag i salteste Nordsjø
og roet paa den anden Side indover Skogen paa
det halv Mil lange Rossevand, der er fuldt af skog
klædte Øer — og ogsaa fuldt af Ørret, siger de ;
men jeg fik da ingen den Dag.* Paa Væggene i
mit Arbeidsværelse kan jeg se en hel Del af min
Domæne baade fra Sjø og ferskt Vand i virkelig
stemningsfulde Billeder af Maleren Ole Isaachsen; —
det vises, at han elsker sit Familjesæde.»
Til Familjesædet hørte ogsaa engang Andøen,
som ligger lige udenfor ; men den blev foræret bort,
— som Medgift til en af Døtrene. Siden tilhørte
den Ole Bull. — For Lie et kjært Minde at møde.
Men et endnu stærkere Indtryk gjorde det paa
ham, da han lige ved sit nye norske Hjem stødte
paa Minder om Henrik Wergeland.
Han sender mig et Brev paa to Ark om dette,
— om den «Krystalgrotte», der nævnes i «Hassel
nødder», om Stedet, hvor de af Wergeland og hans
første Flamme «sammenslyngede Træer» stod. Disse
Minder er den skjønne Herregaard Kjos’s «største
Pryd og Mærkværdighed» i Lies Øine.
* «Jeg er igrunden en lidenskabelig Ørretfisker,» skriver
han i et Brev fra 86, « — med Mark, ikke Flue, og gad
vidst, om det ikke var det, jeg egentlig skulde været, naar
ikke denne forbandede Civilisation havde kompliceret Livet
saa meningsløst.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
