Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
201
Men det er karakteristisk for norske Forhold
at en national Digter for Alvor anfører, ikke blot
til sin Undskyldning, men rent ud til sin Retfærdig
gjørelse: jeg skriver Dialekt! — og at vi sletkke
er utilbøielige til at høre ham med den Forklaring. —
Imidlertid opgiver Lie igjen den bundne Form.
Med Thomas Ross (1878) gjør han et bevidst
Forsøg i Retning af moderne Realisme.
Han vender tilbage til sit eget Samfundslag.
Og det er udtrykkelig Samtiden, der behandles.
Heller ikke over Milieuet er der længer noget dæm
pende, flatterende Fjerne; han gaar lige paa og vover
det første Forsøg paa en Kristianiaroman.
«Kristiania!» — udbryder en Anmelder (Dagbl.
8 Juni 1878); — «Lie spænder vor Interesse. Skal
vi faa en Kristiania-Roman? En Skildring af vort
eget Liv?» — Det føltes dengang næsten utæn
keligt.
Kristiania, det kjedeligste og tarveligste af alt
kjedeligt og tarveligt, Kristiania, det stilløse og
historieløse, Ola Fet, der knoter, Ola Fet, der spiller
fin i Transtøvler og Floshat, Kristiania, en Smaastad
uden Smaabyens Hygge, en Hovedstad uden Stor
stadens Liv, Kristiania, som hidtil af ingen Digter var
nævnt uden med Foragt eller Lede, et haabløst Pro
sahul, bare luvslidt, plagsommelig Hverdagslighed
— dette Kristiania skulde kunne bruges for Alvor
i en Roman? — «Lie spænder vor Interesse . . .»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
