Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
125
vert sjæleliv, fordi det er ut fra den billederne er dannet.
Fysiologisk er den det samme som selve nerveprocessen.
Efter analogi med læren om synsfornemmelser og
hørselsfornemmelser, som av Helmholtz er ført tilbake til svingninger i det
medium som omgir os, søker Taine at vise at alle
sansefornemmelser, syn og hørsel likesaa godt som smak, lugt og
berøringssans er sammensatte, er grupper av primære
sansefornemmelser som svarer til det primære fra fysik eller kemi
bevægelsen. Forholdet mellem det psykiske element og det fysiologiske
element i sansningen er altsaa at opfatte paa samme maate som
i kemien forholdet mellem en forbindelse og grundstoffene.
Sansninger er først og fremst en nerveproces som hører legemet
til; i hjernen faar denne nerveproces sit bevissthetselement og
opfattes av os som sansning, en psykisk forbindelse der kan
spaltes i fysiologiske elementer. Taine søker saa at gi en
„hjernegeografi", lokalisere de forskjellige fornemmelser i deres
forskjellige hjernecentra, bestemme selve det sted i hjernen hvor
nerveprocessen faar sit bevissthetsmoment, det sted hvor
billederne dannes etc.
Nerveprocessen forsvinder, det psykiske element i
sansningen forsvinder ikke, det glir bare tilbake fra selve
bevisst-hetscentret ned i et stort reservoir; men det har i sig selv en
kraft som gjør at det automatisk forsøker at stige op igjen til
bevissthet, som billede. En slik reproduktion av en sansning
er efter sin natur hallucinatorisk. Faar den automatiske kraft i
det, som er igjen av en sansning, virke frit, hvis det altsaa ikke
er andre fænomener i hjernen som bringer balance tilveie, saa
blir ikke sansningen reproducert som billede, men som
hallucination. Drømme blir til og alle abnorme sjælstilstande
forklares ved at bremserne mangler, og da blir reproduktionen av
sansningerne av sig selv til hallucination.
Det som bremser, skaffer likevegten i hjernearbejdet, er
at hjernen arbeider paa flere kanter samtidig; det er ikke én
sansning som vil reproduceres, det er en masse; og samtidig
arbeider hjernen med at opfatte nye sanseindtryk.
Hvis alt dette virker med like stor styrke, blir det balance
hjernearbeidet, og da blir sansningen reproducert ikke som
hallucination, men som billede. Det maa altsaa et system av
1 Saa langt som til at fremsætte en hypotese om hvad
nerveprocessen egentlig er, vover Taine sig ikke, sml. Corr. 2, s. 82 — men han
stiller sansefornemmelserne i forskjellige grupper efter paavirkningen;
syn og hørsel er da i sin oprindelse egentlig fysiske, fordi de er sat
igang ved mekaniske bevægelser; lugt og smak kemiske, fordi de er sat
igang ved en kemisk reaktion, atomsvingninger; berøringssansen er paa
en gang fysisk og kemisk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
