Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
58
en Gud, som ser igjennem fingre; —
som slægten selv, dens Gud maa graane
og males med kalot og maane.» —
Ligeoverfor al denne slaphed stiller da Ibsen
-en ny legemliggjørelse af personlighedskravet.
Hvad Falk havde været i «Kjærlighedens
komedie», det er Brand her i større former og
paa et større felt. Falk var den ideelt anlagte
yngling, der kjæmpede mod livets plathed; Brand
er den modne mand, der drager i kamp mod
halvheden. Falks udgangspunkt var endnu helt
æsthetisk, Brands er væsentlig moralsk, skjøndt
det ikke fuldstændig har udskilt alle æsthetiske
momenter. I den første samtale med Einar
siger han f. eks.:
«Nei, jublen sprænger intet bryst; —
thi var det saa, da var det vel.
Lad gaa, at du er glædens træl, —
men vær det saa fra kvæld til kvæld.
Vær ikke et idag, igaar,
og noget andet om et aar.
Det, som du er, vær fuldt og helt
og ikke stykkevis og delt.
Bacchanten er en klar idé,
en drukkenbolt hans ak og ve, —
Silenen er en skjøn figur,
en dranker hans karikatur.»
Men efterhvert som figuren udvikles, træder
det æsthetiske synspunkt i baggrunden, og det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
