Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 243 —
Forvirret ser jei mei omkring — :
Paa for-luken sitter de uvaskete fæ karene paa
sine kister me nisten fremme ; de spiser og snakker,
mens høstsolen skinner gul hen over dem, saa de
kaster lange skygger paaskraa henover dække...
Jei væmmes ve disse mennesker og venner mei
syk hort, og stirrer igjen tilbake over fjoren mot
lanne derover :
Hvitstens hvite huser me sol paa kan jei ennu
skimte i det fjerne, men stede hvor hun bodde er
borte. Mørk og tong ligger aasen derover, me
brungule strimer af vissen løvskov nedover sei —
tong og mørk og trist... Hvor det er høst...
sommeren er dø og baaren til graven, det vidunderlie
løvgrønne sommerlyse sted hvor hun levet og aandet
i sommer, og fyldte skoven me sit væsens duft —
gult og vissent, døtt og tomt ligger det naa gjemt
et sted derinne som jei ikke mere kan se... Kansjp
skal det aldri grønnes mere for mei — aa Vera! var
det min siste sommer, den som naa ligger visnet
derinne ? — jei kan ikke bære det...
Hjerte snører sei forfærdeli sammen — gud ! gud !
jei kan ikke bære det — og afsted farer jei igjen, op
og ned paa dække, og begriper ikke hvordan jei
skal kunne holle ut til jei faar se henne–-
Maarenen efter ligger jei fuldt paaklædd og sover
paa sofan nede i den lille for-kahytten, da jei pludseli
vækkes af dampfløjtens uhlen — og op styrter jei,
spill vaaken me én gang, og skynner mei ut paa
dække me min kuffert.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
