Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
leder meest der, hvor man saae det sidst. Der i
Graven saae hun ham sidst Marc. 15, 47. Der
var hendes Skat, der var og hendes Hierte. Matth.
6, 21. Derpaa da hun uformodentligt 4) saae 2
Engle i Graven, som sagde: Qvinde! hvi groeder
du? siger hun: de have taget min HErre bort, bort!
bort! ikke allene bort af Verden, men endog hans
Legeme af Graven, at jeg ikke kan nyde den Trost
at salve ham. Det er her merkeligt, at hun ikke,
som de andre Qvinder, blev forskrekket for Englene.
Saa hentagen var hun af Lengsel efter JEsum, og
at salve hans Legeme. Ja man kan og merke, at,
da hun saae Englene, fik hun derved noget Haab
.om at finde den, som havde taget hans Legeme.
Hun kunde uden Tvivl fornemme, at Englene havde
henvendt deres Pjne til noget, som var bag hende;
thi ellers havde hun vel ikke strax vendt sig om fra
Englene, for hun forst havde hort deres Svar paa
hendes Klagemaal. Men da hun saae ingen bag
sig, uden Urtegaardsmanden, tenkte hun, Englene
vilde sige: at han enten var Manden, eller i det
mindste vidste noget om, hvo der havde taget hans
Legeme. Derfor 5) griber hun denne formeente
Urtegaardsmand hart an. Bruger vel Hoflighed og
kalder ham HErre, men ej mindre Alvorlighed: Har
du taget ham hen? Det er sandt, hun ramte paa
den rette Mand, skiont uvidendes; thi ingen uden
han selv havde taget hans hellige Legeme af Graven,
nemlig ved sin sejer-rige Opstandelse. Men hun
ansaae ham for Urtegaardsmanden, og tillige skyldig,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
