Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kogebog for Friluftsmænd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•
Kogebog for Friluftsmænd
Madlavning og Mandfolk, jo det skal blive Søl", synes jeg, at
jeg hører det andet Kjøn udbryde. Jeg er imidlertid ikke
saa ganske enig i, at det behøver at blive Søl, fordi om Mand
folk giver sig af med at lave Mad, seiv om det sker i Norge.
Der findes endog dem som paastaar, at Mandfolk maa til, hvis
man vil have rigtig god Mad. Naar det andet Kjøn rynker
paa Næsen ad vor Indblanding, skulde jeg tro, at det er, fordi
de betragter denne som et Indgreb i deres Rettigheder; thi
Kvinden har jo Patent paa Kjøkkenet og Maden, tror hun.
Hun tåger det imidlertid ikke saa nøie, nåar hun gaar ind paa
Mandfolkenes Gebet, men det er Forskjel, nåar det gjælder
„mi Ku", det skal indrømmes.
Der var en Gang en Tid, da Manden var Kvindens Ridder;
nu er denne Tid forbi, nu er det Konkurrance paa Kniven dem
imellem, nu er vi ligestillede, nu tages der ikke længer Hensyn,
ikke paa nogen Kant selvfølgelig. Og Manden har glemt Rid
dertiden, saa han neppe længer er høflig heller. Men hun bør
ikke kunne beklage sig, det er jo saadan, hun vil have det.
Om Kvinden har staaet sig paa Byttet, det faar hun seiv be
dømme; men Niveauet er neppe hævet paa nogen Kant.
Forholdene er rent forandrede, og derfor skriver jeg Kogebog
trods Kvinder og alt.
Mine Bevæggrunde til at forfatte Kogebog skriver sig fra
en Tid langt tilbage, da Jægere og Fiskere omtrent udeluk
kende levede paa „Tørmad" og Kaffe. De som havde været
sammen med mig paa mine Jagt- og Fisketure anstillede derpaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
