Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Drivning af Harehunde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
20
skudt. Da vi slap Bravo paany, fik vi Øie paa Lille Sang.
Men hvad var det? Det lignede mærkelig „Store Sang“s grove
Maal og det kom nærmere. Jeg forstod, at den laa nær ind
paa Haren, thi. dens Hyl var korte og tætte. Vi spredtes som
Avner for Vinden, og tog Post paa det første det bedste Sted;
Losen var nu lige indpaa, og vi ventede en Smeld fra en af
os. Istedet blev det klods tabt. En Stund efter raaber min
Christianiakamerat A. N.: „„Store Sang“ ligger her hos mig
og vil ikke mer.“ Det var da ærgerligt, og ganske rigtig der
laa Sang“ rolig og slikkede sine Labber. Jeg skreg ud, men
nei Tak sa’n, den rørte sig ikke. A. N. fortalte, at den var
kommen i fuld skurende Los til Skigaren, havde gjort et Hop
over den, opdaget ham og dermed givet Haren Fanden med
Fedt paa. 3 Timer kunde være nok, mente „Sang“, og Selskab
er hyggelig. Vi haabede, at en af de to andre Hunde skulde
tage igjen, og ganske rigtig der stødte „Lille Sang“. „Store
Sang“ bare lettede lidt paa Ørene og fortsatte at pudse sig.
„ Lille Sang“ løi, vidste den, og „den reiser jeg mig ikke op for.“
Men dermed kom der en fin pibende Lyd, som endte i et
Skraal, og Bravo sang op med hele sit kraftige øsende Maal.
Bravo’løi ikke, det vidste ogsaa „ Store Sang“, sprat op som en
Gummibold, over Skigaren uden at røre den, og snart hørte
vi ogsaa dens dybe Bas. Lyden gik i hverandre som en
eneste Sur, og Pulsen slog raskere i os, da vi. skar efter. Nu
gjaldt det, at Losen ikke igjen gik udenfor Hørehold og vi fik
hænge i. Men Skogen suste værre end før, og Haren varen
Udhaler af værste Velt. Efter en halv Times Tid samledes
Jagtpartiet paa en Braate, og da var enhver Lyd forstummet
i det fjerne. Det var Gut, som kunde skjære ud.
Que faire, que dire? men her kunde vi ikke sidde, og det
blev nu vel en Endskab paa dette ogsaa; vi fik gaa ind i en
Høliu lige ved og tage en Bid Mad. Der gik IV> Time og
saa skrabede det paa Lemmen, vi havde sat for Døraabnmgen,
det var „Lille Sang“, som slunken og udkjørt havde taget Foden
af os til vort Tilflugtssted. En halv Time efter skrabede det
atter paa Døren, og ind skrævede Bravo yderst slukøret. En
3die Halvtime gik og ind tren „Store Sang“ rund og fornøiet
med Haren i Maven.
Sangs Kapitalfeil gjorde, at jeg gav den bort, thi en Hund,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
