Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Enogtyvende Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ivanhoe
147
paa hans Blik end paa hans Ord og Vink, traadte atter frem, lagde
Haand paa den ulykkelige Isak, trak ham op fra Jorden og ventede,
holdende ham imellem sig, paa den haardhjertede Barons nærmere
Vink.
»Jeg vil betale de tusind Pund Sølv,« sagde han — »det vil sige,«
tilføjede han efter et Øjebliks Pavse, »jeg vil betale dem med mine
Brødres Bistand; thi jeg maa tigge som en Betler ved vor Synagoges
Dør, inden jeg kan samle en saa uhørt Sum. Naar og hvor skal den
afleveres?«
»Her,« svarede Front-de-Boeuf, »her maa den afleveres — vejes
maa den — vejes og optælles her paa dette Fængselsgulv. Tror du,
jeg vil skilles ved dig, førend jeg er sikker paa dine Løsepenge?«
»Og hvad Sikkerhed,«, sagde Jøden, »skal jeg have for, at jeg vil
blive sat i Frihed, naar Løsepengene er betalte?«
»En normannisk Adelsmands Ord, du pantelaanende Slave,«
svarede Front-de-Boeuf; »en normannisk Adelsmands Tro, renere end det
Guld og Sølv, som du og hele din Stamme ejer.«
Joden sukkede dybt. »Forund mig i alt Fald,« sagde han, »tillige
med min egen Frihed de Bejsefællers, med hvilke jeg rejser. De
foragtede mig som en Jøde, men de havde dog Medynk med mig i min
Fortvivlelse, og fordi de tøvede undervejs for at hjælpe mig, er en Del
af Ulykken kommen over dem; ydermere kan de maaske ogsaa bidrage
lidt til Løsepengene.«
»Hvis du mener de angelsachsiske Bønderknolde,« sagde
Front-de-Boeuf, »vil deres Frigivelse afhænge af andre Vilkaar end dine. Sørg
du blot for dig selv, Jøde, og bland dig ikke i andres Sager.«
»Jeg skal altsaa kun sættes i Frihed sammen med min saarede Ven?«
sagde Isak.
»Skal jeg to Gange,« sagde Front-de-Boeuf, »lade en Israels Søn
vide, at han skal passe sig selv og lade andre passe deres Anliggender?
Siden du har truffet dit Valg, er der ikke andet tilbage, end at du
betaler dine Løsepenge, og det hurtigst muligt.«
»Lad min Datter Rebekka drage til York,« svarede Isak, »med eders
Lejde, ædle Ridder, og saa hurtig som Mand og Hest kan komme
tilhage, skal Skatten —« ved disse Ord stønnede han dybt, men tilføjede
efter en Pavse paa et Par Sekunder — »skal Skatten blive udbetalt her
paa dette Gulv.«
»Din Datter!« sagde Front-de-Boeuf ligesom overrasket — »ved
Himlen, Isak, jeg vilde ønske, at jeg havde vidst det. Jeg antog, at den
sortlokkede Pige var din Frille, og jeg gav hende som Tjenestekvinde
til Ridder Brian de Bois-Guilbert paa Patriarkernes og Heltenes Vis i
gamle Dage, hvilke i slige Sager har givet os et gavnligt Eksempel.«
Det Hyl, Isak udstødte ved denne ubarmhjertige Meddelelse,
rungede gennem det underjordiske Rum og gjorde de to Saracener saa
bestyrtede, at de slåp deres Tag i Jøden. Han benyttede sig af sin Frihed
til at kaste sig ned paa Stengulvet og omklamre Front-de-Boeufs Knæer.
»Tag alt, hvad I har forlangt, Hr. Ridder,« sagde han — »tag ti
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
