- Project Runeberg -  Ivanhoe : historisk roman /
80

(1899) [MARC] Author: Walter Scott Translator: Peter Vilhelm Grove
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ellevte Kapitel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

80

WALTER SCOTT

bange for, to fra hver Side af Vejen, og tog et saa fast Tag i ham, at
Modstand, selv om der straks havde kunnet være Tale derom, nu var
umulig. »Hid med, hvad I bærer paa,« sagde en af dem; »vi er Statens
beskikkede Befriere, der letter hver Mand for hans Byrde.«

»I skulde ikke saa let skille mig af med min,« brummede Gurth,
hvis trevne Ærlighed ikke engang bøjede sig over for den truende Fare
for øjeblikkelig Vold, »om jeg blot var i Stand til at slaa tre Slag til
Værge for den.«

»Det skal vi straks faa at se,« sagde Røveren; derpaa vendte han sig
om til sine Kammerater og sagde: »Tag Fyren med. Jeg ser, at han vil
have baade sit Hoved knust og sin Pung sprættet op, saa at han paa én
Gang kan blive aareladt paa to Steder.«

I Henhold til denne Befaling blev Gurth skubbet afsted, og efter
noget ublidt at være slæbt over Bakken paa venstre Side af Vejen,
befandt han sig i et vildt Krat, der laa mellem den og den aabne Fælled.

Han var nødt til at følge med sine plumpe Førere ind i den tætteste Del
af denne Kratskov, hvor de med ét standsede paa en uregelmæssig aaben
Plads, der for en stor Del var blottet for Træer, og paa hvilken Maanens
Straaler derfor faldt uden at hindres synderlig af Grene og Blade. Her
traf de Røvere, der havde fanget ham, sammen med to andre Personer,
som aabenbart ligeledes hørte til Banden. De havde korte Sværd ved
Siden og Pigstave i Haanden, og Gurth saa nu, at de alle seks bar
Masker, hvilket hævede enhver Tvivl om deres Beskæftigelse, selv om der
kunde have været nogen saadan efter deres tidligere Færd.

»Hvad Penge har du, Karl?« sagde en af Røverne.

»Tredive Dukater ejer jeg selv,« svarede Gurth tvært.

»Forbrudte — forbrudte!« raabte Røverne; »en Angelsachser har
tredive Dukater og kommer ædru hjem fra en Landsby! Saa er alt, hvad
han har hos sig. uundgaaelig og ubestridelig forbrudt.«

Jeg har sparet dem sammen forat købe mig Frihed,« svarede Gurth.

»Du er et Fæ,« svarede en af Røverne; »tre Potter Dobbeltøl vilde
have gjort dig lige saa fri som din Herre, ja friere endnu, i Fald han er
en Angelsachser ligesom du.«

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:05:28 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ivanhoen/0090.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free