- Project Runeberg -  Ivanhoe : historisk roman /
10

(1899) [MARC] Author: Walter Scott Translator: Peter Vilhelm Grove
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet Kapitel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

10

WALTER SCOTT

Mening om hans Hellighed. Selv Menigmand, der er den strengeste
Dommer over de højere Samfundsklassers Opførsel, saa gerne gennem
Fingre med Prior Aymers Skrøbeligheder og Daarskaber. Han var
gavmild, og Kærlighed skjuler som bekendt Syndernes Mangfoldighed i en
anden Betydning end den, hvori det siges i Skriften. Klostrets
Indtægter, af hvilke en stor Del stod til hans Raadighed, gav ham paa én
Gang Midler til at afholde sine egne betydelige Udgifter og til de Gaver,
som han fordelte mellem Bønderne, og ved hvilke han ofte lindrede de
Undertryktes Nød. Prior Aymer og hans Ry var altsaa vel kendte for
de to angelsachsiske Livegne, der gjorde deres plumpe Reverens for
ham og til Gengæld modtog hans Velsignelse.

Men hans Ledsagers og dennes Følges ejendommelige Udseende
fængslede deres Opmærksomhed og vakte deres Forundring, og de
lagde neppe Mærke til Prioren af Jorvaulx’s Ord, da han spurgte dem,
om der ikke var noget Herberge i Nabolaget, saa forbavsede var de
over den mørkladne Fremmedes halvt klosterlige, halvt krigeriske
Dragt og Vaaben.

»Jeg spurgte Jer, Børn,« sagde Prioren, idet han hævede sin Stemme
og talte i Lingua Franca eller det blandede Sprog, hvori den
normanniske og den angelsachsiske Race talte med hinanden, »om der her i
Nabolaget er nogen god Mand, der af Kjærlighed til Gud og
Ærbødighed for vor Moder Kirken vil give to af hendes Tjenere med deres
Følge Nattely og Vederkvægelse.«

Disse Ord udtalte han i en selvbevidst og overlegen Tone, der stod i
stærk Modsætning til de beskedne Udtryk, han ansaa det for
sømmeligt at bruge.

»I Fald de ærværdige Fædre,« sagde Wamba, »holder af god
Beværtning og et blødt Leje, saa behøver de blot at ride nogle faa Mil, da
kommer de til Brinxworth Priori, hvor de efter den Rang, de har,
kan være vis paa en saare hæderlig Modtagelse; men hvis de
foretrækker at tilbringe en Aften i Bodsøvelser, saa kan de ride ned ad den
vilde Skovvej derhenne, den vil føre dem til Copmanhurst’s
Eneboerhytte, hvor en from Eremit sikkert gerne for en Nat vil lade dem dele
Husly med ham.«

Prioren rystede paa Hovedet ved begge Forslag.

> Min brave Ven,« sagde han, »hvis dine Bjælders Klingren ikke har
sløvet din Forstand, saa vil du vide, at vi Kirkens Mænd ikke lægger
Beslag paa hinandens Gæstfrihed, men hellere attraar Lægfolks for
saaledes at give dem en Lejlighed til at tjene Gud og at ære og hjælpe
hans beskikkede Tjenere.«

> Sandt er det,« sagde Wamba, »at skønt jeg kun er en Æsel, har
jeg dog den Ære at bære Bjælder ligesom Eders Højærværdigheds
Muldyr! men ikke desto mindre bildte jeg mig ind, at den hellige Kirkes
og dens Tjeneres Velgørenhed ligesom al anden efter Ordsproget rettest
bør begynde hjemme.«

»Hold nu op med din Uforskammethed,Knægt,« afbrød den
bevæbnede Rytter med høj og streng Røst hans Sladder, »og sig os, om du

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:05:28 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ivanhoen/0020.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free