Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX. Jeremias og Jerusalems ødelæggelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
699
maatte vise den om regn ydmygt bedende menig
hed døren. Det skar ham i hjertet altid at skulle
se det blomstrende land forvandles til en ørken,
over hvilken ingen fugl skulde nyve, hvor ingen
mølle skulde larme om dagen, og intet lys skinne
om natten. Han led til fortvilelse under den ikke
blot aandelige ensomhed, som sandhedens erkjen
delse paaførte ham. Han forbandede sin fødsel,
fordi samfundet med Jahve udelukkede ham fra et
hvert andet samfund. Hans indre liv var en stadig
sjælekamp, en stadig overvindelse af sit seiv, af
sine menneskelige sympathier. Gjerne havde han til
enkelte tider kastet sit kald for Jahves fødder, men
altid lod han sig igjen lokke af en umodstaaelig
trang. Naar Jahves ord fandtes, greb han dem, og
de var hans hjertes fryd og glæde.
Han blev den største profet, fordi han var den
sidste. Det haab, at efter Samarias fald skulde
Jerusalem frelses, viste sig som faafængd, og lige
saa haabet om, at det vilde bedre sig. Folkets
stivsind og selvhærdelse mod profetiets stemme,
hvorved Jahve levede og virkede i theokratiet, var
Jeremias’ stadige ærone. De vilde ikke omvende
sig. Kunde de da omvende sig? Ean ogsaa en
neger skifte hud og en panter sine flækker? De
havde prøvet paa det og var meget tilfredse med
sig seiv. „Vi ved, hvad eter er ret, og har Jahves
lov sort paa hvidt". Virkningen heraf var kun, at
de narrede sig seiv. At de eiede loven havde ikke
gjort dem bedre, men kun blindet dem. Profeterne
havde let for at kræve og true; det omskabte dog
ikke menneskene. At minde om Jahves krav i
vedvarende skjælding hjalp intet til deres opfyldelse,
modsigelsen blev kun onere skrigende. Hvad der
fattedes, var et sindelag, der ikke kunde faaes ved
nogen lære, men maatte gives som en gave heroven
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
