Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skeikampen ... - Ordbøgerne: V - vasière ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
783
Skeheire (pleucorodia).
vat—vau-l’eau
Skestorkslegten (platalea), siegt af storke, som
karakteriseres ved det rette, i spidsen sterkt affladede neb,
hvoraf navnet. Næseborene er meget smaa og smale og
findes paa nebbets overside nær dets basis. Skestorkene
har en nakketop, som vokser ud om vaaren.
Fjærfæld-ningen sker om høsten. Herhen seks arter, som er
udbredt over den gamle og nye verdens varmere strøg.
Hos os : S k e h e i r e n, skegaasen
(pleucorodia), der er hvid med
et rustgult baand over brystet og
med rød iris. Nebbet og benene
er sortagtige. Længden vel 800
mm.; hunnen lidt mindre.
Ungerne mangler nakketoppen samt
det rustgule baand over brystet.
Den lever i Mellem- og
Syd-Europa samt Nord-Afrika og gaar
mod øst til Indien. Paatruffet
i Syd-Norge enkelte gange. Den
hækker kolonivis, lægger sit rede
i trær eller blandt siv etc. og ligner
forøvrigt storkene i levevis. Eggene
er hvide med blegrøde flekker.
Ski, jernbaneknudepunkt ved Smaalensbanen, n.ø. for
Drøbak, Kraakstad herred, Akershus amt. Ved S., hvor
Smaalensbanen grener sig i en kystlinje og en
indlands-linje, er der apotek, privat middelskole, et mekanisk
verksted m. m. Ved S. oplagssted for artillerimateriel.
I S. anneks 2128 indb. (1910).
Ski, oldn. skiâ, ondurr (betrukket med skind). S.s
oprindelse er muligens fra det nordlige Asien, hvor
tschukt-scherne endnu har bevaret en primitiv skiform, en
mellemting mellem s. og snesko (truer). Til Norge skulde
saa s. have indvandret nordenfra. I historisk tid kan i
Norge brug af s. med fuld sikkerhed føres tilbage til 10
aarh. (dengang Nordland og nordenfjelds samt muligens
Oplandene). Skigudinden Skade, skiguden Ull. Fra de
ældste tider har s. været brugt til saavel idræt som
fremkomstmiddel (postgang o. s. v.). Sagaerne nævner
som særlig dygtige skiløbere bl. a. Olav Trygvessøn, Einar
Tambarskjælver, Arnljot Gelline, Harald Haardraade,
Herning Aslakssøn, Reidar Sendemand og flere birkebeinere.
Kong Sverre brugte skiløbere i sin hær. Om skiernes
militære anvendelse se Skiløber afdelinger. — De
første offentlige skirend i moderne tid afholdtes paa Tromsø
1843 (senere statsminister Steen første præmie) og ved
Grorud i 1862. Telemarkingernes opvisninger ved Kra.
i 1860—70-aarene foraarsagede en ny opblomstring af
skiløbningen. Kristiania skiklub blev stiftet 1877, gik
i spidsen, arrangerede de første større skirend og tog
initiativet til oprettelse af Foreningen til skiidrættens
fremme (1883). Denne forening holdt Husebyrendet, fra
1892 Holmenkolrendene. De mest bekjendte af
tele-markingerne fra begyndelsen af 1880-aarene er Torjus
Hemmestveit (f. 1861) og Mikkel Hemmestveit (f. 1863).
Fridtjof Nansen vandt præmie i Husebyrendet 1884.
Norges skiforbund paa initiativ af Foreningen til
skiidrættens fremme stiftet 1908. De bedste skiløberdistrikter
er Kra. med nærmeste bygder, Telemarken, Toten,
Hedemarken, Østerdalen, Trøndelagen og Drammen med omegn.
Nordmænd har indført skiløbningen i udlandet, hvor de
Skestorkslegten—Ski
784
første foreninger og rend i slutten af 1890-aarene. De
største skiorganisationer udenfor Norge er : Svenska
skidforbundet, Foreningen for skididrottens främjande i
Sverige, Finska skidforbundet, Deutscher Skiverband,
Schweizerischer Skiverband, Österreichischer Skiverband,
Club alpin français, Skiläuferverband für das Königreich
Böhmen, The ski club of Great Britain, The national
ski-association of America. I udlandet er ogsaa s. taget i
forsvarets tjeneste: Sverige, Rusland, Tyskland (hyppige
skikurser for militære), Østerrige-Ungarn, Schweiz (særlig
Gotthardtropperne), Italien (alpetropperne) og Frankrige.
Det sidste land har egen skiskole i Briançon. — Emner
til s. er bedst af ask og hickory ; ellers ogsaa, især
tidligere, furu, gran, ek, birk, alm. Skityperne er mange,
veksler med de forskjellige landsdele. Man kan henføre
dem til to bestemte grupper; skareski (fjeldski) og
løs-sneski. Skareskierne har rette sidelinjer, stor
skarerand under og er længere end løssneskierne. Af skareski
kan nævnes lappe- eller finneski (høire s. kort, eller begge
lige lange og skindklædte «andorrer:»), østerdalski (smal.
optil 3.5 m. lang, ofte er den ene s. en skindklædt andorr).
Bratte dale, kuperet terræn og dyb sne har skabt
løssne s k i e n, som er kortere, bredere og har buede
sidelinjer. S. fra Land er en overgangsform. Typisk løssneski
er telemarkskien, som med enkelte mindre afvigelser
bruges i alle lande; dens længde varierer for voksne
mænd mellem 227 cm. og 250 cm., sjelden dog over
236 cm., største bredde i bøien ca. 10 cm., paa midten
7.6 cm., bag 8.5—9 cm., tykkelse i bøien 7—9 mm.^ paa
midten (ved bagre kant af rømmehullet) 33 mm. og bagerst
9 mm.; bøien maa være «flaa», ca 14 cm. høi, «spændet»
i skien ca 1.5 cm. Løvved er bedst jo bredere
aarrin-gerne er, naaleved omvendt. En s. maa være fortung,
have rømmehul, styrerand under, hul i næsen, godt
indsat med tjære eller
linolje. En egen skitype er de
finske s. som kan blive optil
3.5 m. lange, smale, lette, har
liden bøi og sterkt spænd,
er bestemt for ganske fladt
terræa, særlig de store
islagte sjøer. — Fordring til
en god binding: stø
styring (stivhed i sideretning
opnaaes ved metalører), let
bevægelig i gangretningen,
ikke gnave, varig, billig, let
at reparere. Man har en
masse forskjellige arter og
varianter, men de fleste
grunder sig paa og er afarter
af det Huitfeldt’ske princip
med stive jernører. Med
hensyn til en del norske typer
se pi. Ski og skiløbning. I udlandet bruges ogsaa
mest norske bindingstyper; Huitfeldts binding med
Høyer-Ellefsens strammeapparat er særlig populær. En
undtagelse er østerrigeren Zdarsky’s Lillienfelderbinding, som
er meget tung, har en bevægelig metalsaale og
fjær-indretning; er konstrueret for haard sne og bratte
fjeldsider. Skistøvlen maa være rummelig og have stiv
Et korrekt hop.
vat (e) stort kar,(især) bryggerkar.
Vater (Î) m, fader.
Vaterland ® n, fædreland,
väterlich (t) fædrene-, faders-,
faderlig.
vaterpas — (t) Wasser-,
Setzwage f, Bleilot n, Richtschnur
f-@ (water)level ; (tømmermands-)
plumb-level — ® niveau (m) d’eau;
(med lod) niveau de maçon.
vatersott — (t) Wassersucht f —
(g) dropsy — (f) hydropisie f.
vatersottig — (t) wassersüchtig
— f^ dropsical - (f) hydropique.
Vaterschaft ® f, paternitet.
Vatert(h)eil ® n, fædrenearv.
Vaterunser ® fadervor,
vaticinai (e) profetisk,
vaticination (e) spaadom,
profeti.
vaticinator ©sandsiger, profet.
Vatikan(et) - ® Vatikan n
® the Vatican — ® le Vatican.
va-tout (D m: jouer, faire
son V. vove alt, sætte alt paa
ét bret.
vatre — ® wässern, flammen,
moirieren, mohren — water —
® moirer, ouder.
vattere — ® wattieren — (e)
wad, stuff (with wadding) — ®
ouater.
vattersott se vatersott,
vaudeville @ & (f) m,
vaudeville.
vaudevillesque (f)
vaudevilleagtig.
vaudevilliste ® m,
vaudevilleforfatter,
vau-l’eau d): à v. medstrøm-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
