Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Niss ... - Ordbøgerne: S - snuse ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1153
Niss—Nissen
1154
asiatisk-europæiske vareomsætning. I Kunavino holdes
fra 15 juli—10 sep. den berømte messe (1550—1817 i
Makariev). Markedshusene, langs rette, hverandre
retvinklet skjærende gader, mest af sten i to etager, tilhører
kronen, som har en aarlig leieindtægt af en halv million
rubler. Nærsagt alt, fra raaprodukter til fineste
luksusvare, er at faa, og de enkelte vareslags sælges i bestemte
gader. Hid strømmer varer fra Sibirien, Kina og
Turkestan, fra Persien og Sydrusland, fra Moskva, St.
Petersburg og Vest-Europa, for en stor del benyttende sig af den
billige transport paa Volga, Kama og Oka og kanalerne
vestover. 3—400 000 mennesker besøger markedet. Den
moderne udvikling af jernbanerne har formindsket
N.-markedets betydning (omsætningen 1881 var over en halv
milliard kroner, 1899 Ikke meget overen tredjedels
milliard). N. blev anlagt af storfyrst Jurij af Vladimir 1212
til vern mod mordvinerne og bulgarerne.
NÎSS, Thorvald (1842—1905), d. landskabsmaler,
studerede under O. Bache. Hans høstbilleder eier en
usedvanlig friskhed og kraft; ogsaa med enkelte vinterbilleder
og især med sjøbilleder vandt N. et bekjendt navn
(billeder i Statens museum og i Hirschsprung’s samling,
Kbh.). Ogsaa som raderer er N. blevet bekjendt.
Nissan, Sverige, elv, udspringer nord for Taberg i det
nordligste af Småland, og løber uden synderligt tilløb
og uden mange fosser og stryk (bl. a. Nissafors med
jernbruket af samme navn) gjennem Småland og Halland
ud i Kattegat (Laholmsbugten) ved Halmstad, 200 km.
lang, 2700 km.^ vanddistrikt.
Nisse i nordisk folketro et overnaturligt væsen, der
holder til i menneskenes nærhed særlig i udhusene paa
gaarden. N. tænkes i Norge som en liden graaklædt
mand med rød hue og langt skjeg. Han er meget sterk
og hjælper til med gaardsarbeidet, særlig med at stelle
buskapen, og til gjengjæld faar den paa visse kvelder,
helst juleaften, god mad og drikke. Hvis den ikke
behandles godt, bliver den ondskabsfuld og kan da gjøre
megen skade. Navnet n. er dansk og bruges i Norge
ikke almindelig uden paa Østlandet; det er en forkortelse
af Nicolaus, Nils, og er kommet fra Tyskland efter
reformationen. Det norske navn paa dette væsen er tomte,
tomtegubbe, tunkali, gardsvord. Lignende væsener er
tyskernes kobold og englændernes goblin. Se Brownie.
Nissedal, herred i Bratsberg amt omkring
Nisservandet (s. d.), 878.16 km.^ med 1737 indb. (1910); 1.9
pr. km.^ Herredet, der svarer til N. prestegjeld med N.
og Treungen sogne, ligger paa begge sider af Nisservandet
og langs den nordlige del af Nisser-(Nid)-elven. Langs
Nisservandets østbred, særlig omkring kirkestedet, er der
vakre grænder i veldyrkede bakkestrøg. Paa vestsiden
ved Bjone er der ogsaa en del bebyggelse og flere
veldrevne gaarde. Ved vandets sydende (Tveitsund) er
bebyggelsen samlet i en tæt husklynge. Forøvrigt bestaar
herredet af fjeldstrækninger oversaaet med fiskerige vande
og med høider op til 1050 m. (Hegefjeld i n.v. er 1052 m.).
Fjeldsiderne langs Nisser er tildels blankskuret. Af
arealet opgives 8.51 km.^ at være aker og eng, 487.35
km.^ er skog, resten er udmark, snaufjeld, myr og vand;
ferskvand ialt 85.22 km.^ De vigtigste næringsveie er
fædrift og skogbrug. Udmerkede fjeldbeiter. Adskillig
skog er paa udenbygds hænder. Gode jagttrakter.
snuse—snyderi
Treungen sparebank. Antagen formue 1910 3131823 kr.,
indtægt 280 504 kr. Herredet staar i hovedveisforbindelse
mod syd med Aamli, hvorfra jernbane til Arendal, mod
øst gjennem Drangedal til Kragerø, mod nord til
Kviteseid og Bandak. Paa Nisservandet dampskib. Langs
vandets østbred hovedvei. Jernbane under bygning fra
Aamli til Tveitsund.
Nissen, Aagot, se Nissen, Karl.
Nissen, Adam Egede, se Egede-Nissen.
Nissen, Elias Gottlieb Oscar Egede (1843 —
1911), n. læge, socialdemokrat og afholdsagitator. Student
1863, cand. med. 1873. Havde imidlertid som frivillig
deltaget i den dansk-tyske krig 1864 og i den
fransktyske krig 1870 som læge under beleiringen af Paris.
Praktiserede 1874 indtil sin død i Kra. som specialist i
kvindesygdomme. 1875—87 formand i Norsk
total-afholdsselskab og i nogle aar redaktør for dets blad
«Menneskevennen»; med fortrinlig agitatorisk og
organisatorisk dygtighed gjorde han afholdsbevægeisen til en
social og politisk magtfaktor. Interesserede sig ogsaa en
aarrække for religiøse
spørsmaal og
missions-virksomhed og
grundlagde 1883 missionsbladet
«Santalen». Redigerede
i nogle aar
«Sundheds-bladet». Oprindelig
radikal venstremand, førte
hans varmhjertede
reformiver ham over i
arbeiderpartiet. 1888 var han
formand i Kra.
arbeider-samfund ; senere førtes
han over i
socialdemokratiet og stod i mange
aar som en af dettes
ledende mænd, var
derhos medlem af
«Socialdemokratens» redaktionskomité og 1884—98
bladets chefredaktør. S. a.
indvalgtes han i Kra.
kommunestyre, hvor han udfoldede et energisk arbeide
navnlig for hygieniske reformer. Ved sin kulturmættede
idealisme øvede han en betydelig opdragende indflydelse
inden sit parti. N. var gift første gang 1874 med
pianistinden Erika Lie, anden gang 1894 med
teaterkritikeren Fernanda, f. Thomesen (1863—), som foruden
i en aarrække at have leveret teater- og litteraturkritik
i dagspressen har deltaget ivrig i kvindesagsbevægelsen
og i diskussionen om sociale og kunstneriske spørsmaal.
Siden 1911 er hun medlem af Kra. kommunestyre.
Nissen, Erika, f. Lie (1845—1903), n. pianistinde,
organist i Kra., fik sin første musikundervisning i
hjemmet, senere hos Halfdan Kjerulf, og afsluttede sin
uddannelse hos prof. Kullak i Berlin, hvor hun gav sin
første koncert. Til slutningen af 1870-aarene optraadte
hun med stadig stigende fremgang ikke alene hjemme,
men ogsaa i udlandet, Danmark, Sverige, England,
Tyskland, Holland, Schweiz, og var ogsaa en kortere tid
lærerinde ved konservatoriet i Kjøbenhavn. Siden virkede
(Fot. af Finne.)
Oscar Nissen.
snuse — (Î) schnobern, wittern,
spüren; (flg.) stöbern, schnüffeln;
(tobak) schnupfen — (e) snuff, sniff;
(tobak) take snuff; (s. efter)
rummage for, pry into; (s. op) scent
out, discover — (f) flairer, renifler;
(s. efter) fureter; (s, omkring)
fureter; (tobak) prendre du tabac;
priser.
snuser — (t) Schnupfer m —
(e) snuff-taker — (f) preneur (m) de
tabac; priseur m.
snusfornuft — ® Altklugheit
f — @ commonplace, prose — ®
trop grande sagesse f.
snusfornuftig — (t) altklug —
(ê) would-be-wise — (î) trop sage,
trop entendu.
snushane — (t) Spürhund,
Spatier, Spion m — (e) prying
fellow — (g furet, limier, flaireur m.
snustobak se snus.
sny @ (sjøudtr.) (konveks)
kant-krumning.
snyde — (J) schneuzen, putzen;
(fig.) betrügen, prellen, anführen
- (e) (lyset) snuflf; (s. sig) blow
one’s nose; (fig.) cheat, take in,
victimise — (f) (lys, næse) moucher;
(fig.) tromper, duper, jouer;
frustrer; (i kort) tricher.
snyder - ® Betrüger m - @
cheat, rogue — (f) trompeur, filou,
escroc; (i spil) tricheur m.
snyderi — (t) Betrug m,
Betrügerei, Pr ellerei f - (^ imposition,
fraud, swindle — ® tromperie,
daperie, filouterie, escroquerie;
tricherie f.
37 — Illustreret norsk konversationsleksikon. V.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
