Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Irun ... - Ordbøgerne: O - overfuse ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
573
Irun—Is
574
Irun, by i Spanien, prov. Guipuzcoa, ved Bidassoa;
9912 indb. (1900). I. har jerngruber, saltkilder og driver
livlig handel. Syd for byen hæver sig fjeldet La Haya
(987 m.). Herfra har man en meget god udsigt.
Irvine [dvin], havneby i Skotland, grevskabet Ayr,
ved Glydefjorden ; 9618 indb. (1901). I. har interessante
slotsruiner, jernstøberi, kemiske fabriker, skibsbygning
og en del handel.
Irving [dvin], Edward (1792—1834), skotsk prest,
en af foregangsmændene for den efter ham benævnte
irvingian isme (s. d.); 1819 hjælpeprest hos Th.
Chalmers (s. d.) i Glasgow og 1822 prest i London. L begyndte
at sysle med apokalyptiske tanker. Joh. aab., og navnlig
med spørsmaalet om Jesu gjenkomst. Han forkyndte,
at den apostoliske tids naadegaver, profeti, tungetale og
magten til at helbrede de syge, vilde vende tilbage.
Desuden afveg I. fra kirkens opfatning ved at lære, at Kristus
i inkarnationen havde antaget menneskenaturen i dens
syndige tilstand, og blev derfor udstødt af den skotske
generalsynode. Han dannede saa et frit, selvstændigt
religiøst samfund i London, som i stigende grad samlede
sig om forventningen om den sidste dom. I. overtog
stillingen som engel i menigheden. Han blev efterhaanden
afhængig af profeterne og kom ind i aandelige kampe,
som tidlig undergravede hans helbred. Da han døde,
var ledelsen af bevægelsen i virkeligheden gaaet over til
andre. [Litt.: Fr. Nielsen, «E. L» (Kbh. 1894).]
Irving [àvin], John Henry Brodrib (1838—1905),
eng. skuespiller, debuterede 1856 og kom efter lang virken
(navnlig i skurkefaget) 1871 til Royal Lyceum teater i
London, hvis direktør han blev 1878, og som han førte
frem til en særstilling blandt Londons teatre. Han
an-saaes for det samtidige Englands største tragiske
skuespiller og opnaaede navnlig som tolker af Shakespeare
kolossale sukcesser (Hamlet, Richard III). Han gav ofte
gjesteroller rundt om i provinsen og foretog 1883—84
en kunstreise gjennem de Forenede stater.
Irving [dvin], Washington (1783—1859), amer.
forfatter; en kort tid advokat, senere forretningsmand og
1842—46 gesandt i Madrid, men viede sig forøvrigt til
litterær virksomhed. Han debuterede meget tidlig som
forfatter, men slog først afgjort igjennem 1819 med sin
berømte novellesamling «The sketchbook» (overs, af H.
Brekke, 1887). Senere skrev han «Bracebridge hall» (1822),
«Tales of a traveller» (1824, 2 bd.), «The Alhambra»
(1832, 2 bd.), «Fortællinger fra Alhambra» (overs, af G.
Sveistrup, 1888), «A tour on the prairies» (1835), «The
adventures of captain Bonneville» (1837, 2 bd.), «Astoria»
(1836, 3 bd.), «Wolfert’s Roost» (1854), «Grayon
miscellanies» og de historiske verker om Golumbus (1828 og
1831), «Granadas erobring» (1829), «Muhamed og hans
efterfølgere» (1849), samt biografier af «Oliver Goldsmith»
(1849) og «Washington» (1855—59). I. var den første
amer. forfatter, som naaede verdensry. Hans skrifter
udmerker sig ved sin klare og livlige stil, sit lune og
friske humør og en udpræget virkelighedssans. [Litt.:
Biografier af P. I. (1862 -64), Laun (1860), Dall (1879)
og Warner (1881).]
Irvingia (bot.), se Di ka træ.
Irvingiani’sme, et evangelisk kirkesamfund, opkaldt
efter E. Irving (s. d.), selv benævner det sig den katolsk-
overfuse—overgive
apostoliske kirke. Det er fremgaaet af fromme kredse i
London, som samlede sig for at sysle med den hellige
skrift, navnlig de afsnit, som handlede om Jesu
gjenkomst og den sidste dom. Denne bevægelse voksede
sterkt ved Irvings tilslutning. De overnaturlige
naadegaver, aandens udgydelse (den nye pinse), profeti,
tungetale og kraften til at helbrede, begyndte at vise sig.
1830 begyndte en brystsvag skotsk sypige at tale «i
tunger», og snart fremkom tungetalen ogsaa i I.s
menighed i London. En tid blev den et fast led af
gudstjenesten. Efter profetisk oplysning blev det saakaldte
firdobbelte apostoliske embede, apostler, profeter,
evangelister, hyrder og lærere (engle) (Efes. 4, 11), gjenoprettet.
Profeterne udpegede 12 apostler. De rettede dels en
henvendelse til alle kristenhedens geistlige og verdslige
regenter, delte senere landene imellem sig og drog ud
for at indsamle førstegrøden af de kristne i sin
menighed. Et afgjørende punkt i deres virksomhed er
«beseglingen» (jfr. Joh. aab. 7, 3f.), hvorved de troende
beredtes til at modtage Herren. Naar 12 000 af hver
stamme var beseglet, ventede man Herrens komme.
Kirkesamfundet blev omhyggelig organiseret, gudstjenesten
udførtes under anvendelse af en rig og smuk liturgi.
De ledende mænd var, foruden Irving, en rig bankier
Drummond og advokaten J. B. Gardale, som blev
«søile-apostel». Bevægelsen vandt tilslutning i de forskjellige
lande og har ogsaa naaet Skandinavien. [Litt. : J. B.
Gardale, «Forelæsninger over liturgien og kirkens andre
guddommelige tjenester» (d. overs. I—III, 1899—1902);
L. J. M. Gude, «I.s betydning i vor tid» (Kbh. 1859).]
Is, oldtidsby, se Hit.
Is. 1. (Fys.). Is danner sig af vand, naar dette afkjøles
under frysepunktet. Ferskt vand fryser ved 0°, men
forøges trykket, synker smeltepunktet, omtr. med 0.0075°
for en trykforøgelse af 1 atmosfære. Under skøitejernets
tryk smelter isen, saa jernet i virkeligheden glider i vand.
Salt vand har lavere frysepunkt end ferskt. Med 1 pet.
kogsalt fryser vandet ved 0.58° G., havvand af
middels saltgehalt fryser ved -^2.2° G. Isens specifike vegt
er 0.9167, hvorfor is flyder paa vand. — Rent vand har
sin største tæthed ved 4° G. Naar ferskt vand i en
indsjø afkjøles, bliver derfor temperaturen først O ° i
overfladen, hvorfor isen kun dannes fra overfladen. Havvand
derimod, som fryser ved 2.2 ° G., har sit
tætheds-maksimum ved ^3.6° G., og det er derfor intet i veien
for, at der i havet kan danne sig is fra dybet. Denne
is flyder derefter op til overfladen, og det kan saaledes
hænde, at sjøen i utrolig kort tid dækkes af meget
tyk is. Fryser vandet fra overfladen, sker isdannelsen
desto langsommere, jo tykkere islaget bliver, fordi isens
smeltevarme maa afledes gjennem den is, som allerede
er dannet. Hvis et islag af given tykkelse har dannet
sig i en given tid, vil der, om kulden holder sig konstant,
kræves den firdobbelte tid, forat isens tykkelse skal
fordobles. Et snedække paa isen sinker dens vekst.
Naar man vil «høste» is af damme og indsjøer, holdes
derfor isen ren for sne; i det sydlige Norge faar man
da i almindelige vintre let is paa 60 cm.s tykkelse eller
mere. Naar en saltopløsning, som ikke er mættet, fryser,
indeholder den is, som først dannès, ikke salt; dette
bliver tilbage i vandet, som ved frysningen altsaa bliver
m — @ great-coat, over-coat — (f)
pardessus, paletot m.
overfuse — (t) anfahren,
-herrschen — (e) abuse — ® rudoyer,
rabrouer.
overfyldt - (t) überfüllt,
überladen - © overfilled, -full;
crowded to excess ; overcrowded, glutted
— (D trop plein; comble;
encombré.
overføre - ® hinüberführen;
übertragen - @ carry (convey)
over, transport, transfer — ®
conduire, passer, transporter,
transférer.
overførsel - ® Überführung,
-tragung f - (e) transport,
conveyance — (f) transport, passage m.
overført se figurlig,
overgaa - ® übersteigen.
-treffen; (hænde) widerfahren,
begegnen - (e) exceed, excel, outdo,
surpass; happen to — (F) (sur-,
dé)passer; être supérieur à,
l’emporter sur (q); arriver à, frapper (q).
overgang — (t) Übergang, tritt
m — (g going (passing) over,
crossing; (til fiende) desertion; (fra én
tilstand til en anden) transition —
(f) passage m; transition f;
changement m ; nuance f.
overgangstilstand - (t)
Übergangszustand m - (g transitional
state — ® état (m) transitoire (de
transition).
overgive — (t) übergeben,
ergeben - @ deliver (over), hand
over, consign; (by o. 1.; o. sig)
surrender — (f) donner, passer; liv-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
