Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hell ... - Ordbøgerne: M - Moderduft ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1659
Helle’borus—Heller
1660
/
modem—modfaldenhed
øksehammer. Dens skaft var 2—2.5 m. langt. H. brugtes
til hug, stød og modstanderens nedrivning af hesten.
Helle^borus (nyserod), planteslegt af soleiefamilien
med fodformig delte blade og store blomster, hvor
kronbladene er smaa og kræmmerhusformede og fungerer
som honninggjemmer, medens bægerbladene er
kronblad-lignende. 15 arter i Syd-Europa. H. blomstrer meget
tidlig om vaaren, under gunstige forhold endog om
vinteren, saaledes de under navn af juleroser dyrkede
arter, h. niger med hvide blomster og h. viridis, hvis
blomster er grønlige. Flere arter er giftige og har været
anvendt i medicinen.
Hellebæk, en af de vakreste danske smaabyer ved
Øresund, 4 km. n.v. f. Helsingør. Badested ; fabrikdrift.
726 indb.
Helleflint, en tæt flintlignende bergart, som i alm. er
noget skifret og kan have en graa, brun, grønlig eller
undertiden rødlig farve. Man adskiller gjerne stribet
h., som er sammensat af vekslende
mørkere og lysere smaalag, og p o r f y
r-agtig h,, som indeholder større
korn af feid spat og kvarts i en tæt,
tilsyneladende homogen grund masse.
H. er især kjendt fra Sverige, hvor
denne bergart har en meget vid
udbredelse, men den forekommer ogsaa
tildels i den midtre del af Norge.
Helleflyndre, se Flyndrer.
Hellefoss, et vandfald (4 m.) i
Dramselven, n.v. for Haugsund
jernbanestation, Øvre Eker herred.
Vandfaldets nuværende vandkraft opgives
at repræsentere 1880 hk., der ved
regulering antages at ville kunne
bringes op i 2420. Ved fossen ligger
det store Holmen-H. brug (træmasse
og papir).
Hellegat (sjøudtr., til orlogs), rum
nede i skibet, hvor f. eks.
tømmermanden opbevarer forskjelligt gods.
Hellekiste er den yngste
gravform i nordisk stenalder (s. d.) og
bestaar af et aflangt kammer dannet
af opreiste stene med overliggende heller og aabning i
kammerets ene ende. H. omsluttes af gravhaugen, som
ofte helt dækker den.
Helleland (udtales Hedland), herred i Stavanger amt
øst lor Egersund, 143.26 km.^ med 1295 indb.; 9.66 pr.
km.^ Herredet, der svarer til H. sogn af H. prestegjeld,
ligger omkring det trange dalføre, der fra Egersund,
først i nordøstlig, senere i østlig og sydøstlig retning,
fører over til nordenden af det store Lundevand paa
grænsen mod Lister og Mandals amt. Dette dalføre
gjennemstrømmes af H.s-elven og det fiskerige Gyavasdrag
(Gydalselven), og Egersund—Flekkefjordbanen og den
vestlandske hovedvei passerer herigjennem. Terrænet
er forøvrigt opskaaret i en række smaapartier ved mindre
dalfører i forskjellige retninger og oversaaet af en mængde
større og mindre fiskerige vande (ferskvand ialt 9.17
km.^). Fjeldene, der naar op i ca. 600 m. (Fannafjeld,
Stokkefjeld, Varaasen m. fl.), har de vanlige heieformer
Hellebarder.
med afrundede toppe, men oftest steile sider. Der er
noget løvskog, ialt ca. 8 km.^ Den vigtigste næringsvei er
jordbrug (fædrift). Havnegangene er gode. I tidsrummet
1900—05 er der ved udtapning tørlagt 110 maal og
nyopdyrket 205 maal jord. Bebyggelsen grupperer
sig langs hoveddalføret med spredtliggende heiegaarde
opefter sidedalene. Jernbanestationerne H. og
Klung-land ligger inden herredet. Faa oldtidslevninger.
Antagen formue 1908 737 000 kr., indtægt 125 170 kr.
Hellelandselven har sit udspring paa grænsen mellem
Lister og Mandal og Stavanger amter, flyder mod vest,
senere sydvest og falder ved Egersund i havet. Den
danner i sit løb en række mindre vandfald, der
tilsammenlagt for tiden opgives at repræsentere 625 eff.
hk. Nedslagsdistrikt 243 km.^
Hellemofjord, ca. 25 km. lang, trang fjord, der fra
Tys-fjorden (Nordland) fortsætter mod s.ø. mellem høie, steile
fjelde. Den inderste, trangeste del kaldes Hellemobotn.
Hellen, søn af Deukalion og Pyrrha,
var hellenernes mytiske stamfader.
Han betegnes som fader til Aiolos,
Doros og Xuthos, medens de to andre
stammenavne afledes af Xuthos’
sønner Achaios og Ion.
Hellenbatteriet er et batteri af
svært skyts paa Hellefjeldet i nordre
byfjord ved Bergen.
Hellenere er navnet paa
indbyg-gerne i Hellas (Grækenland), baade
om de gamle grækere i særdeleshed
og om nygrækerne.
Helleni’sme. 1. Hellenervæsen,
hellensk kultur, særlig som den
udviklede sig i staterne i Alexander
den stores rige; ogsaa det der
udviklede græske sprog, især det af
hebraisk paavirkede, som de
ægyptiske jøder talte. — 2. Hellensk (græsk)
sprogeiendommelighed, særlig optaget
i et fremmed sprog.
Helleni^st. 1. I det nye
testamente jøde, der talte græsk og
levede blandt græsktalende folk. —
2. Videnskabsmand, der dyrker græsk.
Heller, Joseph (1798—1849), t. kunsthistoriker, har
skrevet værdifulde monografier om Granach og Dürer,
men særlig gjort sig fortjent ved sine udmerkede
haand-bøger og leksika til kobberstikkunstens historie.
Heller, Stephen (1813—88\ ung. pianist og
komponist, virkede først i Wien, senere i Paris, hvor han
kom i venskabsforhold til flere af samtidens berømteste
komponister og digtere og vandt stor anseelse som lærer
og virtuos. Hans mere end 150 pianov^rker, blandt
hvilke de vidt bekjendte etuder, er fremdeles meget
populære ved sin fine, poetiske ynde.
Heller (eg. Haller). 1. Oprindelig gammeltysk mynt,
fra 1208 præget i byen Hall (Schwaben), og som i 14
og 15 aarh. var Syd-Tysklands vigtigste handelsmynt, men
som i det 17 og 18 aarh. sank ned til en liden
skillemynt af kobber, der forsvandt ved markregningens
indførelse i 1880-aarene. — 2. Siden 1892 den mindste
mark, congenital mark — (f) marque
(de naissance), envie f.
modern ® raadne.
modern ® & (è^, moderne (f)
moderne, (den) nyere (tids), nutids-,
the m.S (e) nutidens mennesker;
® m, moderne forfatter, kunstner.
modemer, moderniser
modernisieren modernize
@ modernisere.
modernisation (?) f,
modernisering.
modernist @ beundrer af det
nyere.
modernité (î) f, modernity
(e) modernitet.
modernizer (g moderniserer,
modersliv — (t) Mutterleib m
- (e) (moUier’s) womb — (f) ventre
(m) de la mère.
modersyge — ®
Mutterkrankheit f, -schmerzen pl — (^ hysterics
- ® hystérie f.
modevarer — ® Modewaren,
-artikel pl — (e) articles of fashion ;
novelties - ® articles (m pl) de
modes; modes, nouveautés f pl.
modest (e^, modeste (f)
beskeden, fordringsløs; blyg, ærbar,
anstændig; simpel, tarvelig.
modestie ® f, modesty @
beskedenhed; ærbarhed,
anstændighed; tarvelighed.
modfalden — (^ mutlos,
ver-sagt - (e) disheartened, disspirited,
despondent, crest-fallen — (î)
découragé, abattu.
modfaldenhed — ®
Mutlosigkeit, Verzagtheit f - @ despon-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
