Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Helgeland ... - Ordbøgerne: M - modanslag ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1651
mode—modelage
af h. Senere blev det en pavelig forret at udnævne
afdøde til h. Dette sker ved beatifikation (s. d.) og
kanonisa-tion (s. d.). Beretningerne om h.s liv, som ofte har
legendarisk form, blev tidlig samlet og ordnet efter
kalenderen. Hver h. har sin h.-dag (se Kai en dar i e).
Det udførligste verk om h. er «Acta sanctorum»,
paabegyndt af Joh. Bolland og fortsat af bollandisterne
(s. d.). Reformatorerne forkastede enhver form af
h.-dyrkelse og h.-paakaldelse («Confess. Aug.» art. XXI).
Helgenglorie, se Glorie, Aureola etc.
Helgenskrin. Paa kirkealterne opstilledes i
middelalderen skrin, hvori opbevaredes liget (eller mindre
relikvier) af den helgen, hvem alteret eller kirken var
indviet; de norske helgener Sunniva, Olav og Halvard
hvilede saaledes i h. paa høialterne i Bergens, Nidaros
og Oslo domkirker. Saadanne h. havde gjerne form
af en kirkebygning, var oftest udført i metal, de
kostbareste af sølv med guld og ædle stene til udsmykning.
Se beskrivelsen af Olavsskrinet i «Heimskringla», Magnus
den godes saga, kap. 11.
Helgeren, 1.54 km.^ stort vand i den østlige del af
Nordmarken. H., der ligger i en høide af 380 m., flyder
til Maridalsvandet.
Helgeroen, strandsted med post, told- og lodsstation
ved mundingen af Langesundsfjorden, paa østsiden. I
strandstedet, der væsentlig beboes af sjøfolk, fiskere og
lodser, bor der 357 mennesker i 89 huse. H. er et yndet
sommeropholdsted.
Helgerøsfoss (Høljerastfoss), vandfald (14.2 m.) i Etna,
repræsenterer 312 eff. hk.
Helgesen, Hans (1793 — 1858), n. officer, deltog i
felttogene paa den sv. grænse 1808—09 og 1813 —14 og
gik efter begivenhederne
i 1814 tilligemed Rye
og Schleppegrell («de tre
norske graner») til
Danmark. Kom i preus.
tjeneste og deltog ved Waterloo.
Efter et omflakkende liv
tog han 1848 (ved
udbruddet af den slesvig-holst.
oprørskrig) tjeneste i den
danske hær som major,
senere som
oberstløit-nant, og deltog ved
Kolding, Fredericia og Isted
(29 sep. til 4 okt. 1850).
Det er navnlig hans
heltemodige forsvar af
Frederiksstad, der har
skaffet ham hans
fortjente heltenavn. [Litt. :
O. A. Øverland, «Oberst
Hans H.» (1903).]
Helgesen, Helga (1863—), n. husstellærerinde; siden
1885 ansat ved Kra. folkeskole. Har arbeidet for
kjøkken-og husstel som fast fag i norske skoler. Studerede
skole-og folkekjøkkener i Skotland, Tyskland, Østerrige,
Danmark. Indførte i 1900, som første kvindelige lærer for
soldater, kjøkkenkurser i arméen. 1899—1904
skolekjøkken-inspektrice i Kra. og lagde herunder vegt paa at frembringe
Helgenglorie—Helgøy
1652
Hans Helgesen.
enhed i undervisningen. Gav 1907 stødet til oprettelse
af statens lærerindeskole i husstel paa Stabæk. Har
sammen med fru Dorothea Christensen skrevet
«Folkeskolens kokebok» og «Husstel for fortsættelsesskoler».
Helgesen, Povl, se Povl Helgesen.
Helgesæter kloster, d.s.s. Elgesæter kloster (s. d.).
Helgoland, t. ø i Nordsjøen, n.v. f. Elbens og Wesers
munding, 45 km. fra fastlandet. Øen har form af en
trekant, er 1700 m. lang, 600 m. bred og 55 ha. Den
bestaar af en 60 m. høi klippe, Oberland, med et
fyr-taarn (65.8 m. o. h.) og en i s.ø. beliggende strandbred,
Unterland, det eneste fra sjøen tilgjængelige sted. Paa
Oberland er der anlagt et batteri med panserbeskyttede
kanoner. 1908 ansloges 30 mill, mark til havneanlæg og
yderligere befæstninger paa øen, som skal omdannes til en
permanent operationsbasis for den tyske Nordsjøflaade.
Paa s.ø.-siden ligger en liden by med omkr. 500 huse,
der dels er paa Oberland og dels paa Unterland. Omkr.
1200 m. 0. f. Unterland ligger en 6 m. høi og 2000 m.
lang sandø, der indtil 1720 var forbundet med øen.
Her anlagdes 1837 et havbad, der nu aarlig besøges
af over 20 000 badegjester. Øens indbyggere (2307 i
1900) taler en friesisk dialekt og lever af fiskeri. Med
Hamburg, Kuxhaven og Geestemünde underholdes
regelmæssig dampskibsforbindelse. I sjøslaget ved H. 9 mai
1864 slog den danske eskadre under kaptein Suenson de
forenede preussisk-østerrigske skibe. H. var i midten
af 10 aarh. republik; fra 14 aarh. under hertugerne af
Slesvig; blev 1714 erobret af danskerne; 1807 besat af
englænderne og fra 1814 engelsk besiddelse. 1890 blev
H. afstaaet til Tyskland (mod betydelige landstrækninger
i Afrika) og hører nu til prov. Schleswig-Holstein.
Helgøen (Helgøya), 43.18 km.^ stor bjergrig ø, n.ø.
f. Tromsø, Helgøy herred, Tromsø amt. Den væsentlige
bebyggelse er samlet ved kirkestedet paa øens vestapids,
hvor der er post og dampskibsanløbssted. lait bor der
paa øen 146 mennesker i 21 huse.
Helgøen (Helgeøen), opr. navn Øyin helga, den hellige
0, 18.4 km.^ stor frugtbar og veldyrket ø i Mjøsen, Nes
herred. Hedemarkens amt. H., der ligger i det bredeste af
Mjøsen s.v. f. Hamar, er skilt fra den fremspringende
Neshalvø i nord ved et 0.9 km. bredt sund. Sundet.
Afstanden til Mjøsens øst- og vestbred er omtrent lige stor,
ca. 3 km. I øens indre er der en del skogklædte aaser
paa vel 300 m. (Eksberget 320 m.). Langs bredderne
er der dyrket bakkeland og tildels ret store gaarde,
saaledes paa sydøstspidsen det gamle herresæde
Hovins-holm (opr. Hovin; s. d.). Paa nordvestkysten ved Sundet
ligger opdragelsesanstalten Toftes gave (s. d.). Paa øen
er et kapel, H. kapel.
Helgøy, herred i Tromsø amt, n.ø. f. Tromsø by,
664.01 km.2 med 1318 indb.; 2.05 pr. km.^ Af
indbyggerne er 149 finner og 9 kvæner. Herredet, der svarer
til H. sogn af Karlsøy prestegjeld, bestaar udelukkende
af øer, hvoriblandt Kvaløen (89.1 km.^), Helgøen (43.7
km.^), 353 km.^ af Ringvassøen, 58.42 km.^ af
Ribbenesøen, 73.8 km.^ af Vannøen m. fl. Ribbenesøen og
Rhig-vassøen er indskaaret af temmelig dybe fjorde og bugter,
paa de øvrige øer er kysten forholdsvis jevn med steilt
opstigende fjelde, der som regel har vakre alpeformer
og naar op i høider paa ca. 1000 m.: Vanntind (1060 m.),
mode - ® Modef—@ fashion
— ® mode f.
mode (f) f, mode; maade,
manér, vis, skik, brug, smag; (pi)
modesager, pynt; m, toneart;
maade, modus; metode.
mode @ maade, form, vis, art ;
(gram.) modus; grad; toneart,
modeartikel — (Î) Modeartikel
m — @ novelty - (?) article (m)
de mode; nouveauté f.
modedame — (t) Modedämchen
n, -dame f - (e) fashionable lady,
lady of fashion — (f) femme
à la mode, femme (f) élégante;
mondaine.
modehandel — ® Modehandel
m, -handlung f — @ millinery
trade; millinery shop, milliner’s
— (D commerce (magasin) (m) de
nouveautés.
modehandler — (t)
Modehändler m ; (m.inde) Modehändlerin
f - @(man)milliner; (m.inde)
milliner, modiste — (^ marchand (m),
(m.inde) marchande (f) de modes,
de nouveautés; modiste f.
model - (t) Modell n - (e)
model; (levende) ogs. sitter ; (sidde,
staa m.) to sit for a model — (f)
modèle; (form) moule; (mønster)
patron m; (sidde, staa m.) poser
(pour modèle).
model modèle (f) m.
Modell (t) n, model; form, mønster,
forbillede; @ & @ ogs. adj.
mønster-, mønstergyldig.
modelage, modelé (g m,
modellering.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
