Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hebræer ... - Ordbøgerne: M - misinterpretation ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
mislighed—misogamist
1607
Hedberg—Hedemarkens amt
1608
Hedberg. 1. Frans Theodor H. (1828—1908), sv.
forfatter, særlig dramatisk. 1849 optraadte han selv i
sit først opførte drama «Hafvets son». Han var ganske
overordentlig produktiv. Som eksempler paa hans
forskjellige arbeider kan nævnes det historiske drama
«Bröllopet på Ulfåsa» (1865), der har vundet berømmelse
baade i Sverige og udenlands, endvidere lystspillet
«Ros-piggarne» (1884), den realistiske roman «Arbetarelif»
(1892), noveller («Svart på hvitt»), digte (særlig
leiligheds-digte), teaterhistoriske arbeider («Svenska skådespelare»,
1884) o. s. V. — 2. Tor H. (1862—), sv. forfatter, søn af
ovenn. Har skrevet digte («Dikter», 1896), noveller,
lystspil («Guid och gröna skogår», 1895) og høitidelige
dramaer som «Gerhard Grim» (1897), «Giorgione», «Antonios
frestelse» (to dramaer, 1901), «Et hems drama» (1906)
og «Johan Ulfstjerna», der er blevet opført paa
Nationalteatret i Kra. Fra 1897 er H. kunst- og litteraturanmelder
ved «Svenska dagbladet», hvor han har vist sig som en
grundig og upartisk kritiker. Som forfatter har han
aldrig for at vinde publikums gunst svigtet sine litterære
idealer; han sætter sig ofte som maal at forklare det
psykologisk indviklede og gaadefulde («Judas», 1866,
senere dramatiseret). Som svar paa Heidenstams
«Renäs-sans» skrev han «Glädje. en fantasi» (1889).
Hedborn, Samuel Johan (1783—1849), sv. digter
og prest. Var ven af Atterbom, medlem af
Aurora-förbundet og medarbeider i «Phosphoros». Han har
skrevet en mængde salmer, der bruges endnu den dag
idag, og lyriske digte som «Vaggvisa» («Ute blåser
sommarvind») og «Landtflickans klagan», der er meget
yndede paa grund af deres friske umiddelbarhed.
Heddernheim, landsby i det preus.
forvaltningsom-raade Wiesbaden, med 5118 indb. (1905). Betydelig
metalindustri (kobber) og teglverk.
Hede (samme ord som n. hei, oldn. heiâr) kaldes
i Danmark udyrkede, skogbare, sandede arealer, hvor
lyngen danner hovedmassen af vegetationen. De
danske h.-strækninger, som forekommer spredt gjennem
hele Jylland, er ved energisk opdyrkning formindsket fra
7375 km.^ i 1860 til omkr. 3400 km.^ i 1909.
Fortjenesten heraf tilkommer særlig det Danske hedeselskab (s. d.).
Hedebosøm, se Søm.
Hedeby, se Slesvig.
Hedeflade ved en dampkjedel (s. d.) er den del af
kjedelens overflade, som berøres af flammer eller
varme-aifgivende gaser.
Hedemann, Hans Christopher Georg
Frederik (1792—1859), d. general; blev som oberst chef
for nørrejydske armékorps, da krigen udbrød i 1848.
Med den dygtige kaptein Læssøe som stabschef ledede
han paa en fortrinlig maade kampene ved Bov, Slesvig,
Nybøl og Dybbøl. Krigsministeriets indgriben i
hærledelsen gjorde dog hans stilling vanskelig og efter
vaaben-stilstanden i juli 1848 beordredes han til Kjøbenhavn.
Paa grund af øiensvaghed tog han afsked i 1854 som
generalløitnant.
Hedemark, Hans In gi (1875—), n. operasanger og
skuespiller, væsentlig uddannet ved selvstudium hjemme
og gjentagne studiebesøg i London, opr. elev ved Chra.
theater, fra 1896—1904 ved Bergens nationale scene, i
nogle aar ved Fahlstrøms teater, nu (1909) ved Central-
teatret. Vigtigste operapartier: Rudolph i «La bohème»,
titelrollen i «Postillonen», maleren i «Tosca», Agathon i
kapelmester Dannings «Kynthia»; større roller i skuespil
(«Haabet», «Fereol», «Jomfru trofast», «Den røde hane»).
Hedemarken (oldn. HeiÔmçrk, d. e. heidnernes
skog-landskab), der tidligere udgjorde et fogderi, bestaar
af de brede jordbrugs- og skogdistrikter paa østsiden
af Mjøsen og udgjør nu en del af Hamar
politimester-distrikt, H.s amt. Samlet areal 2626.64 km.^ hvoraf
252.48 km.^ er ferskvand. 216 km.^ opgives at være
aker og eng og 1560 km.’^ eller over 50 pct. skog
(væsentlig naaleskog). Ved 11 meierier indveiedes i dette
distrikt i 1905 7 579 422 kg. melk til en værdi af 644 250
kr. I tidsrummet 1901—05 fremfløtedes der fra distriktets
skoge 70 759 tylvter tømmer. Der har været drevet en
ganske betydelig brænderibedrift (ialt 9 brænderier i
1905); efter stortingsbeslutning i 1908 vil dog formentlig
en flerhed af brænderierne indstille sin drift. Distriktet
bestaar af herrederne Ringsaker, Nes, Vang, Furnes,
Løiten, Romedal og Stange med et samlet
indbyggerantal (1900) paa 39 809.
Hedemarkens amt er Norges tredje største med et
fladeindhold paa 27 450.61 km.^ (Nordland er 38 325.75
km.^ og Finmarken 46 395.10 km.^). Amtet, der i øst
grænser til Sverige og i vest til Mjøsen og de store
skog- og fieldstrækninger mod Gudbrandsdalen, har sin
største udstrækning i retning uord—syd, fra Røros i
nord til forbi Kongsvinger i syd. Det omfatter det store
jordbrugs- og skogdistrikt Hedemarken, paa Mjøsens
øst-bred, samt bygderne omkring Glommen og deus bielve,
fra Vinger, Odalen og Solør i syd til Østerdalen med
sidedale helt op til Dovre og Røros i nord. Østligst
ligger de udstrakte skogtrakter omkring Fæmund og
Tryssildalføret, der fortsætter som Klaras dalføre i Sverige.
Fra Hedemarkens og Solørs brede bygder paa høider
mellem 100 og 200 m. stiger landet opover gjennem de
udstrakte skogstrækninger paa Hedemarken og i Søndre
Østerdalen og naar i Rondanes mægtige fjeldkompleks
høider paa 2112 m. (Høgronden), i Storsølen i
Lille-Elvedalen 1880 m. og i Rendalssølen s.v. for Fæmund
1751 m. Gjennem Østerdalens trange dal, gjennem
Kviknedalføret og Foldalen er jernbane- og
hovedveis-forbindelser over mod det trondhjemske og Romsdalen,
og gjennem Tryssildalføret, ved Fæmunds søndre ende,
ved Vingerdalføret og flere andre steder staar amtet i
vei-(ogjernbane)forbindelse med Sverige. Amtet
gjennem-strømmes af Glommen med bielve, og Mjøsen ligger med
sin halvpart og Fæmund i sin helhed inden dette amt.
Areal ferskvand ialt 1244.71 km.’^ eller ca. 3.3 pct. Amtet
er et jordbrugs- og skogdistrikt. Areal aker og eng
opgives til 545 km.^ eller ca. 1.5 pct. og skogen (væsentlig
naaleskog) til 12 540 km.^ eller ca. 46 pct. Staten eier
betydelige skogvidder (stats- og bygdealmenninger opgives
ialt til 1238 km.^) til en værdi af henimod 2 mill. kr.
Skogen er tildels temmelig sterkt hugget; i det egentlige
Hedemarken og i Vinger og Odalen ansees dog
skog-bestanden at være god. Betydelige skogstrækninger eies
af udenbygds folk; i grænsetrakterne mod Sverige, særlig
i Tryssil, var derhos store strækninger paa svenske hænder.
Det meste heraf er dog nu kommet over paa norske
eiere. Amtet har en samlet folkemængde paa 119 234
mislighed — (t) Misslichkeit f
- @ precariousness ; irregularity
- ® incertitude f; péril m.
misligholde - ® versäumen,
verletzen — © break, fail to fulfil
- ® enfraindre (à); violer,
misligholdelse — ® Verletz-
ing, Kränkung f - (e) breach (of
I contract); (af obligation) non-
payment – (f) infracUon;
violation f.
mislike © se dislike,
mislyd — ® Misslaut, -klang,
-ton, Übellaut m — (e) dissonance,
jarring, cacophony, inharmonious
sound, discord, jar — (Î)
dissonance, disharmonie f.
mislykkes — (t) misslingen,
-glücken, -raten — (g) fail, not
succeed, be frustrated — (g ne
pas réussir; échouer, manquer.
mislykket — (t) misslungen —
(e) defecUve; miscarried; abortive
— ® manqué, échoué; (gjøre et
m. forsøg) essayer en vain,
mismatch (e) parre urigtig,
mismod — (t) Missmut(igkeit)
m (f) — (e) despondency — (?)
découragement, abattement m.
mismodig se mistrøsUg.
misname @ benævne urigtig,
misnomer (e) urigtig
benævnelse, falskt navn ; misbrug af et
ord.
misnøie se misfornøielse.
miso (g) (i sammensætninger)
fiende,
misogamist (e) fiende af
egte-skabet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
