Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Havelberg ... - Ordbøgerne: M - minister ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1583
ministrant—minstrel
eller en ring af flekker i den tykkeste ende.
Græs-smutten (s. curruca), oversiden olivengraa, undersiden
hvid med svagt rustgraat anstrøg paa bryst og sider.
Hovedet askegraat med en mørkere streg gjennem ølet.
Fødderne mørkt blygraa, iris graahvid. Kjønnene er
lige. Længde ca. 140 mm. Bebor i modsætning til de
andre sylvier ogsaa barskog og gaar temmelig høit
til-fjelds. Findes hos os op til Trondhjem, men sparsomt
paa vestkysten. Synger vakkert, men svagt. Alm. fem
eg, hvide med gulbrune og graablaa flekker.
Havfauna. Der er ingen del af havet, hvori der ikke
lever dyr; helt mod polerne og ned i de største dyb
findes der en talrig dyreverden, dog aftager antallet
saa-vel af former som af individer fra ækvator op mod
polerne og fra overfladen ned mod de store dyb. Naar vi
bortser fra insekternes formrige klasse, hører det største
antal af dyreformer havet til. Saaledes tilhører af de
store dyregrupper radiolarierne, armfødderne,
pighuderne og blækspruter ne udelukkende havet,
svampene og nesledyrene saagodtsom udelukkende
havet, medens af foraminifererne, mosdyrene,
krebsdyrene, ledormene, fladormene, de øvrige
ledd3^rklasser samt fiskene det ganske overveiende
antal bebor havet. Kun de resterende leddyrklasser samt
de tre øverste hvirveldyrklasser er udprægede
landgrupper. Men selv de høiere hvirveldyr har ydet sine vigtige
bidrag til h. ; saaledes er blandt pattedyrene to ordener,
sjøkj ørene og hvalernes store gruppe, rene
havdyr (hvoraf dog enkelte er gaaet op i ferskvand), og en
tredje orden, sælerne, hører ligeledes havet til, om de
end maa op paa land for at yngle. Blandt fuglene
findes vistnok ingen rene havdyr, men adskillige er dog paa
det nøieste knyttet til havet og afhængige af det
(pingviner og talrige andre svømmefugle). Endelig har
blandt krybdyrene endel skildpadder og slanger
tilpasset sig til havlivet. Dyrenes fordeling paa de
forskjellige steder af havet er afhængig af talrige forhold:
afstanden fra kysterne og disses beskaffenhed, bundens
beskaffenhed, dybden, vandets sammensætning, særlig dets
saltgehalt, videre temperatur, tryk, strømningsforhold
o. s V. Endelig er dyrelivet afhængigt af plantelivet paa
samme sted, ligesom der er et indbyrdes
afhængighedsforhold tilstede mellem et og samme steds dyreformer
(konkurrance om næringen, røver og bytte, snylter og
vert, symbiose). Derimod sætter som regel ikke
landmasserne saa sterke hindringer iveien for udbredelsen
af havets dyr, som tilfældet er med havene ligeoverfor
de fleste landdyr. Man kan derfor heller ikke i havet
med den tydelighed som paa landjorden afgrænse
faunistiske regioner. Kun hvor nærliggende have er skilt
ved landmasser, som strækker sig meget langt mod nord
og syd, kan deres dyreliv vise paafaldende
forskjellig-heder. Indenfor de enkelte have adskiller man en
kystfauna, en dybhavsfauna og en pelagisk fauna.
Kystfaunaen bebor de af planter bevoksede stenede og
sandede kyster ned til nogle hundrede m.s dybde og
be-staar dels af fritlevende, dels af fastsiddende former;
viser i alm. en udpræget lokal karakter.
Dybhavs-faunaen har sit tilhold paa eller i nærheden af
bunden af de fra 1000 til over 9000 m. dybe have, hvor
dagslyset aldrig trænger ned. Meget ofte omtrent farveløse,
Havfauna—Havflora
1584
klare dyr, hos hvilke øinene mangler eller er
rudimentære, Dog har mange d^^bhavsdyr netop særlig store og
veludviklede øine, hvis akser er parallele (se Tel es ko
p-øine); mange besidder ogsaa prægtige farver.
Overordentlig udviklet er evnen til at udsende lys (se
Lysorganer). Ikke faa dybhavsformer indtager en
forholdsvis isoleret stilling i systemet, som de stilkede
sjøpindsvin, mange eiendommelige krebsdyr og sjøstjerner
o. s. V. Den pelagiske fauna indbefatter alle de dyr,
som har tilhold ude i havets store vandmasser fjernt fra
kysterne. Bestaar dels af former, som hele livet fører
en pelagisk tilværelse, dels af store mængder larver af
dyr, der som voksne holder sig til bunden; de egte
pelagiske dyr bestaar igjen dels af saadanne, som
svømmer aktivt omkring og derfor i sin udbredelse er
forholdsvis uafhængige af strømforhold o. 1. (f. eks. fisk),
dels af former, som mere passivt drives med strømmen
(plankton, s. d). Det pelagiske dyreliv, har et langt mere
kosmopolitisk præg end det, som tilhører bunden eller
kysterne. Se ogsaa Dyregeografi.
Havfiskefond. Til havfiskeriets fremme har staten
oprettet tre laanefond. Det ældre h. udgjør (1909)
1 100 000 kr. og bruges til anskaffelse og udrustning af
fartøier, til fremme af anskaffelse af større baade, til
fremme af anlæg for fiskens tilberedning, forædling og
konservering. Det nye h. (dampskibsfondet) udgjør
(1909) 900 000 kr. og bruges til anskaffelse og
udrustning af dampskibe til havfiske. Finmarksfondet
udgjør (1909) 200 000 kr. og er bestemt til laan til
fiskere hjemmehørende i Finmarkens amt.
Havflora, indbegrebet af alle de planter, som lever
i havet. Det overveiende antal af planterne bestaar af
blomsterløse planter, og af disse igjen udgjør algerne
hovedmassen. Af blomsterplanter er der i havet kun 27,
som ialle hører til de enfrøbladede. H. deles i en bundflora
og en frit i vandet svævende eller paa dets overflade
flydende h., som udgjør en bestanddel af det saakaldte
plankton eller svæv. Den sidste bestaar af
mikroskopisk smaa planter, af kiselalger og peridineer, af
blaa-grønne alger og bakterier. De blaagrønne alger farver
vandet blaalig-grønt eller rødt, naar de forekommer i
store masser, det Røde hav skylder saaledes
trichodes-mium erijthræum sin farve, og nodularia spumigena
foraarsager den graagrønne farve i Østersjøens vand.
Floristisk seet er det plankton, som er knyttet til det
aabne hav, «det oceaniske plankton», forskjelligt fra «det
nereitiske plankton», som hører kysterne til.
Planktonorganismerne gaar ned til forskjellig dybde i havet, og
der kan skjelnes mellem tre forskjellige belter, nemlig
overfladens plankton, det z o nar i ske, som er
bundet til en vis dybdezone, og det bathybiske, som
svæver over bunden uden at berøre den. 1 størst mængde
forekommer planktonorganismerne i overfladevandet til
en dybde af 40—80 m., dog gaar de meget dybere,
saaledes bakterier i stort antal til 400 m. og i mindre
mængde til 800—1100 m., og halosphæra viridis, en grøn
kugle paa 1 mm.s diam., er i varmere dele af
Atlanterhavet fundet ned til en dybde af 2200 m. Svævet er
tilstede i meget forskjellig mængde. Schutt siger herom:
«Det rene blaa er det aabne havs ørkenfarve; det grønne
er ligesom engenes saaledes ogsaa havenes vegetations-
sters (ministry) - ® cliangement
(m) de cabinet.
ministrant (e) tjenende,
underordnet; tjener(inde).
ministration (e) tjeneste,
virksomhed, embede, (is. prestelig);
medvirkning.
ministry (e) tjeneste,
virksomhed; medvirkning; læreembede;
prestelig stilling (virksomhed) ;
presteskab,geistlighed; ministerium,
minium @ & (f) m, mønje.
Minne (t) f, elskov, kjærlighed,
minnesanger — (î)
Minnesänger m — (g) troubadour, bard
— d) troubadour m.
minniglich ® elskelig, yndig,
huld; elskovsvarm, kjærlig,
minnow @ ørekyte,
minois (?) m, ansigt.
minon ^ m, pus.
minor (e) mindre(aarig); (mus.)
mol; undersætning; minoritet
(franciskaner) = minorité;
moltoneart. Asia M. Lilleasien,
minorenn (t) mindreaarig.
Minorennität (t) f,
mindre-aarighed.
minoritet — ® Minorität f
-(e) minority - ® minorité f.
minorité ® f, minority @
minoritet, mindretal ;
mindreaarig-hed, umyndighed.
minoterie (f) f,
eksportmel-handel.
minotier (f) m, melhandler,
minster (g) domkirke;
kloster-(kirke).
minstrel © minstrel,
trubadur; barde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
