Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hassler ... - Ordbøgerne: M - might ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1549
Hassler—Hasvik
1550
Hassler (Hasler), Hans Leo von (1564—1612), t.
komp., hoforganist i Dresden, nogen tid ansat ved hoffet
i Prag, elev af Gabrielierne. H. var en af grundlæggerne
af den ev^ang. kirkesangs store epoke. Med polyfont
mesterskab skrev han en række flerstemmige verker og
anden musik af geistligt og verdsligt indhold. Han var
den første t. komp., som ikke studerede i Nederlandene,
men i Italien.
Hausta (lat., lanse), i regelen i den romerske hær et
4 m. langt stødvaaben; en h. opstilledes hos romerne
paa steder, hvor forskjellige offentlige forretninger
foretoges, særlig ved salg af krigsbytte, der solgtes sub h.
(d. e. under lansen).
Hastäti, se Legion.
Hastenbeck, landsby i Hannover, kjendt ved slaget
her i juli 1757 mellem franskmændene og et korps af
tyske forbundstropper under hertugen af Cumberland.
Kampen endte med forbundstroppernes tilbagetog.
Hastighed. Hvis et legeme bevæger sig jevnt, saaledes
at det i lige lange tider tilbagelægger lige lange
vei-strækninger, forstaar man ved dets h. den pr. tidsenhed
tilbagelagte vei. Den beregnes ved at dividere veilængden
med den tid, hvori den er tilbagelagt. Er bevægelsen
ikke jevn, finder man paa denne maade en gjennemsnits h.,
idet h. ved den ujevne bevægelse forandrer sig fra tid
til tid (jfr. A c c e I e r a t i o n). Som enhed for h. benyttes
i det absolute maalsystem 1 cm. pr. sek. For denne
enlied er foreslaaet navnet c el (af celeritas) eller kin
(af kinesis), men disse navne har ikke trængt igjennem.
Et legeme, som falder til jorden i lufttomt rum og
begynder med h. O, har efter 1 sek. forløb en h. af 981 cm.
pr. sek., efter 2 sek. 2 X 981 = 1962 cm. pr. sek. eller
19.62 m. pr. sek. o. s. v. Udtrykt i m. pr. sek. er h. af:
Fast land, som hæver sig............0.000000 003
Isbræer (maksimum)................0.000 000 2
Plantevekst (maksimum)............0.000 001
Sneglen............................0 0015
Snefnug, som falder................0.20
Menneske i skridtgang..............1.2
Halleys komet i aphelium..........3
Dampskib (maksimum)....... 12
Cykle............... 15
Automobil............ 28
Hurtigtog............. 32
Orkan.............. 50
Elektrisk hurtigtog......... 55
Jordskjælvsbølger......... 300
Lyden i luft........... 335
Punkt ved jordens ækvator..... 463
Kanonkugle............ 600
Maanen om jorden......... 1 000
Solen............... 7 600
Jorden om solen.......... 29 500
Halleys komet i perihelium..... 393 000
Lyset og den elektriske kraft . . 300 000 000
Ved legemer, som dreier sig om en akse, angives vinkel-h.,
sedvanlig i antal omdreininger pr. sek. Smaa h. maales
direkte ved maaling af veilængde og tid. Til nøiere
aflæsning af tiden tjener kronografkronometeret (stoppeur).
For større h., f. eks. ved kanon projektiler, benyttes
krono-grafer (s. d.) med elektrisk registrering. Apparater til
might - mikkelsmes
h.s-maaling kaldes tachometere, og hvis de er indrettet
til fortløbende at nedskrive h., tachografer. Til maaling
af vandets h. i elve benyttes forskjellige strømmaalere
eller rheometere, til maaling af vind-h. anemometere og
anemografer. Særskilte apparater benj^ttes ogsaa for
maaling af h. ved skibe (log), ved cykler, automobiler
o. s. V. Til maaling af vinkel-h. benyttes særlige apparater,
der ogsaa kaldes tachometere.
Hasting (Haastein?), nordisk vikingehøvding, der vandt
ry som en af 9 aarh.s vildeste og snedigste normanner.
859—61 herjede han sammen med Lodbrokssønnerne
Spanien, Syd-Frankrige og Italien. 891 satte han sig
fast ved Amiens, og 892 gik han til England og erobrede
det nordlige Kent. Efter kampe med Alfred den store lod
han sig døbe, og efter 896 vendte han tilbage til Frankrige.
Hastings [héstiijz], Francis R a w d o n, marki af
(1754—1826), eng. feltherre og statsmand. Deltog i den
amer. krig, blev 1793 greve af Moira, 1806
generalfelt-tøimester. 1813—22 var han generalguvernør i Indien,
blev 1817 marki og var 1824—26 guvernør paa Malta.
Han kjæmpede for Irlands adskillelse fra England, var
iøvrigt en af grundlæggerne af Englands magt i Indien.
Hastings [hèstinz], Warren (1732—1818), eng.
statsmand. Af fattig familie; kom 1750 i det indiske
kompanis tjeneste og ben^^^ttedes meget af Clive; 1761 — 64
var han medlem af raadet i Kalkutta. Uden at have
beriget sig vendte han hjem 1764, men gik 1769 atter
til Indien, blev 1772 guvernør i Bengalen og 1773—85
første generalguvernør i Indien. Han fæstnede det eng.
herredømme med overordentlig dygtighed overfor Haider
Ali og Frankrige, men optraadte med megen
hensjms-løshed overfor de indfødte fyrster. Efter sin hjemkomst
blev han af Burke anklaget for overhuset som skyldig i
udpresning og retsbrud, frikjendtes dog 1795. Hans
personlige uegennyttighed er uomtvistelig; dommen over
hans politik, der længe beherskedes af Macaulays
fremstilling i hans essay «W. H.» (1843), er i senere tid faldt
gunstigere ud. I hvert fald er H. efter Clive stifteren af
Englands magt i Indien. [Litt.: Malleson, «Life of W. H.»
(1894), «Letters of W. H. to his wife» (1905).]
Hastings [héstiijz], by og siden 1888 eget grevskab
i England, hørte tidligere til grevskabet Sussex, ved
Kanalen; 67 477 indb. (1907). H. er et af Englands mest
besøgte badesteder. Vest for H. ligger den fashionable
forstad St. Leonards. 14 okt. 1066 seirede Vilhelm Erobreren
over kong Harald Godwinssøn, der faldt i slaget.
Hastings [hésiiijz], by i de Forenede stater, Nebraska,
i en frugtbar egn; 7188 indb. (1900). Presbyteriansk
college.
Hasund, Sigvald Mathias (1868—), n. agronom
og landbrugslærer. Han har arbeidet som gaardbruger
og lærer ved husholdnings- og landbrugsskoler, som
amtsagronom og redaktør af landbrugsblade. Fra 1907
overlærer i driftslære og landbrugshistorie ved Norges
landbrugshøiskole. Hans skrifter og afhandlinger
ud-rnerker sig ved grundighed, klarhed og letlæsthed.
Hasvik, herred i Finmarkens amt, ud mod
Nordishavet, V. f. Hammerfest, 558.59 km.^ med 945 indb.,
deraf 292 finner; 1.73 pr. km.^ Herredet, der svarer til
H. sogn af Loppen prestegjeld, bestaar udelukkende af
øer, hvoriblandt den vestlige del af de store øer Sørøen
me; (en ven af mig) un de mes
amis, un ami à moi; (det er mig)
c’est moi.
might (e) magt, kraft, evne.
with m. and main af al magt,
af alle kræfter. Se ogs. may.
mightiness (e) mægtighed ;
høi-hed.
mighty (e) mægtig, kraftig,
svær; gild, overordentlig.
mignard (f) affekteret, skruet,
sød.
mignarder (f) forkjæle,
for-kunstle. se m. være affekteret,
skabe sig.
mignardise ® f, affektation,
skaberi, sødhed; fjærnellik.
mignon ® nydelig, sød, yndig.
m.(ne) m (f), kjæledægge, øiesten;
kjæreste, péché m. skjødesynd.
mignonnette ® f, (slags)
knipling; kinesisk nellik; reseda.
migraine ® f, Migräne ® f,
hodepine, migræne.
migrate {é) flytte (ud) fra et
land el. en stat; vandre, trække
bort (om dyr).
migrateur migratory (e)
vandrende; træk-.
migration migration (f) f,
(ud)flytning, vandring.
mijaurée (f) f, pyntedukke,
snerpe.
mijoter (î) koge (langsomt);
anstifte, forbedre.
mikkelræv - ® Reincke Fuchs
- (e) Renard, Charley - (f) maître
Renard.
mikkelsmes — (g Michaelis-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
