Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Harald ... - Ordbøgerne: M - mercury ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1511
meridional—merke
Harald samlede til ét rige. Tilsynet med H. udøves af
Haugesunds bystyre. Vedligeholdet udredes af statskassen.
Haram, herred i Romsdals amt, ved kysten straks
n. f. Aalesund, 90.32 km.^ med 2531 indb.; 28.54 pr.
km.^ Herredet, der svarer til H. sogn af H. prestegjeld,
bestaar for en væsentlig del af øer (ialt 56.6 km.^),
hvoriblandt Lepsø, Haramsø, Flemsø, Fjørtoftø og Harø (s. d.).
Af øerne er de tre førstna3vnte bjergrige med en smal
strimmel dyrkbart bakkeland langs bredderne, de to
sidstnævnte er lave og myrlændte. Paa fastlandet naar
fjeldene i Gamlemsveten 784 m.; langs kysten er en
flad, myrlændt jordstrækning. Af arealet opgives 12.9
km.^ at være aker og eng, ingen skog, 1.6 km.^
ferskvand. Der er adskillig, dyrkbar, uopdyrket jord.
Havnegangene er ikke synderlig gode; tre meierier. Den
vigtigste næringsvei er fiskeri. Udbyttet var i 1907 325 200
kr., deraf falder 293 700 kr. paa skreifisket. Ved siden
af fiskeri er fædrift af væsentlig betydning. Inden
herredet er der seks tranbrænderier, en fiskesnørefabrik
og en grynmølle. Der er flere fyre (Ulla, Ullahammeren,
Lepsørev, Rødholmen o. fl.). H. sparebank, oprettet 1868.
Antagen formue (1908) 1 851 900 kr., indtægt 374 380 kr.
[Litt.: E. Sundt, «Harham, et exempel fra
fiskeridistrikterne » (Kra. 1859).]
Haram (arab.), det, hvortil adgangen er forbudt, det
hellige. B a i t u 1 h., det hellige hus, d. v. s. Ka’ba i Mekka.
Haramsøen, 13.83 km.^ stor træbar, langstrakt ø,
n. f. Aalesund, Haram herred, Romsdals amt. Dens
indre er bjergrig med høider op til 408 m. o. h. Langs
bredderne, hvor der fører bygdevei, er der adskillig
be-bygning; ialt bor der 558 indb. i 74 huse. Paa
øst-spidsen ligger Haram hovedkirke, paa vestspidsen
Ullahammeren fyr.
Haran, se G ar r hæ.
Harar, se H a r r a r.
Harbin, se C har bin.
Harbitz, Edmund Theobald (1861—), n. jurist
og politiker; juridisk embedseksamen 1884,
høiesterets-advokat 1889; fra 1 sep. 1890 i advokatfirma sammen
med høiesteretsadvokat G. F. Michelet. Siden 1898
medlem af Kra. kommunestyre og herunder 1900 og 1901
ordfører. 1897 indvalgt i Kra. konservative forenings
styre, 1901 i partiets centralstyre, hvis viceformand han
har været siden 1902. 1908 fuldmægtig ved Nobelstiftelsen.
Harbitz, Francis Gottfried (1867—), n. læge,
fra 1900 professor i patologisk anatomi og retsmedicin
i Kra. Er en af de mest frugtbare forfattere i norsk
lægevidenskabelig litteratur. Hans arbeider spænder over store
og aktuelle felter af hans fag. Bl. a. bekjendt ved
undersøgelser om den maligne endokardit (doktorafhandling,
1897), tuberkulose, poliomyelit, retsmedicinske
afhandlinger o. a., hvorved han har hævdet den anseelse, som
Rigshospitalets patologisk-anatomiske institut nød under
hans forgjænger, Hj. Heiberg.
Harbitz, Georg Prahl (1802—89), n. prest og
politiker, f. i Haus prestegjeld ved Bergen, student 1821,
cand. theol. 1825, blev sogneprest til Askvold i
Sønd-fjord 1826, til Slidre i Valdres 1839, til Nøtterø (med
Tjømø) 1852, hvor han forblev til 1879. H. var en høit
anseet geistlig, men spillede dog størst rolle som
politiker. 1836—69 var han stortingsmand, 1836—42 for
Haram—Harburger
1512
Nordre Bergenhus amt, 1842—51 for Kristians amt,
1854—69 for Jarlsberg og Larvik amt. Fra 1840 var
han stadig stortingspræsident, ligesom han benyttedes
til en mængde offentlige hverv ogsaa udenfor stortinget.
B. a. var han medlem af skattekommissionen af 1861 og
formand i unionskomitéen af 6 feb. 1865, men sø^te sig
entlediget 1866. H. hørte fra begyndelsen af sin
stortings-tid til bondeoppositionens ledere, men støttede fra 1848
regjeringen. Med sin faste karakter, sin praktiske sans,
klare forstand og sin store erfaring var han en af alle
partier høit skattet dirigent og øvede baade som
budgetkomitéens formand (indtil 1848) og som stortingets
præsident megen indflydelse. Paa en værdig maade indledede
han voteringen over stortingets adresse i anledning af
statholderstriden 1860, ligesom det faldt i hans lod at
aabne forhandlingerne i den nye stortingsbygning 1866.
Efter de aarlige stortings indførelse (1869) trak han sig
tilbage fra enhver deltagelse i det offentlige liv. Levede
senere som privatmand i nærh. af Kra., hvor han døde.
Harbitz, Johannes Winding (1831—), n.
skibsreder og politiker; student 1850, men gik derefter tilsjøs,
var skibskaptein 1859—69, hvorefter han bosatte sig i
Tønsberg. Sad i byens kommunestyre 1866 — 93, fra
1879 som ordfører. 1880—94 stortingsmand og paa
stortinget en af høires fremtrædende og indflydelsesrige
medlemmer. Fra 2 mai 1893 til 14 okt. 1895 medlem af
Emil Stangs andet ministerium, i det første aar som
medlem af statsraadsafdelingen i Stockholm, senere som
chef for forsvarsdepartementet. Efter sin tilbagetræden
har han levet som privatmand.
Harboe, Ludvig (1709—83), d.-n. biskop; studerede
i Tyskland, men kom 1735 til Kbh. og sluttede sig til
den for Danmarks historie interesserede kreds, som der
fandtes, og udgav med Langebek det værdifulde «Dänische
Bibliothek». 1741—45 blev han brugt som kirkevisitator
paa Island og iverksatte en reorganisation af Islands
kirkevæsen. Imidlertid var han 1743 blevet udnævnt
til biskop i Trondhjem, et embede, han dog først kunde
tiltræde 1746. Her gjorde han atter et dygtigt arbeide
som visitator og som ordner af skolevæsenet i det
vanskelige land efter den nye skolelov. 1748 drog han tilbage
til Danmark og blev adjungeret biskopen i Sjælland,
P. Hersleb, hvem han efterfulgte 1757.
Harbour Grace [habd gies], by paa Newfoundland,
paa vestsiden af Conception Bay; 5184 indb. (1901). H.
har en god havn, der besøges meget af fiskerfartøier.
Harboøre, sogn i Ringkøbing amt, næst Esbjerg den
vigtigste fiskeplads paa Jyllands vestkyst; 1734 indb.
Ved H. er forefaldt mange strandinger og sjøulykker.
Beboerne er kjendt for sin driftighed, sit mod og sin
mørke religiøsitet.
Harburg, by i Preussen, regjeringsdistrikt Lüneburg,
Hannover, ved den sydlige arm af Elben, ligeoverfor
Hamburg; 56 238 indb. (1905). H. har jernstøberier,
maskinfabriker og tilvirker glas, salpeter, læder og garn.
Handelen er livlig især med Hamburg. I 1902 var H.s
handelsflaade 479 fartøier, og ud- og indgaaende tonnage
var samme aar over 2 mill. tons.
Harburger, Edmund (1846—1906), t. maler,
studerede og virkede i München, hvor han udførte en mængde
humoristiske, omhyggelig gjennemarbeidede folkelivs-
meridional méridional (f)
sydlig, syd ; (|) spec, (m),
sydfranskmand.
merindtægt — ® Mehrein
nähme f — @ surplus receipts —
® excédent m (de recettes).
merino(sfaar) - ®
Merinoschaf n - @ merino — (?)
mérinos m.
merise ® f, fuglekirsebær.
merisier ® m, vildt
kirsebærtræ.
merit ©, mérite (?) m,
fortjeneste; @ ogs. fortrindig
egenskab); løn.
merit mériter (?) fortjene;
® (de q, de qc) gjøre sig fortjent
af.
méritoire meritorious (e)
fortjenstlig, fortjenstfuld, fortjent.
Merk ® m, (kjende)merke, -tegn.
merkantil — ® merkantilisch
— (§)&(?) mercantile,
merkbar ® merkbar,
merke sb - ® (Kenn)Zeichen,
Merkmal n ; (lægge m. til)
bemerken, -achten — (j^ mark, token,
sign, note; (sjø ) beacon: (lægge m.
til) (take) notice (of), attend to
-(f) marque ; (præg) empreinte ; (spor)
trace f; (tegn) signe; (banner)
drapeau; (efter slag) bleu m; (ar)
cicatrice f; (forfatter-) pseudonyme;
nom (m) de guerre; (lægge m. til)
remarquer; observer; faire
attention à; (s’)apercevoir (de).
merke vb — ® (be)zeichnen ;
(be)merken, spüren, vernehmen —
(e) mark; (med bogstaver) letter)
(med tal) number; (lægge m. til.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
