Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hansen ... - Ordbøgerne: M - membru ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1489
Hansen
1490
membru-mémoratîf
ramme om samlingen. H. m. er grundlagt af kjøbmand
J. W. Olsen, hvis søn, forfatteren Koren-Wiberg,
fortsætter faderens fortjenstfulde samlervirksomhed.
Hansen, Adam Fredrik Christian, seH., Frits.
Hansen, Adolf Marius (1850—1908), d.
litteraturhistoriker og oversætter. H. tog 1883 doktorgraden med
afhandlingen «Addison som litterær kritiker», blev
derefter docent i engelsk sprog og litteratur ved Kbh.s
universitet og udgav senere «En engelsk forfattergruppe»
(Pope, Swift m. fl., 1892) samt «Den engelske og
nordamerikanske litteraturs historie i omrids» (1902). Han
har leveret fortræffelige oversættelser efter Shakespeare,
Byron, Shelley, Tennyson o. a.
Hansen, Aksel Christian H e n r i k (1853 —), d.
billedhugger, har, efter i 1879 at have fuldendt sin
uddannelse ved akademiet, leveret en række solide verker,
bl. a. statuer for Marmorkirken i Kbh. og Jesuskirken
i Valby, foruden dygtige portræter.
Hansen, Andreas Martin (1857—), n. geolog,
arkæolog og etnograf. Ansattes efter at have taget
reallærereksamen som amanuensis ved Universitetsbiblioteket,
hvor han virkede fra 1884-98. Tog i 1890 doktorgraden
paa en afhandling om strandlinjerne («Slrandlinjestudier»),
hvor han gav en forklaring af dannelsen af de mange
indlandsstrandlinjer eller seter, som man finder i en
betydelig høide over havet i Norges centrale del. Siden
har han skrevet flere videnskabelige afhandlinger, som
tildels har vakt stor opsigt og givet betydelige impulser.
Af hans arbeider merkes «Norsk folkepsykologi» (1899),
«Menneskeslegtens ælde» (1894—98). — «Landnam i
Norge, en udsigt over bosætningens historie», som
udkom i 1904, er kanske det af H.s arbeider, som er mest
kjendt. Bogen fremkaldte tildels megen modsigelse,
men gav stødet til fremkomsten af flere arbeider over
samme emne. En videre udvikling af de tanker, som
fremkom i «Landnåm i Norge», har H. senere fortsat i
«Oldtidens nordmænd, ophav og bosættelse» (1907).
F^or-uden de nævnte verker har H. skrevet en mængde
opsæt i tidsskrifter og i dagspressen, tildels af meget
forskjelligartet indhold. Siden 1908 nyder han statsunderstøttelse
til fortsættelse af sine studier.
Hansen, Andreas Michael (1834 —1901\ n. prest.
Hans virksomhed var navnlig knyttet til
sjømandsmis-sionen, fra 1865 — 73 var han sjømandsprest i Leith, og
til Trefoldigheds menighed i Kristiania, hvor han virkede
fra 1880—1900 først som tredjeprest, dernæst som resid.
kap. og endelig som sogneprest. H. deltog adskillig i
de kirkelige forhandlinger og var i 1884—89
medredaktør af «Luthersk kirketidende».
Hansen, Asor (1862—), n. maler, opvokset og
uddannet i Danmark, hvis kunst har beholdt sin
indflydelse paa ham, ogsaa efterat han som bosiddende i
Bergen har malet en række norske interiører og billeder
fra Sætersdalen.
Hansen, Bernhard (1818—1903), n. murersvend,
deltog i thraniterbevægelsen som en af lederne, dygtig
taler, medlem af centralstyrelsen og en kort tid redaktør
af «Arbeiderforeningernes blad», stiftede Pipervikens
arbeiderforening. Fængsledes 7 juli 1851 sammen med
bevægelsens øvrige ledere; løslodes snart for straks efter
igjen at blive arresteret for farlig agitation. Dømtes
25 juni 1855 af høiesteret til tre aars strafarbeide, der
senere forandredes til to aars bodsfængsel. Reiste saa
til Vestlandet og levede sine sidste dage i Haugesund,
en tid paa fattigkassen, fra 1897 understøttet af det
Norske arbeiderparti med 50 kr. maaneden. En vældig
granitbauta er reist af det Norske arbeiderparti paa hans
grav i Haugesund.
Hansen, Bjørn Helland, se Helland-Hansen.
Hansen, B otten, se B o 11 e n-H a n s e n.
Hansen, Carl Christian Constantin (1804—
80\ d. maler, var oprindelig uddannet som arkitekt paa
akademiet, men besluttede sig 1825 til at blive maler og
fik sin uddannelse bl. a. under Eckersberg. Fia 1835
opholdt han sig med stipendium 8 aar i Rom, hvad der
fik afgjørende betydning for hans kunst. Her malte
han sine glimrende arkitekturbilleder og modtog varige
indtryk af antikens strenghed og ædle holdning. Under
indflydelse heraf forestod han med Hilker
udsmykningen af universitetets forhal i Kjøbenhavn, hans livs
hovedverk. Foruden andre dekorative opgaver har han
fuldendt mange fine og solide portræter. H. var en
fremragende personlighed, som neppe, ialfald i sine
sidste leveaar, blev agtet efter fortjeneste.
Hansen, Carl Fredrik Sundt, se Sundt-H ansen,
Hansen, Christian Fredrik (1788—1873), d. officer
og krigsminister; blev 1841 oberst og overtog under
krigen som generalmajor kommandoen over tropperne
paa Als og ledede kampen i Sundeved. Som
krigsminister (1 nov. 1848—51) indlagde han sig store
fortjenester af hærens ordning. Indtraadte 1852 i kabinettet
Bluhme, senere Ørsted, anklagedes for rigsret, men
fri-kjendtes; han blev 1864 for tredje gang krigsminister og
gjennemførte fredsslutningen og hærens reduktion.
Hansen, Christian Fredrik(1756-1845\ d. arkitekt;
blev 1804 professor og over-bygningsdirektør. Byggede
bl. a. det gamle raadhus, ombyggede Christianborg slot og
Frue kirke samt opførte en række større bygverk. Hans
arbeider er i klassisk stil, nærmest i romerske former.
Hansen, Christ i ern (omkr. 1531), d. skolemester.
Under hans navn gaar i alm. de tre ældste danske
skuespil, men om han virkelig er forfatteren, lader sig ikke
afgjøre, da H.s navn og aarstallet 1531 i haandskriftet
kun er nævnt under epilogen til det sidste stykke. Det
første af disse, «Den utro hustru», er en drøi, men ganske
fornøielig fastelavnskomedie, det andet, «Paris’ dom», er
en slags «moralitet» uden værdi, og det tredje, «Dorotheæ
komedie», er en bearbeidelse af et latinsk legendedrama.
Sandsynligvis har vi her det dramatiske repertoire fra
Vor frue skole i Odense, hvor H. var skolemester. [Litt.:
S. B. Smiths udgave af «De tre ældste danske skuespil»
(Kbh. 1874).]
Hansen, Emil Christian (1842—1909), d.
gjærings-fysiolog, var fra 1879 til sin død bestyrer af
Carlsberglaboratoriets fysiologiske afdeling, fra 1892 med
professors titel. 1876 vandt han universitetets guldmedalje
ved afhandlingen «De danske gjødningssvampe» og 1879
doktorgraden ved afhandlingen «Organismer i øl og ølurt».
Hans senere skrifter, dels i «Meddelelser fra
Carlsberglaboratoriet», dels i udenlandske tidsskrifter, behandler
fortrinsvis gjærings- og andre mikroorganismer. Hans
undersøgelser har tildels brudt nye baner og har afsted-
membru ® sværlemmet, kraftig
( bygget).
membrure (f) f, lemmer,
legemsbygning ; spanter, indtømmer;
(bogbinders) pressebretter ;
favne-maal.
même ©selv, selve; endog(saa),
U1 og med; just, netop, (ne . . .)
pas même ikke engang, de m.
ligedan, paa samme maade. être
à m. de være istand til.
memento g) erindringstegn.
mémento |) m, erindringstegn;
bøn; (huske)seddel ; lommebog;
sansekage.
mémère (?) f, (barnesprog)
mama, mor.
M em me ® f, kryster, kujon.
memmenhaft (t) krysteragtig,
feig.
mémoire (?) f, hukommelse;
erindring, minde; m, fremstilling,
indlæg; opsæt; afliandling;
regning; (pi) livserindringer, (lærd
selskabs) skrifter = memoirs (é^.
memoirer — ® Memoiren,
Denkwürdigkeiten pl — @
memoirs — ® mémoires m pl.
memorable (e), mémorable
(?) mindeværdig, merkelig.
memorandum (^ anmerkning,
note (til støtte for hukommelsen);
kort referat; kort udkast (udtog);
(diplomatisk) note =
mémorandum (D m. m. book @
notisbog; (handelsudtr.) memorial.
mémoratif être m. de
mindes, komme ihu.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
