Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Handelens venner ... - Ordbøgerne: M - medvirkende ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1465
Handelens venner—Handelsattaché
1466
Til h. regnes ogsaa i videre forstand speditions- og
transportvirksomhed, som er nødvendige led i varefordelingen.
— Historie. Den opr. form for li. er byttet,
naturfolkenes udveksling af nødvendigheds- eller
smykkegjen-stande. Brugen af metaller gav h. et sterkt fremstød.
Vaaben, redskaber og smykker af bronce, tilvirket i
Asiens kulturcentrer, blev allerede i forhistorisk tid ved
h. bragt til Middelhavslandene og derfra til Nord-Europa.
Det ældste virkelige handelsfolk er hetiterne, som
formidlede h. mellem Orienten og Ægypten. Et senere
handelsfolk var fønikerne, som i aarhundreder besørgede
h. mellem Vest Asien og Ægypten paa den ene side og
Middelhavslandene, ja til Tinøerne (Britannien) paa den
anden side. De bragte sjø-h. til høi udvikling,
omsei-lede endog Afrika. Deres efterfølgere var grækerne med
sine talrige kolonier i østlandene, karthagerne i
vestlandene. Østersjøens kyster, hvorfra det kostelige rav
hentedes, stod allerede aarh. før vor tidsregning i
samfærdsel med Grækenland og Italien over Steiermark og
Kärnten gjennem Oderdalen. Som myntfund viser, førte
der ogsaa en handelsvei over land mellem det Kaspiske
hav og Østersjøen, og ad sjøveien naaede ogsaa fønikerne
til de baltiske strande. Efter Karthagos fald naaede
gjennem Makedoniens politiske magtudfoldelse Alexandria
til rig blomstring som handelsby. Romerne var vistnok
et erobrer-, men intet handelsfolk. Da det romerske rige
aar 337 deltes, blev kulturcentret forlagt til Byzants, som
nu blev knudepunktet for h.s-forbindelserne mellem den
øst rlandske og den vesterlandske verden; hid bragte
kjøbmænd fra Indien og Ægypten varer, som forhandledes
videre over den hele vesterled, helt op til Nordens lande.
Fra det 7 aarh. fremtræder araberne som kultur- og
h.s-folk; deres forbindelser strakte sig til Indien, ja til
Kina, omspændte Middelhavets lande og enkelte af deres
forfattere kjendte det fjerne Thule. Da Mellem-Europa
i middelalderen atter var trukket ind i
kulturstrømningerne, og især efter korstogene havde gjort
vestlandene bekjendt med Orientens luksus, aabnede Italiens
sjøbyer, først Amalfi og fra det 12 aarh. af Genua, Pisa
og Venedig, en livlig h. med Levanten og østerlandene.
Talrige forbedringer i h.s metoder og teknik, saasom
oprettelse af stapelpladse og lagerhuse (fondachi) i
fremmede lande, bankvæsen, brugen af veksler, bogholderi,
konsulatvæsenets udvikling, stammer fra de ital. h.s-byers
blomstringstid i det 13—15 aarh. Efter osmannernes
seierrige fremtrængen og især efter opdagelsen af sjøveien
til Indien træder Nord-Europas lande mere i forgrunden
som hjemsteder for den store og langfarende h. ; i
spidsen gaar her navnlig Flanderns byer, indtil det 1241
oprettede Hansaforbund, med Bremen, Lübeck, Hamburg
og Danzig som hovedcentrer, kunde befæste sin magt.
Snart omfattede dette alle kystbyer fra Riga til Ostende
og udvidede sig mod syd til Köln, Erfurt og Krakau,
medens det efterhaanden kom til at beherske h. næsten
helt i Nordens lande. Dets vigtigste stapelpladse var
Nisjnei Novgorod, Wisby, Bergen, London og Brügge, og
indtil slutten af det 15 aarh. varede dets overmagt.
Efter de store opdagelsers tid i slutningen af det 15 og
begyndelsen af det 16 aarh. indtræder en hel ny
tidsalder i h.s historie. Verdens-h. gaar fra de italienske
republiker over til portugiserne og spanierne, fra Hansa’en
medvirkende—Meerleuchten
over til nederlænderne og englænderne, og Frankrige
indtræder i h.s-staternes række. Lissabon blev nu, hvad
Venedig havde været; de store tyske indlandsmarkeder
Nürnberg, Augsburg, Basel, Strassburg, Ulm, Erfurt,
tabte sin betydning som knudepunkter for h. Ved sin
vældige kolonimagt blev Spanien verdens første h.s-magt.
Som spansk provins blev ogsaa Nederlandene sædet for
en livlig oversjøisk handel, og efter løsrivelsen fra
Spanien grundlagde den driftige lille stat selv et stort
kolonirige først i Asien, med støtte i det 1602 oprettede,
snart saa overordentlig mægtige Ostindiske kompani, men
efterhaanden ogsaa i Syd-Afrika og Amerika.
Grundlaget for den britiske verdenshandel blev lagt under
dronning Elisabeth, ogsaa her med støtte i et vældigt
Ostindisk kompani (grundlagt 1600). 1 det 17 og 18
aaih. udvikler England sit kolonirige og underlægger sig
ved sine skibsfartsforbindelser paa alle have mellem-h.
paa Europas fastlandsstater med amerikanske og
ostindiske produkter. Som følge af de store politiske og
sociale omveltninger og de epokegjørende tekniske
fremskridt i slutningen af det 18 aarh. faar h. i det 19 aarh.
et nyt præg. Den bliver først nu til en virkelige alm.
verdenshandel, trækker alle nationer til sig. En betydelig
rolle i denne udvikling spiller Amerikas forenede stater.
Under indflydelse af storindustrien øges h. og samfærdsel
i vældig maalestok, den internationale arbeidsdeling
skrider raskt frem, og samtidig revolutioneres
transportmidlerne fuldstændig. Penge- og kreditvæsenet
omformes fra grunden af, og det merkantilistiske, strenge
afspærrings- og udelukkelsessystem afløses af en friere
h.s-politik. [Litt. : C. Hage, «Haandbog i handelsvidenskab»
(2 udg. 1904), W. Lexis, «Das Handelswesen» (2 bd., 1906),
Ad. Beer, «Allgemeine Geschichte des Welthandels» (5 bd.,
1860—84), Speck^ «Handelsgeschichte des Altertums»
(2 bd., 1900—01), Engelmann, «Geschichte des Handels
und Weltverkehrs» (5 udg. 1899), Noël, «Histoire du
commerce du monde» (2 bd., 1891 — 94), Webster, «General
historv of commerce» (1903), E. von Halle, «Die
Weltwirtschaft. Ein Jahr- und Lesebuch» (1906 flg.), B. E.
Bendixen^ «Et omrids af Norges handelshistorie» (2 opl.,
Bergen 1908)]
Handelens venner var en betydningsfuld
handelsforening i Kra. Fra H. v. skriver sig delvis det norske
forretningslivs gjenopblomstring i midten af det 19 aarh.
ved det initiativ til en række nye foretagender paa
næringslivets omraade, som udgik fra dens kreds. Den bidrog
saaledes til grundlæggelsen af norsk merkantilt
oplys-ningsvæsen (Ghra. handelsinstitut), privat bankvæsen
(Creditcassen, d. e. nuværende Kra. bank- og kreditkasse),
jernbanevæsen (Eidsvoldsbanen), direkte dampskibsfart
paa udlandet (Søndenfjeldske dampskibsselskab).
Foreningen sammensluttedes 22 mai 1872 med Chra.
handelsforening (stiftet 3 okt. 1854) til den nuværende Chra.
handelsstands forening. [Litt.: T. Frølich, «F.H.Frølich
og hans samtid^ (Kra. 1906 flg.).]
Handelsattaché er en i handelssager særlig sagkyndig
og erfaren person, ansat ved en legation eller et konsulat
for at studere vedkommende lands handel, industri og
øvrige næringsliv og derom afgive indberetning til
hjemlandet som veiledning ved udviklingen af dettes handel
og næringer. England har længe havt saadanne tjeneste-
operate ; concur, contribute, be
conducive — ® concourir, coopérer
(à); contribuer (à); (ved koncert)
prêter son concours.
medvirkende — ® mitwirkend
— (e) co-operaUng, conducive (to)
— d) coopérateur ; auxiliaire ; (cause
f) secondaire.
medvirkning - ® Mitwirkung
f — (e) co operation ; concurrence,
agency ; intervention — (î)
concours m, coopération,
collaboration, assistance f.
medynk se medlidenhed,
meed (e) (poet.) løn, belønning,
meek (§ sagtmodig, ydmyg.
Meer @ n, hav ; sjø.
Meerapfel ® m, adamsæble ;
sjøpindsvin.
Meerbake ® f, bøie.
Meerbucht (t) f, -busen m,
havbugt, fjord.
Meerbutte ® f, sletvar.
Meerdrache (t) m, fjæsing.
Meerekel ® m, sjøsyge.
Meerenge ® f, stræde; sund,
fjord, vik.
Meerente (î) f, vildand.
Meeresboden ® m, havbund.
Meeresfläche ® f, havflade.
Meeresstille (t) f, havblik.
Meerfahrt (t) f, seilads.
Meergras (t) n, tang.
Meerhose ® f, skypumpe.
Meerigel ® m, sjøpindsvin.
Meerjungfrau ® f, havfrue.
Meerkalb ® n, sæl.
Meerkatze ® f, marekat.
Meerkohl ® m, strandkaal.
Meerleuchten ® n, morild.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
