Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hagman ... - Ordbøgerne: M - martyr ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1403
masculinité—maskebal
rig paa olje. H. føder som regel levende unger; kun
én familie (scylliidæ) lægger eg, som er beskyttet af
eiendommelige hornhylstre. Størrelsen varierer fra Va
til ca. 5 m. — De nulevende h. omfatter kun ca. 150
arter, fordelt paa 10 familier. Alm. ved vore kyster er:
haabrand, rødhaa, haagjæl, ç i gh a i, s v a r t h a a
og h a a k j æ r r i n g. Haabrand, sjelden h a a m æ r el.
lyster (lamna cormibica), er den største af de ved vore
Haifa—Hainburg
1404
Haier: Haabraiid (lamiia cornulnco) (Vb2 af naturlig størrelse).
kyster alm. forekommende fiske, idet den naar en længde
af 3—4 m. To rygfinner; farven paa ryg og sider
sort-graa, paa bugen hvid. Forekommer i omtrent alle have,
hos os op til Finmarken; lever af benfisk og faaes ikke
sjelden tilfældig i fiskegarnene. Af leveren laves tran. —
H a a g j æ 1 (pristiurus melaiiostomus) tilhører familien
scylliidæ. To rygfinner; halespidsen nedadbøiet, bærer
langs finnens øvre rand en sag af skarpe skjæl. Opnaar
ikke 1 m.s størrelse. Findes i masser i de dybe fjorde i
det vestlige Norge paa 60—400 m.s dybde; lever af
bløddyr, krebsdyr og smaafisk. Kjødet er ikke velsmagende,
men nydes tildels af almuen. De hornagtige egkapsler
mangler heftesnore, som findes hos de fleste til denne
familie hørende fiske. — H a a k j æ r r i n g (somniosus
microcephaliis), af kystbefolkningen ofte kaldt h a am ær
Haier : Haakjærriiig (somniosus microcephalus) (Veo af nat. størr.).
eller (feilagtig) haabrand (d. havkai), opnaar en længde
af IV2–3V2, sjeldnere helt optil l^h m. og findes langs
hele vor kystlinje, men først i større mængde paa
dybderne i de nordlige have. Farven varierer fra lys brun,
ofte med fiolet eller blaaligt skjær, til næsten sort. Lever
af fisk, sæl o. 1. Bliver redskaberne staaende længe,
finder man ikke sjelden paa samme krog 2—3 fiske,
hvoraf den ene undertiden delvis har spist de andre.
— Haakj ærrin gfiske drives i de nordligste landsdele,
fornemmelig fra byerne Hammerfest og Vardø. Til
fangsten anvendes dækkede fartøier med 4—5 mands
besætning. Fartøiet ligger under fangsten for varp. Der
fiskes med en stor, kraftig jernkrog med en smekker
kjetting som fortom og et stort jernlod som søkke. Ofte
bruges tvebit. Til agn bruges liaakjærringkjød med en
bete kobbespæk over spidsen afkrogen. Snøret er henved
1 cm. tykt, og fisken hives op med et haandspil. Fang-
sten begynder i april og foregaar paa 100—300 favnes
dybde i forskjellige dele af Øst-Ishavet. Der gjøres hver
sæson flere ture. 1 april til mai fiskes der paa
Finmarkens kystbanker. I mai og juni fornemmelig paa
de store flak i Østhavet. 1 juli og august og tildels i
september foregaar fangsten mellem Bjørncøen og
Spitsbergen, ja endog mellem Bjørneøen og Novaja Semlja.
Der kan fiskes optil ca. 60 haakjærringer paa én dag.
Leveren er det eneste, der benyttes af fisken. Den
fyldes paa medbragte fade og brændes ved hjemkomsten
til tran. Leveren af en stor haakjærring leverer omkring
én tønde tran. — Foruden de nævnte arter paatræffes
sjeldnere endel andre, deriblandt brygden (s. d.). I
Varangerfjorden har man fisket et enkelt eksemplar af
den merkelige, aalelignende kravehai (s. d.). (Om de
øvrige haiarter s. d.)
Haifa (Ghaifa), havneby i Palæstina, paa sydsiden af
Akkabugten, ved foden af Karmel; omkr. 12 000 indb.
H. er romernes Scaminum el. Sycaminum. Udfører hvede,
olje, mais og indfører ris, sukker, kaffe og manufakturer.
Haimonsbørn, de fire, er navnet paa en
gammelfransk sagnkreds, som skildrer den mangeaarige kamp,
som grev Aymon af Dordognes fire sønner førte mod sin
lensherre Karl den store; den mest berømte af disse fire
var Renaud de Montauban. Efter at være behandlet i
franske heltedigte gik sujettet over i prosaroman og
folkebøger (i og udenfor Frankrige); bearbeidedes ogsaa
af Tieck i «Peter Leberechts Volksmärchen» og Bechstein.
Det historiske grundlag opdagede Longnon («Revue des
questions historiques», 1879).
Hainan (kin. Kiung-tschu-fu), 0 ved Bagindiens østkyst
i Tonkinbugten, skilt fra halvøen Leitschu ved det 15
km. brede H.-sund; 34 100 km.^ med omkr. 2.5 mill,
indb. Det indre af øen er opfyldt af fjeldkjeden
Wu-tchi-schau (femfingerfjeldet) med toppe indtil 1680 m.;
den er klædt med yppig skog. Klimaet er tropisk hedt
og dyre- og plantelivet slutter sig til Bagindiens. H. hører
til den kinesiske provins Kwang-tung. Hovedstaden er
Kiung-tschu (ca. 40 000 indb.) med havnebyen Hoi-hau.
Hainau el. Hay nau, by i Preussen, regjeringsdistr.
Liegnitz, Schlesien, 15 km. n.v. f. Liegnitz; 10 119 indb.
(1905). H. fabrikerer hansker, metalvarer, papir, læder
og kunstig gjødning og har meget besøgte kornmarkeder.
Hainaut [ænå’] (flamsk Hennegau), provins i Belgien,
omgivet af Øst- og Vest-Flandern, Brabant og Namur og
af Frankrige; 3722 km.^ med 1 142 954 indb. (1900), af
hvilke 99 pet. kun taler fransk. H. gjennemstrømmes
af Escaut, Dender og Sambre og er i nord et frugtbart
sletteland, i syd danner Ardennerne et grubedistrikt med
kulgruber omkring Mons og jern-, kobber- og
marmorgruber om Gharleroi. Industrien omfatter jern- og
staalvarer, kniplinger, læder, papir og glas. Hovedstaden er
Mons. H. udgjorde i middelalderen et tysk grevskab,
forenedes 1030 med Flandern, kom 1345 sammen med
Holland i Ludvig af Bayerns hænder, 1433 til Burgund,
1477 til huset Habsburg, 1556 til Spanien, der i 1713
overlod det til Østerrige. Ved Wienerkongressens
beslutning kom H. 1815 til Nederlandene, og fra 1830 er H..
en belgisk provins.
Hainburg el. H ai mb ur g, by i Østerrige, prov.
Nedre-Østerrige, ved Donau, nær den ungarske grænse; 6225.
mandhaftig, karslig; (gram.) af
hankjøn, hankjøns-.
masculinité (f) f,
mand(I)ig-hed.
mase — ® (zer)quetschen ;
Mühe haben, sich abmühen, -quälen
— @ scrunch; grind to atoms;
mash (by boiling); have much
difficulty - ® écraser; meUre en
marmelade (compote); peiner; (med)
suer (sur qc); se donner bien de
la peine (pour faire qc).
Maser ® f (m), knort; aare (i
træ).
Maserholz ® n, aaret træ.
masericht, maserig (t) aaret.
Masern (t) pl, meslinger,
mash (e) søndermase; mæske
(ved brygning); mask; stappe; sørpe
(Ul hest); miskmask.
masher (e) (slang) fuldblods
dandy.
mash(ing)-tub @ mæskekar.
mashy søndermaset; sørpet,
blandet.
mask - (t) Traber pl — (e)
grains pl — ® drêche f.
mask (e) maske; maskerade;
maskere; gaa udklædt; klæde sig
ud.
maske (i net o. 1.) - (t) Masche
f — @ mesh; (i strømpe o.
1.)-stitch — (f) maille f.
maske (ansigts-) — (t) Maske,
Larve f — @ mask ; (fig.) disguise
(skuespillers) make-up - ® masque
m.
maskebal — (t) Maskenball m
— (e) masked ball — (f) bal (m!>
masqué.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
