Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hagen ... - Ordbøgerne: M - marsh-whortleberry ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1397
Hagen—Hagerup
1398
marsh-whortleberry—marter
naturvidenskabelige og forstlige omraade. Af hans
vigtigste slvrifter i bogform skal nævnes: «Under
polarkredsen» (1886), <^Blandt lapper og bumænd» (1889\
«Engelskmanden under Finmarken» (1891) og «Vore
norske forstinsekter» (1891). H. var meget benyttet i
det kommunale liv. I perioden 1894—96 havde han
tillige sæde i stortinget som konservativ repræsentant
for Finmarkens amt.
Hagen, Fredrik G. (1843—), n. agronom og
gaard-bruger. Kjøbte i 1878 gaarden Storfosen, der indbefatter
øen af samme navn ved Trond hjems fjorden s indløb.
Denne gaard har han opdyrket og forbedret slig, at
den fra en middels eiendom, hvorpaa kunde fødes 37
kjør, nu er blevet en af landets betydeligste med over
2000 maal dyrket jord og en besætning paa over 200
melkekjør.
Hagen, Carl Harald (1816—71), d. skuespiller,
fra 1838 — 56 ved Christiania theater, hvor han optraadte
baade som skuespiller og operasanger, blev en af dets
bedste karakterskuespillere, særlig paaskjonnet for sin
brede, lune komik. Var 1856—67 ved Kasino i Kbh.
og senere ved andre danske scener, vandt ogsaa her
anseelse. Udmerkede sig bl. a. ved sin fremstilling af
Jeppe i Holbergs «Jeppe paa Bjerget».
Hagen, Friedrich Heinrich v. der (1780—1866),
t. germanist. Ekstraordinær professor i Berlin 1810,
siden ordinær professor i Breslau og fra 1821 i Berlin.
H. var den første professor, som holdt forelæsninger
over gammeltysk sprog og litteratur. Han har udgivet
en mængde middelalderlige tyske digte og en samling
folkeviser.
Hagen, Ingebrigt Severin (1852—), n. læge og
botaniker, konst. distriktslæge i Opdal 1899 — 1906. Har
som botaniker beskjæftiget sig indgaaende med
løv-moserne og behandlet disse i en række afhandlinger.
Af hans hovedverk «Forarbeider til en norsk
løvmos-flora» er hidtil udkommet to afsnit (i Kgl. norske
\iden-skabselskabs skrifter 1907—08).
Hagen, by i Preussen, regjeringsdistrikt Arnsberg,
Westfalen, ved Ennepes udløb i Volme; 77 498 indb.
(1905). H. er en af Westfalens største fabrikbyer med
mange jern-, staal- og valseverker, jern-, blik-,
staaltraads-og staalvarefabriker, spinderier og væverier, tobaks- og
cigarfabriker.
Hagenau (fr. Haguenau), by i Elsass-Lothringen, ved
Moder, bielv til Rhin, midt i den 140 km.^ store H.-skog;
18 737 indb. (1905). H. har uldspinderier, skofabriker
og stor humleavling.
Hagenbeck, Karl (1844—), berømt t. dyrehandler
og eier af en stor zoologisk dyrepark i Stellingen nær
Hamburg. Sin forretning har han selv med uhyre energi
oparbeidet fra en ringe begyndelse til den største i sin
art; dette er navnlig lykkes ham derved, at han som
ingen anden tidligere har bestræbt sig for at lære sine
dyrs levevis at kjende for derigjennem at skaffe dem de
bedst mulige livsbetingelser i fangenskabet. Hans for
faa aar siden aabnede dyrepark indtager i saa henseende
en ledende stilling. — Ogsaa til mange «karavaner» af
fremmede folkeslag, som i de senere tider er blevet
fremvist i Europa, har H. været knyttet som foretagendets
egentlige ophavsmand og leder.
Hagerstown [hdegdstaun], by i de Forenede stater,
Maryland, ved Antietam Greek, bielv til Potomac; 13 591
indb. (1900). H. er anlagt 1750 af tyskere fra Pennsylvanien.
Hagerup, Edvard (1781—1853;, n. embedsmand
og politiker, assessor i Bergens overret 1810, 1822
amtmand i Nordre, 1831 i Sondre Bergenhus, 1834—52
stiftamtmand i Bergen. Repræsenterede Bergen paa det
overordentlige storting 1814, hvor han stemte mod
foreningen med Sverige, gjenvalgtes 1824 og 1827—28, da
han var præsident i lagtinget. Et udvalg af hans breve
og optegnelser 1823—35 er trykt i L. Daaes samling
«Breve fra danske og norske» (Kbh. 1876).
Hagerup, Eiler (1685 — 1743), n. biskop. Som pers.
kapellan i Kvernes sluttede han sig til den pietistiske
vækkelse, der udgik fra Thomas v. Westen (s. d.), og Icom
med i «Syvstjernen», en vennekreds af vakte romsdalske
prester. Som dennes udsending i Kbh. vakte han
kongens opmerksomhed ved sin veltalenhed og fik sognekald
i Danmark (Kallundborg). I 1727 vendte han tilbage til
Norge som lektor i Trondhjem og leder af finnemissionen
og udnævntes 1731 til biskop over Trondhjems stift.
H., der begyndte som pietist, blev efterhaanden «en
herskesyg prælat og streng statskirketeolog».
Hagerup, Georg Francis (1853—), n. retslærd og
statsmand. Tog jur. embedseksamen 1876,
universitets-stipendiat 1879; 1882-85 lærer ved Kra. handelsgymnasium
i handelsret og nationaløkonomi. Vaaren 1885 tog han
doktorgraden med en afhandling «Om tradition» og blev
fra sep. s. a. konstitueret, fra jan. 1887 udnævnt professor
i lovkyndighed. Siden 1888 har han været redaktør af
«Tidsskrift for retsvidenskab». 1891—93 var han medlem
af civilproceslovkommissionen. H.s videnskabelige
produktion er overordentlig omfangsrig og betydningsfuld.
Hans større arbeider er: «Den norske panteret» (1889;
omarbeidet udg. 1898), «Omrids af den norske
handelsret» (1893—94), «Forelæsninger over den norske
straffeproces» (1892), «Forelæsninger over den norske
civilproces», I (1896) og II (1899), hvortil sluttede sig som
bd. III «Skifte- og arvebehandling» (1900) og bd. IV
«Konkurs og akkordforhandling» (1901), der samtlige er
udkommet i nye, reviderede udgaver; desuden et bd.
«Udvalgte mindre juridiske afhandlinger» (1901),
«Strafferettens alm. del», forelæsninger i kontratryk (1904), og
«Forelæsninger over retsencyklopædi» (1906), ligesom han
i forening med rigsadvokat Getz har udgivet «Lov om
rettergangsmaaden i straffesager» (1889, flere gange senere)
og efter Getz’ død samlet dennes «Udredninger og udkast
til civilprocesloven» (1902) og udvalgte «Juridiske
afhandlinger» (1903). Den internationale anerkjendelse af hans
betydning som juridisk videnskabsmand fik udtryk i, at
der som en enestaaende udmerkelse 21 dec. 1907
til-kjendtes ham den Ørsted’ske guldmedalje. H. har tillige
spillet en fremtrædende rolle i norsk politik. Allerede
ved dannelsen af det andet Stang’ske konservative
ministerium af 2 mai 1893 blev han medlem af statsraadet,
og 14 okt. 1895 traadte han i spidsen for et
blandings-ministerium, der holdt sig indtil 17 feb. 1898; efter udfaldet
af valgene 1897 veg han for et venstreministerium og gik
tilbage til sin universitetsstilling. Han valgtes som første
repræsentant for Kra. for perioderne 1900—03 og 1903—06,
Som høires fører og talsmand for forhandlingspolitik lige-
marsh-whortleberry @
skin-tryte, mikkelsbær.
marshy (e) myrlændt; myr-,
sump .
marsipan — ® Marzipan m
— @ marchpane — (f) massepain m.
marsk(land) — ®
Marsch-(land) f (n) - © marsh(land),
marshy country — (f) pays (m)
marécageux.
marsouin (f) m, marsvin, nise;
matros. gros, vilain m. fæl
fyr, svin.
Marstal 1 ® m, herskabsstald,
marsupial (ej&øm, pungdyr;
@ ogs. pung", som hører U1 pungdyr,
marsvin se nise.
mart (ê) (fig.) marked,
martagon ® m, (bot.)
marta-gonlilje.
marteau (f) m, hammer;
(d’armes) stridsklubbe.
marteau-pilon (|) m,
damphammer.
martel ® m, mistanke,
donner (mettre) m. en tête à q
sætte en fluer i hovedet.
martelage (D m, hamring;
blinking (af trær).
marteler (f) (ud)hamre ; merke,
blinke (trær); (fig.) møisommelig
udarbeide; pine, martre.
martelet ® m, liden hammer,
martel eur (|) m, hamrer ;
verk-smed.
marteline ® f, spidshammer,
martellerie (f) f, hammerverk.
marten (e) (zool.) maar.
marter - ® Marter, Pein f -
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
