Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Habeas-corpus-akten ... - Ordbøgerne: M - marketenter(ske) ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1387
marksman—marmelsteinern
Ha chette—Hadersleben
1388
Hachette [asœtj, Louis Christophe François
(1800 — 64), fr. forlagsboghandler, grundlagde 1826 en
forlagsforretning, som nu er en af de største i
Frankrige (Librarie Hachette et G:ie).
Hachinoye//îafs/-7, havneby paa øen Hondo, Japan;
11 500 indb.
Hachîoji [hatsiâ’dzi], by paa øen Hondo, Japan, 37
km. V. f. Tokio; 25 822 indb. (1903). H. har silkeindustri.
Hachis [haU], en ret af hakket kjød, der anrettes i
en krydret sauce, ofte sammen med poteter eller speileg.
Hacie^nda (sp., port. fazénda)^ landeiendom, formue,
plantage (i kolonierne); ha ci en der o, eier af h.
Hack [hæk] (eng.), ædel ridehest, alm. halvblod,
væsentlig anvendt til promenaderidt.
Hackensack [hœkinsœk], by i de Forenede stater,
New Jersey; 9443 indb. (1900). Villasted for New York.
Hackert, Jacob Philipp (1737—1807), t.
landskabsmaler, reiste i sin ungdom meget, besøgte bl. a.
Stockholm og var siden 1768 bosat i Italien. Hans
oljemalerier og sepiategninger af italienske landskaber skattedes
høit af samtiden. [Litt.: Goethe, «Philipp H.» (1811).]
Hackländer, Friedrich Wilhelm v. (1816—77),
t. humoristisk forfatter, f. i Burtscheid ved Aachen. H.
kom, efter at have forsøgt sig som handelsmand og
officer, til Stuttgart, hvor hans militærhumoresker
«Soldaterliv i fred» og «Vagtstueeventyr» (1841) gjorde
stor lykke og skaffede ham kongehusets yndest. Han
Mev kronprinsens sekretær og fulgte ham paa reiser i
«yd og nord. I Radetzkyz følge deltog han i det
italienske felttog 1849, som han har skildret i «Soldaterliv
i krig» (1849—50). 1859 blev han direktør for de kgl.
bygninger og haver, men fik afsked ved tronskiftet 1864.
Han døde paa sin villa ved Starnbergersjøen. H. har
rundet europæisk popularitet paa sine militærhumoresker.
Med samme held dyrkede han siden den humoristiske
samfundsroman. Han er en meget produktiv forfatter.
Blandt hans romaner kan nævnes «Handel und Wandel»
(2 bd., 1850), «Eugen Stillfried» (3 bd., 1852),
«Europäisches Sklavenleben» (4 bd., 1854). Hans arbeider er frisk
og harmløs underholdningslekture. I 1857 grundlagde
han med Zoller det illustrerede tidsskrift «Ueber Land
und Meer», hvor flere af hans romaner blev offentliggjort.
Hackney [hækni], kvarter (metropolitan borough)
i den nordøstlige del af London, n. f. Victoriaparken;
219 288 indb. (1901). Her ligger City hospital for
brystsyge, et fransk og et tysk sygehus.
Hackney [hækni] (eng.), forædlet vognhest med
udpræget flotte travbevægelser. Føres i England i særskilt
stambog («H. stud book»). Avlsdyr er i sidste
menneskealder indført til Norge i hensigt at forbedre den n. hest.
HaSafylke, en i den senere middelalder anvendt
administrativ betegnelse for landskaberne omkring
Tyrifjorden og Randsfjorden østover til Mjøsen, svarende til
fogderierne Toten samt Hadeland og Land i Kristians
amt og Ringerike med Modum, Sigdal og Krødsherred i
Buskeruds amt. Fylket havde sit navn efter haâar,
beboerne af Hadeland.
Hadamard, Jacques Salomon (1865—), fr.
matematiker, i 1907 professor ved Sorbonnen, i 1909 ved
Collège de France. Hans arbeider omhandler
funktions-teori og matematisk fysik.
Hadde (n.), d. s. s. kjedelhank; oldn. hadda.
Hadding, d. sagnkonge, kjendt fra norrøn
sagnoverlevering; herfra øser ogsaa Sakso (første bog). Oprindelig
vist identisk med vikingen Hasting (9 aarh.); senere er
til skildringen af dennes vikingebedrifter føiet
fortællinger om forhold til overnaturlige magter (f. eks.
ned-færden til dødsriget); maaske behandler sagnet ligefrem
et hedensk-religiøst problem: jettetro overfor asatro.
[Litt.: A. Olrik, «Sakses oldhistorie».]
Haddington [hœdiqion] el. East Lothian. 1.
Grevskab i Skotland, mellem Nordsjøen, grevsk. Berwick og
Edinburgh; 691 km.^ med 38 665 indb. (1901). Halvdelen
af grevsk. er aker, og ved kysten er der godt fiske. —
2. Hovedstaden H. ligger ved Tyne; 3992 indb. (1901).
Haddsj (arab.), «pilegrimsfærd», nemlig til Mekka,
hvor man sa a udfører en række nærmere foreskrevne,
tildels ældgamle, religiøse ceremonier. Egentlig er det
enhver muhammedaners pligt at foretage, ialfald én gang
i sit liv, denne h. (derved faar han, som en ærestitel,
betegnelsen hâdsjï).
Hadeland (d. e. hadernes land) er det ældgamle
navn paa de brede bygder omkring Randsfjordens
søndre del. Distriktet, der bestaar af herrederne
Jevnaker, Lunner, Gran og Brandbu, grænser mod syd til
Ringerike og Nordmarken, mod øst til de udstrakte
skogvidder, der skiller det fra Romerike, mod nord til
Toten og Land og mod vest til skogaaserne, der
skiller det fra Aadalen. Distriktet, der er et
jordbrugs-og skogdistrikt, har et fladeindhold paa 1266 km.^ med
16 298 indb. Nordbanen og Bergensbanen passerer
gjennem den søndre, centrale del af distriktet. Sammen
med de længer nord ved Randsfjorden liggende herreder
Nordre og Søndre Land udgjør distriktet et sorenskriveri,
tidligere tillige et fogderi. — Sprog. Blandt de
oplandske bygdemaal udgjør H.s det ytterste i sydvest,
forskjelligt fra maalene søndenfor ved en rigtignok lidet
udpræget og i sprogligt omraade noget indsnævret palatal
udtale af forbindelserne nn, Il og dd (eller ved kort
diftong foran dem), f. eks. kvæin,n, kvæil^k, jæid,de, ved
gv for oldn. hv (gvass, gvTt) og ved temmelig
gjennem-ført i-omlyd i præsens af de sterke verber (græver,
græter). Sidstnævnte formers endelse -er er derimod
laant fra de sydligere maal, ligesaa bortfaldet af g efter
lang vokal og i endelser, f. eks. dæi, deig, ru, rug.
Maalet har ikke dativ uden i faa faste forbindelser.
Hadelands glasverk, ved sydenden af Randsfjorden,
Jevnaker herred, Kristians amt. Ved glasverket, der er
et aktieselskab med kapital paa 407 500 kr., bor der
454 mennesker i 18 huse.
Hadelandske marmorfelter, se Marmor.
Haden [hédn], Sir Francis Seymour (1818—), eng.
raderer, opr. læge. Paavirket af Méryon og Rembrandt.
Raderede 1858—79 ca. 200 blade med engelske
landskaber. Har ogsaa udgivet «Etched work of Rembrandt>
(1879—80) og «About etching».
Hadersleben (d. Haderslev), by i Preussen, prov.
Schleswig-Holstein, ved den -15 km. lange H.-fjord;
9201 indb. (1900), de fleste dansktalende. H. har to
kirker, gymnasium og presteseminar, jernstøberi,
maskinverksted og driver handel og skibsfart. H. havde
allerede 1247 flere klostre, fik 1292 byrettigheder og voksede
schreierisch — @ quackish, puffing
— ® de charlatan; charlatanesque.
marksman @ god (sikker)
skytte.
Markstein ® m, grænsesten.
markstukken — (t)
wurmstichig — @ worm eaten, wormed
- ® vermoulu.
Markt® m, marked;
markeds-gave; torv; flekke.
markten ® kjøbslaa, prut(t)e.
tinge.
marktfähig (t) sælgelig.
Marktfreiheit (î) f,
markeds-rettighed.
marktgängig ® kurant, gang
bar; markeds-, torv-.
Markthalle (t) f, torvhal.
Markung (t) f, gebet, omraade,
enemerker.
markvoll (t) marvfuld;
kraftfuld, kraftig.
markør - ® Markör, Marqueur
m — @ marker - (f) marqueur m.
marl (e) mergel; mergle;
(sjøudtr.) merle.
marli (g m, flor, gaze,
marline (^ (sjøudtr.) merling
(tynd line), m.Spike merispiger,
’marlou (f) m, sutenør.
marly (e) mergeKrig, -agtig).
marmaille (f) f, (flok) unger,
rollinger, barneflok.
marmelade -(t) Marmelade f,
Muss n — (e) marmalade - ®
marmelade f.
Marmel(stein) (|) m, marmor,
marmelsteinern ® af
marmor, marmor-.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
