Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Haagdomstolen ... - Ordbøgerne: M - manœuvrier ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1359
manœuvrier—mansardé
Oraniens tilbagevenden (1813) betegner H.s nj^ere opsving.
1 H. har mange vigtige diplomatiske forhandlinger og
internationale afgjørelser fundet sted, bl. a. i den nyere
tid Haagoverenskomsten af 14 nov. 1896. I slottet
’1 Huis ten Bosch i den berømte park het Bosch (ø. f. H.)
holdtes 1899 den første af de saakaldte fredskonferencer,
for hvilke der nu er bygget et nyt af den amerikanske
rigmand Andrew Carnegie skjænket residensslot.
Haagdomstolen [hag-]. I den paa Haagkonferencen
(s. d.) i 1899 vedtagne konvention om fredelig bilæggelse af
internationale stridigheder, der er ratificeret af de fleste
stater, er bestemt i kap. 2, at der oprettes en fast
voldgiftsdomstol i Haag. Under denne skal signaturmagterne
henskyde de tvistigheder dem imellem, som ikke har
kunnet bilægges ad diplomatisk vei. Hver signaturmagt
opnævner høist fire medlemmer af domstolen for seks
aar ad gangen. Et i Haag oprettet internationalt bureau
tjener som domstolens kontor. I tilfælde af en tvist
mellem signaturmagterne og voldgiftsretten ikke kan
blive dannet ved overenskomst mellem parterne,
udnævner hver part to voldgiftsmænd, og disse vælger
sammen en opmand, som er rettens formand. Hvis
stemmerne deler sig, vælges opmanden af en af parterne
udpeget tredje magt, eller hvis enighed ikke kan opnaaes
i denne henseende, udpeger hver part en magt, og de
saaledes udpegede magter vælger i fællesskab opmanden.
Domstolens medlemmer nyder under sin funktion
diplomatiske privilegier og immunitetsrettigheder.
Konventionen af 29 juli 1899 blev revideret og omarbeidet til
en ny konvention paa den anden Haagkonference 1907.
Der vedtoges her mere detaljerede regler for benyttelse
af internationale undersøgelseskommissioner og nærmere
bestemmelser om voldgiftsproceduren (se V o 1 d g i f t). —
De norske medlemmer af H. er for tiden (1909):
stiftamtmand G. W. W. Gram (opnævnt 1900 og paany 1906),
minister dr. F. Hagerup (opnævnt 1903 og paany 1908),
fhv. statsminister dr. Sigurd Ibsen (opnævnt 1906) og
hypotekbankdirektør H. J. Horst (opnævnt 1906).
’^Haagenstad, OlePaalssøn (1775—1866), n.
bondearistokrat og politiker, f. paa gaarden Harildstad i Kvikne
anneks til Fron, tilhørte de gudbrandsdalske slegter, som
regner sig at nedstamme fra de gamle norske konger.
Paa fædrene side tilhørte han vistnok ætten Gæsling;
efter sin morbroder Ivar Thordssøn af den adelige familie
Bratt arvede han gaarden H. i Vaage. H., som var en
mægtig mand i sin hjembygd, mødte paa det overord,
storting i 1814 og repræsenterede siden amtet paa alle
storting fra 1815 til 1842 undtagen i 1821 og 1830, da
han frabad sig gjenvalg. Ogsaa i stortinget øvede han
megen indflydelse, og Henrik Wergeland skildrede ham i
et begeistret opsæt som typen paa en norsk odelsbonde,
medens A.O.Vinje i «Ferdaminni» har karakteriseret ham
som en snæversynt og trangbrystet bygdekakse.
Haagkonferencerne [hag-]. Herunder indgaar den
første fredskonference, som afholdtes i Haag 18 mai—29
juli 1899, og den anden fredskonference 15 juni—18 okt.
1907. Som H. benævnes ogsaa konferencerne for
international privatret i Haag 1893, 1894, 1900 og 1904 (se
International privatret). Den første
fredskonference sammentraadte paa foranledning af den russiske
keiser Nikolai II, som ved en rundskrivelse af 24 aug.
Haagdomstolen—Haakon
1360
1898 indbød magterne til at raadslaa, om det skulde
været mulig at sætte en grænse for de moderne staters
krigsrustninger. Paa konferencen, hvor der mødte
repræsentanter for 26 stater, blev der ikke vedtaget nogen
bestemmelse om indskrænkning i krigsrustningerne.
Derimod udarbeidedes konventionerne om fredelig bilæggelse
af internationale tvistigheder (se Haagdomstolen og
Voldgift), om love og sedvaner for landkrig og om
anvendelse af Genferkonventionens principer paa sjøkrig
(se G e n f er k o n V e n t i o n e n) samt deklarationer ang.
forbud mod at kaste projektiler og sprængstoffe ned fra
balloner, mod at bruge projektiler, som har til eneste
øiemed at udbrede giftige gasarter, og kugler, som
udvider sig eller bliver flade i det menneskelige legeme.
Paa den anden fredskonference mødte repræsentanter for
44 stater. Der vedtoges her forbedringer i de
konventioner, som var udarbeidet paa den første konference i
1899, og en række nye konventioner, saaledes ang.
neutrale staters rettigheder og pligter saavel i landkrig som
i tilfælde af sjøkrig, om oprettelse af en mellemfolkelig
prisedomstol (se Priseret), om indskrænkninger i
retten til at gjøre priser i sjøkrig, om omdannelse af
handelsskibe til krigsskibe, om aabning af fiendtligheder
m. v. Et engelsk forslag om rustningernes
indskrænkning ledede ikke til noget resultat. Konferencen udtalte
sig imidlertid for ønskeligheden af, at regjeringerne paany
optog dette spørsmaal til alvorlig drøftelse. [Litt.:
Th. Boye, «Haagkonferencerne:!’ i «Norsk tidsskrift for
søvæsen» (1908).]
Haagkonventioner [häg-], de konventioner, som
vedtoges paa fredskonferencerne i Haag 1899 og 1907
(se H a a g k o n f e r e n c e r n e). H. anvendes ogsaa om
de konventioner, som vedtoges paa international
privatrets-konferencer i Haag (se International privatret).
Haaising, d. benævnelse paa gabeflyndren
(dre-panopsetta platessoides) (se Flyndre r).
Håkansson. 1. Olof H. (1695—1769), sv. politiker.
Kom som bonderepræsentant ind i rigsdagen 1726, blev
1734 vice-talmand, 1738— 69 talmand. Som
bondestandens høvding nød han stor tillid og agtelse hos sine
standsfæller, skjønt han savnede al boglig dannelse og
neppe kunde skrive sit navn. Han var en egennyttig,
men naturbegavet og dreven politiker. 1741 var han
ivrig for hatternes krigspolitik og manøvrerede snedig
Adolf Fredriks valg til tronfølger igjennem. 1746—47
nærmede han sig huerne, men var 1751 — 52 atter
erklæret hat. 1765—66 gjenvalgtes han ikke, men indtog
1769 atter sin plads. — 2. Anders af H. (1749—1813),
ovenn.s søn, sv. embedsmand og politiker. Blev efter
juridiske studier 1771 herredshøvding i Blekinge, samt
1789 lagmand og justitieborgermester i Karlskrona; s.
a. støttede han som borgerstandsrepræsentant Gustaf
Ill’s planer. 1790 styrede han finanserne, varetog under
Gustaf IV Adolf forskjellige finansielle hverv, blev 1800
landshøvding i Blekinge og adlet 1801. 1809 udnævntes
H. til friherre, tog del i grundlovsforhandlingerne s. a.
og blev 1812 kommercekollegiets præsident.
Haakjærring, se Haier.
Haakon, n. konger. 1. H. A d e I s t e n s f o s t r e, f.
ca. 920, yngste søn af Harald Haarfagre, blev opfostret
hos kong Athelstan i England, døbt og opdraget i kristen-
manøvrere; rangere; gaa listig
frem.
manœuvrier (f) m: un bon
m. en dygtig taktiker.
man-of-war (e) orlogsmand,
-skib. m. bird fregatfugl.
manoir ® m, bolig, bosted;
borg.
manometer manomètre
® m, trvkmaaler.
manor @ hovedgaard ; herskabs
retUghed; (amerik.)
leilændings-gaard. the lord of the m.
godsherren, jorddroUen. m. house,
seat herregaard.
manorial © hoved-,
herre-gaards.
manouvrier ® m,
arbeids-mand, løskar.
manque ® m, mangel (paa).
savn (af); (mil.) fraværelse ved
appellen, opstillingen; (de touche)
feilstød, kiks (i billard).
manquement (f) m, mangel
(paa); feil, forseelse, forsømmelse.
manquer (f) forfeile, ikke naa,
træffe; komme for sent til; (de)
mangle, savne; bryde (sit ord);
lide mangel ; mangle, savnes, slippe
op; svigte, glippe; (de faire qc)
forsømme, undlade (at gjøre noget);
(à qc) bryde, svig(t)e ; forsømme,
undlade; forse sig; mislykkes, slaa
feil, klikke; gaa fallit.
man-rope (e) (sjøord)
faldrebis-taug).
mansard ® m, ringdue,
mansarde ® f, kvist(etage);
tagkammer; kvistvindu,
mansardé @ kvist .
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
