Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Guyau ... - Ordbøgerne: M - malmen ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1331
malt—malversation
Gyergyô, frugtbar høislette i Siebenbürgen, komitatet
Csik, omgivet af Görgenyer- og Gyergyoer-fjeldene.
Hovedbyen er G. Szent Miklos; 7028 indb. (1900), 816
m. o. h., har kvæg- og trævarehandel.
Gyges, konge i Lydien i det 7 aarh. f. Kr. Herodot
fortæller, at han tjente i kong Kandaules’ livvagt;
Kandaules roste overfor G. sin hustrus skjønhed og gav
G. leilighed til at se hende nøgen. Da hun opdagede
det, fik hun i forbitrelse G. til at dræbe kongen; G. blev
nu selv konge og egtede dronningen. Han herskede
godt og udvidede sit rige. — Platon fortæller, at G.
fandt en ring, som gjorde den, der bar den med stenen
vendt indad mod haanden, usynlig, og at han ved dens
hjælp vandt dronningen og dræbte kongen.
Gygr el. gy vr, norsk-islandsk navn paa jøtunkvinde,
bergrisens kone (oldn. gygr, ogsaa kaldt skars, skessà).
G. tænktes mest at opholde sig i hellere, hvor de sad
og rodede med sin lange næse i ilden. I nynorsk
folketro har de i lighed med riserne antaget umaadelige
dimensioner, saa de kan stige tvers over brede dale,
kaste vældige klippeblokke efter kirker o. 1,
Gyland, herred i Lister og Mandals amt, n.ø. f.
Flekkefjord, 176.25 km.2 med 1000 indb.; 6.12 pr. km.^
Herredet, der svarer til G. sogn af Bakke prestegjeld, er et
høitliggende indlands-skogdistrikt, der ved en række
mindre nord—sydgaaende dalfører er opdelt i flere mindre
partier. Fjeldene, der har afrundede toppe, men for det
meste steile sider, naar op til ca. 600 m.s høide. Af
arealet opgives 5.4 km.’^ at være aker og eng, 80 km.^
skog, resten er udmark, snaufjeld, myr og vand (areal
ferskvand ialt 12.9 km.^). Der er adskillig udyrket, men
dyrkbar jord, særlig myrstrækninger. Fædrift og
skog-brug er de vigtigste næringsveie. Skogen er meget
veksterlig og havnegangene er tildels meget gode. Inden
herredet er en del sagbrug. Bakke og G. sparebank,
oprettet 1878. Antagen formue (1908) 785 505 kr., indtægt
116 405 kr. Ved offentlig kjørevei staar G. i forbindelse
med Flekkefjord og Bakke ved Sirdalsvandet.
Gyldén, Jo h anAugust Hugo (1841—96), sv.
astronom, f. i Helsingfors; studerede først i sin fødeby og
uddannedes senere i Gotha, Leipzig og Pulkova, hvor
han 1863 blev adjunkt, 1865 astronom ved observatoriet,
1868 docent i astronomi ved universitetet i Helsingfors,
1871 astronom ved videnskabsakademiet i Stockholm og
direktør for observatoriet smst. indtil sin død. Som en
af dem, der er trængt dybest ind i himmelens mekanik,
har han beriget sin videnskab med en lang række verker
af blivende betydning, navnlig paa perturbationsteoriens
omraade, men desuden har han i «Die Grundlehren der
Astronomie» givet en i bedste forstand populær
fremstilling af astronomiens historiske udvikling.
Gylden (t. Gulden) er en myntsort, som har sit navn
efter det metal, guld, hvori den oprindelig blev slaaet
som en efterligning af de i Florens i det 13 aarh.
ud-myntede floriner (s. d.). I Tyskland blev guld-g. først
præget i hansestæderne, derefter af de rhinske kurfyrster
og senere overalt i Tyskland og Nederlandene. Især de
nævnte rhinske g. (hvoraf der oprindelig gik 64 paa
den fine köllnske mark) spillede en ikke saa liden rolle
i myntomsætningen i de skandinaviske lande navnlig i
det 15 og 16 aarh. og efterlignedes der bl. a. af kong
Gyergyo—Gyldenkrone
1332
Hans og hans nærmeste efterfølgere; disse guld-g. sloges
baade i Danmark og Sverige til 72 stk. paa marken fin.
Efter den tyske rigsmyntordning af 1559 sloges g. til
72 stk. paa den raa mark og blev derefter kun værd
kr. 6.28 i vore penge. Guld-g. og florinen fortrængtes
efterhaanden af dukaten, men prægedes dog endnu her
og der i det 19 aarh. Store sølvmynter, som var ment
at skulle svare til guld-g. i værdi, vides først at være
præget i 1484 af erkehertug Sigismund i Østerrige; de
kaldtes oprindelig sølv-g. el. G.-groschen. Ogsaa
disse efterlignedes i Norden omkr. 1500, men fik der
snart efter betegnelsen daler (s. d.). I Tyskland blev
prægning af sølv-g. mere alm. fra midten af det 17 aarh.
Den ældre tyske sølv-g. var delt i 60 Kreutzer og var
som regel = ^/s Thaier. Efterhaanden er der blevet
ud-myntet en stor mængde forskjellige slags sølv-g. Blandt
de vigtigste kan nævnes den nye østerrigske g., som
gjaldt fra 1858—92 og var inddelt i 100 Kreutzer og
— 2 tyske Mark eller kr. 1.78, samt den nederlandske
g.rzzrrioo ceuts == ca. kr. 1.51. Se pi. Mynter, I.
Gyldenbørste, guden Frøys galt.
Gyldendalske boghandel, d. forlags- og
sortimentsboghandel, grundlagt 1772 af student Søren
Gyldendal (1742—1802) og allerede af ham oparbeidet til en
betydelig og anseet forretning. Han kjøbte 1787 den
eiendom i «Klareboderne» i Kbh., hvor firmaet senere
har havt sit forretningssted. Virksomheden blev 1808
—50 fortsat af Gyldendals svigersøn Jacob Deichmann
(1788—1853), derefter af F. V. Hegel (1817—87), som
1846 overtog G. b.s sortiment og 1850 dets forlag, og
dennes søn J. D. F. Hegel, som 1896 indlemmede det
Reitzelske forlag i G. b.; s. a. indtraadte forfatteren
Peter Nansen i firmaets ledelse. 1903 blev ogsaa
Nordiske forlag sammensluttet med G. b., som derefter
gik over til et aktieselskab ledet af Ernst Bojesen og
Peter Nansen i fællesskab. Fra 1906 har G. b. havt en
egen afdeling med Lars Swanstrøm (s. d.) som direktør
for den norske del af forlagsvirksomheden. Samtidig
indlemmedes Cammermeyers forlag i G. b.; 1909 optoges
endelig det Schuboteske forlag i det store foretagende.
Talrige norske forfattere er forlagt af G. b. og dens
efterfølgere, deriblandt Ibsen, Bjørnson, Lie, Camilla
Collett, Asbjørnsen og Moe, Kielland, Hamsun, J. B. Bull,
Ths. Krag.
Gyldenhorn, senere personalhistorisk, fra vaabenet
hentet navn paa en norsk adelsæt, hvis første kjendte
mand er Olav Thorsteinssøn til Eline (det senere
Ellingaard), ca. 1420. Siegten, hvis betydeligste mand er
hr. Erik Eriksson til Eline og Kanestrøm, norsk
rigsraad og lensmand paa Bohus slot ca. 1524, uddøde
i det 16 aarh.
Gyldenkrantz, yngre norsk adelsslegt.
Generalkrigs-kommissær og generaltoldforvalter i Bergen Joachim
Christian Geelmynden af en il7 aarh. til Norge fra
Holland indvandret siegt blev 29 jan. 1783 optaget i den
dansk-norske adelsstand med navnet G. Siegten uddøde
1813 med stamfaderens søn kammerassessor Hans
Both Geelmynden G.
Gyldenkrone, Lona, f. Gulowsen (1848—), n.
sangerinde, elev af fru Pauline Viardot, debuterede 1876 paa
Stockholms opera som Mathilde i «Wilhelm Tell» og gik
malt - (t) Malz n — © malt
- (f) malt m.
malt ©vb malte, mælte; bli\’e
(gjøre sig til) malt.
maltage (D m, maltgjøring.
malt-dust © maltspirer.
Malter ® m, mølletold;
korn-maal (omtr. en tønde).
malter (F) gjøre malt, malte.
malterie ® f, malting ©
maltgjøring; © ogs. maltbyg.
maltern ® beskatte; tage
(mølle)tolden af; maale, lavnsætte.
malteur ® m, maltgjører.
maltôte ® f, ekstraskat;
skatteopkrævning; blodsugeri, flaaeri.
maltotier (D m, skatteopkræver;
blodsuger.
maltouse (f) f, smugleri.
maltraktere — ®
maltrak-tieren — © maltreat — (f)
maltraiter.
maltreatment © mishandling,
maltster © maltgjører.
malurt — ©j^Wermut m — ©
wormwood - 0 absinthe; (fig.)
amertume f. T
malva (bot.) — ® Malve f —
© mallow(s) - (f) mauve f.
malvaceous @ af
katost-familien.
malvasier — (t) Malvasier m
— @ malmsey — ® malvoisie f.
malveillance (f) f, ond vilje
(uvilje), ildesindethed,
ondskabsfuldhed.
malveillant (f) ondsindet,
ildesindet, ondskabsfuld.
malversation (e) & (f) f, utro-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
