Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Guaymas ... - Ordbøgerne: M - maalelig ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
l’.
maanedlîg—maatte
berg i syd til Dovre i nord. Regner man helt til
grænsen mod Romsdal, har den en længde paa 230 km.
Dal-bunden er trang og lierne er bratte med skog og
dyrkede bakker i vekslende partier. De velbyggede gaarde
ligger mest i dalbunden og helst paa n.ø.-siden (sollien),
medens skyggesiden (baklien) endnu for det meste er
uryddet skogland. Paa enkelte steder vider dalen sig
noget mere nd, som ved Øier, Ringebu og Fronsbygderne,
og danner aabnere, veldyrkede og tæt bebyggede partier,
men oftest er dalen trang med bratte sider. G.
gjennem-strømmes af Gudbrandsdalslaagen (Laagen; s. d.), der
udspringer af Lesjeskogens vand og trækker mægtige
sneelve til sig fra vest (Otta, Sjoa, Vinstra, Gausa m. fl.).
Paa grænsen mellem Ringebu og Øier danner den den
svagt strømmende indsjø Losna. Ved sin grønne
bræ-farve bidrager Laagen i væsentlig grad til at give G.
dens eiendommelige skjønhed. Fra hoveddalføret grener
der sig ud en række dalfører: sydligst Gausdal, længer
oppe det trange, dybe Kviknedalføre, der
gjennemstrøm-mes af Vinstra, saa Hedalen (Sjoas dalføre) og endelig
det mægtige sidedalføre, der bestaar af Vaage, Lom og
Skiaaker, og som fører ind mod Jotunheimen, Loms og
Nordfjords fjeldmasser (Ottas dalføre). Mod nordøst
skjærer Venebygdens trange dalrevne ind i fjeldmassen
paa grænsen mellem Søndre Fron og Ringebu (Fryas
dalføre). Fjeldplateauet i øst for G. er forholdsvis jevnt,
indtil det i øst reiser sig i Rondanes stolte bygning og
i nordøst stiger mod Dovres mægtige fjeldmasser. I
vest er plateauet mere opspaltet og stiger efterhvert op
mod Jotunheimens stolte fjelde. P>a gammelt af har
færdselsveien mellem Østland og Trøndelagen gaaet
gjennem G. og over Dovre, og tidlig fik G. sin hovedvei,
derfor er den ogsaa den i turisthenseende først
«opdagede» dal. Nu fører hovedvei gjennem G. til
Veblungs-nes i Romsdalen, over Dovre til det trondhjemske og
gjennem Ottas dalføre til Geiranger og Stryn.
Jernbane er færdig til Otta og skal bygges videre over Dovre
og ned Romsdalen. Dalens befolkning («dølen») er tidt
nævnt som typisk norsk langskalle, høivoksen og lys. De
gamle ætter paa storgaardene nord i dalen regner sine
stamtrær tilbage til sagatiden, og de gamle ættegaarde
(Sandbu, Tofte, Bjølstad, Harildstad o. s. v.) vidner om
gammel norsk kultur i bygningskunst og indredning
(de Sandvigske samlinger paa Lillehammer). Af gamle
kirkebygninger har ogsaa G. en række, som f. eks.
stavkirkerne i Lom, Vaage og Ringbu og af yngre
tømmerkirkerne i Hedalen og Kvikne. Faa steder i landet
har husmandsvæsenet været saa udviklet, og faa steder
har eiendommene været samlet paa saa faa hænder, i
saa faa familier som her. Nu holder dog dette forhold
paa at forandre sig. Dalens vigtigste næringsvei er
fædrift; særlig har hesteopdræt (gudbrandsdalshesten) og
gjetehold (gjetost) været af vigtighed for denne dal, og
sæterbruget staar særdeles høit. I store klynger ligger
sæterstulerne indefter fjeldvidderne, særlig nævnes
Høvringen som en typisk sætergrænd! G. er kjendt for
sin rene, tørre luft, og i de senere aar har der
opefter dalen, men særlig paa fjeldvidderne grodd frem
en række sanatorier og sommerpensionater, der aar
om andet bringer mange penge til bygderne. I vest
har man de store sanatorier Winges, Gausdal, Fagerhøi,
Gudbrandsdalen
1276
Lauvaasen, Tofte, Golaa, Fefor m. fl., og i øst er eu række
mindre sanatorier og sæterpensionater: Hornsjøsæter,
Aunoldsæter, Mysusæter, Høvringen m. fl. Skogdrift
har ogsaa adskillig betydning for G.; dog er skogen nu
tildels sterkt hugget, og Laagens sideelve er vrange
fløtningselve. Nogen fabrikdrift af betydning har dalen
ikke. Ved Otta er klæbersten- og skiferbrud. G. har et
samlet fladeindhold paa ca. 15 500 km.^med 41 229 indb.;
3.5 pr. km.^ Af arealet opgives 208 km.^ at være aker
og eng og 1730 km.^ skog. Det tættest befolkede herred
er østre Gausdal (12.25 pr. km.^), det tyndest befolkede
Skiaaker (1.11 pr. km.’^). G. bestaar af 14 herreder, 3
sorenskriverier, 12 prestegjeld. Den udgjør en del af
Kristians amt og Hamar stift. Den bestaar af to
valgkredse og danner udskrivningsdistrikt for G.s bataljoner
med eksercerplads paa Jørstadmoen i Faaberg. Nær Otta
jernbanestation staar Sinclairstøtten, en stenstøtte til
minde om episoden ved Kringen, hvor bønderne fra Vaage,
Ringebu og Fron (ikke som det staar i visen: «De
bønder fra Vaage, Lesje og Lom») i 1612 stansede oberst
Sinclair og tilintetgjorde hans skottehær, der var paa
marsch fra Romsdalen. I 1658 var dølerne med i
Trond-hjems gjenerobring. — Bondekulturen i G. naaede
tidlig en høi, særpræget udvikling med et noget
aristokratisk præg, baaret, som den var, af de gamle
storætter. Gjennem disse, ved den forbindelse, den gamle
«kongevei» holdt aaben med udenverdenen, samt ved
de mange embedsfamilier i bygderne modtog G. stadig
impulser, der meddelte dens kultur en friere og
alsidigere karakter. Heraf bærer ogsaa bygningsskik,
klædedragt, kunst og haandverk merker i sin rige udvikling.
Træskjærerkunsten naaede ved sin «døleskurd» den høieste
blomstring i første halvdel af 18 aarh.; fra denne tid har
et par bygdekunstnere efterladt sig arbeider, som til alle
tider vil staa som mønstergyldige. I enkelte bygder var
ligeledes kunstvævningen (billedtepper) langt fremme; den
havde sin bedste tid i 17 aarh. Dølerne har til seneste
tider, især i de øvre bygder, bevaret meget af sin gamle
kultur og sine folkeminder. — De gudbrandsdalske
bygde-maal slutter sig i det aller væsentligste til de egentlige
oplandsmaal søndenfor dem; dog staar de, navnlig i Nordre
G., i flere vigtige henseender paa et ældre udviklingstrin
end disse, og i bøiningslæren nærmer denne del af dalen
sig derfor ogsaa til de andre fjeldbygder østenfor
Langfjeldene. Mere end noget andet sted hos os er det gamle
forhold bevaret, at der følger kort konsonant efter kort
vokal, baade i enstavelsesord {let, farve, lok, laag, Sel) og,
mere almindelig udbredt, i tostavelsesord som vVkû, uge,
næ^rå, nære, biti^, lidt. I de sidstnævnte er derfor i Nordre
G. en virkelig ligevegt mellem stavelserne bevaret,
undertiden endog lidt overvegt paa den sidste, ligesom ogsaa
mange sammensatte ord har sterkest eftertryk paa sidste
led (kjyrkjestugu). Hunkjønsord med ligevegt veksler
mellem u og o i anden stavelse; i infinitiver og svage
hankjønsord med ligevegt indtræder der, dersom første
stavelse i oldn. havde a eller o, i nutiden aa i begge
stavelser (smaakaa, laavaa). Oldn. Il, Id, dd og nn (ikke
nd og nt) bliver palatale; palatalivering af k og g foran
bøiningsendelser spiller en meget større rolle end paa det
egentlige Opland. I oldn. jo er o-lyden sedvanlig bevaret
(brö^td). G.s bygdemaal har en meget udstrakt og strengt
maanedlig — (g) monaUich —
(g monthly — ® mensuel(lement);
par mois, tous les mois.
maanedslov - ® freier Tag
m ~ (e) a monthly holiday — (ï)
congé, campos m.
maaneflsk — (t) Mondplattßsch
m — (e) sunflsh — (g môle f.
maaneklar, maanelys — ®
mondhell — @ moonlight - ®
éclairé par la lune; (soir m) de
clair de lune.
maanekvarter — ®
Mondviertel n - © quarter of the moon
- (f) quartier m (de la lune).
maaneskifte — @ Mondwechsel
m - © change of the moon — (g)
phase de la lune; lunaison f.
maaneskin — ® Mondschein
m — © (there is a) moonlight.
-shine - (f) (il fait) clair (m) de
lune.
maanesyg — ® mondsüchtig
- © lunatic, moonstruck - (f)
somnambule, lunatique.
maanesyge — @ Mondsucht f.
Nachtwandeln n — © lunacy,
moon-madness — ®
somnambulisme (m) naturel.
maar — (t) Marder m —
marten — (f) martre f.
maaske se kanske,
maatte — (t) müssen, (tilladelse)
dürfen, mögen — @ (tilladelse),
mav; be allowed; (nødvendighed)
must, be obliged — ®
(nødvendighed) devoir; il faut; être obligé
(forcé, tenu) de ; (tilladelse) pouvoir;,
avoir la permission de.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
