Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Guancherne ... - Ordbøgerne: M - maabe ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1269
Guancherne—Guatemala
1270
Guancherne [gwantser], urbefolkning paa de
Kanariske øer eller rettere en del af den opr. befolkning, idet
der kan skjelnes mellem tre folk, som antagelig paa
forskjellig tid er indvandret fra Nordvest-Afrika, men som
spanierne under ét kaldte g. De egentlige g. levede senest
paa Teneriffa, hvor de optraadte i primitiv stenalder uden
slebne redskaber og levede som huleboer. Antropologisk
tilhører de cromagnon-typen (s. d.), det var høie, blonde
folk, antagelig nærmest besiegtet med berberfolk.
Guano er en fra inkasproget stammende betegnelse
for fuglegjødning. Navnet er overført til flere europæiske
sprog som benævnelse for de fuglelevninger, der i 19
aarh, i enorme mængder førtes fra Sydamerika til
Europa for at benyttes som gjødning. I det regnløse belte
langs Sydamerikas vestkyst og omkring i Stillehavet
findes smaaøer og holmer, som i aartusender har været
beboet af utallige sjøfugle. Efterhaanden er der ophobet
lag af ekskrementer, fisk, som er hentet fra havet til
føde, eg og døde fugle. Da der ikke falder regn, og
en del af øerne ligger høit over havfladen, vil der ikke
finde nogen udvaskning sted. De opdyngede dyrerester
omsættes langsomt, de danner tilsidst lag af flere meters
mægtighed og leverer en værdifuld kvælstofrig gjødning.
— Hvor g. ligger paa lave øer, som paavirkes af
havvandet, vil de kvælstof holdige stoffe udvaskes, saa der
af plantenærende stoffe fortrinsvis bliver
fosforsyrefor-bindelser tilbage. — Mest bekjendt erPeru-g., hvoraf den
mest værdifulde stammede fra de smaa Gliinka-øer, 30
km. s.v. f. havnebyen Ghinka Baja paa vestkysten af
Peru. Her fandtes tidligere 30 m. tykke g.-lag, hvis
bortførelse begyndte 1841 ; allerede 1874 var de udtømt.
Leierne tilhørte staten og var i mange aar republikens
vigtigste indtægtskilde. Den gode g. fra Ghinka-øerne
indeholdt ca. 13 pet. kvælstof og omtrent samme mængde
fosforsyre. — Da forraadene paa Ghinka øerne var
opbrugt, tyede man til Ballestas-, Macabi- og
Guanape-øerne og endnu flere steder ved kysterne af det sydlige
Peru, men g. er nu gjennemgaaende af ringere kvalitet
og indeholder kun 7—10 pet. kvælstof. I regelen faar
g. navn efter findestedet. Fra Baker øen o. a. st. i
Stillehavet kom tidligere Baker-g. som indeholdt 30—40 pet.
fosforsyre, men lidet kvælstof, da dette udvaskes af
støvregn fra brændingen. G. faaes desuden i mindre mængde
fra Afrika, Vest-Indien og Patagonien, og der opdages
ofte nye leier. — Opløst Peru-g. er g., som er
behandlet med svovlsyre, hvorved fosforsyren bliver let
opløselig, og hele gjødningen faar en mere ensartet
konsistens og sammensætning. — G. spillede i midten af
forrige aarh. en meget vigtig rolle i det europæiske
akerbrug. Dens betydning er aftaget sterkt. G. er
nemlig i forhold til sit indhold en temmelig kostbar gjødning,
og man foretrækker i regelen at anvende chilisalpeter
paa jord, som trænger til kvælstof, og superfosfat eller
thomasfosfat, hvor man agter at tilføre fosforsyre. —
(Se ogsaa Fiskeguano). Norsk hval-g. indeholder 7—8
pet. kvælstof og 11—12 pet. fosforsyre. — Fray-Bentos-g.
har navn efter et stort slagteri i Sydamerika, hvor der
fremstilledes kjødekstrakt af oksekroppe og g. af affaldet.
Guanta, Sydamerika, Venezuela, havn til Barcelona,
med hvilken den staar i forbindelse med en 38 km.
lang jernbane. Norsk vicekonsulat.
maabe—maadelig
Guaporé el. I tenez, elv i Sydamerika, begynder paa
Serra dos Parecis i Brasilien, staten Matto Grosso,
flyder mod s. og n.v. og danner grænsen mellem Brasilien
og Bolivia, forener sig saa med Mamoré; de forenede
elve kaldes Madeira.
Guarana^ tilberedes af de kofifeinrige frugter af paullinia
sorhilis og bladene af ilex paraguayensis, som vokser i
Sydamerika. G. indeholder koffein og anvendes i
medicinen mod hovedpine.
Guarani, sydamer, indianerstamme, besiegtet med
tupierne; det var engang et talrigt folk med faste boliger
i Paraguay; nu er de sterkt blandede efterkommere
trængt ind mod Paraguayelvens østlige bred, tildels op
i det sydøstlige Brasilien.
Guarda, hovedstad i distriktet G. (5482 km.^ med
261 630 indb. (1900)), Portugal, prov. Beira; 6092 indb.
(1900). G. er bispesæde og har klædefabriker.
Guardafui^ Kap, Afrikas østhorn, oldtidens Aromata,
somaliernes Ras Asir, under 51° 15’ ø. 1., 11° 47’ n. br.
(Has Hafun, 100 km. i s., er dog noget østligere). Navnet
er en portug. forvanskning af det arab. Djard Hafun.
Guardein er en offentlig ansat tjenestemand med
bopæl i Kra., som paa forlangende har at prøve og
bestemme finheden af guld- og sølvarbeider og af
legeringer af disse metaller (se 1. nr. 2 af 6 juni 1891 og
forskrifter af 23 dec. 1891). Ved myntindretningen paa
Kongsberg er ansat en mynt-g.
Guarïnî, Giovanni Battista (1538-1612), ital.
digter, berømt ved sit hyrdespil «11 pastor fido», pendant
til Tassos «Aminta»; begge disse stykker har havt stor
betydning for dramaets udvikling. G. staar under Tasso
i lyrisk skjønhed, men over ham i arrangementsevne.
Han optraadte tillige som diplomat, men uden held.
Guarnërî (Guarnerius), en fiolinbyggerfamilie fra
Cremona i Italien, hvis instrumenter tildels kan stilles
ved siden af Stradivariernes og Amatiernes. Høiest staar
Giuseppe Antonio G.s fra tiden omkr. 1725—45.
Guastalla, by i Italien, prov. Reggio nell’ Emilia,
ved Po; 2715 indb. (1901). G. var før hovedstad i det
tidligere fyrstendømme G., der omfattede den nuværende
kreds G., tilhørte i 14 aarh. Milano, blev 1621
hertugdømme, kom 1748 til Parma, 1797 til den Gisalpinske
republik, 1815 til keiserinde Marie Luise, 1847 til Parma,
1848 til Modena og blev 1860 forenet med Italien.
Guatemala. 1. Republica de G, repubhk i
Mellemamerika, grænser i n. til Mexico, i ø. og s.ø. til
Britisk Honduras, Hondurasbugten, republikerne
Honduras og Salvador og i s.v. til Stillehavet.
Fladeindholdet er 113 030 km.^ med 1 842 134 indb. (1903). Den
nordlige del optages af et 300 m. høit kalkstensomraade,
der for største delen er skogbevokset, Petén, den
mellemste del opfyldes af en fra v. til ø. gaaende fjeldkjede
af krystallinske og sidimentære bergarter, den sydlige
del dannes af et andesitomraade med 31 vulkaner
(Tacana 4260 m., Tajumulco 4210 m., Acatenango 4150
m., S. Maria 3800 m.). Smale sletter ligger langs
kysterne. Landet er godt vandet, men seilbare elve er
kun de til Hondurasbugten rindende Motagua og
Polochic, der i sin nedre del udvider sig til lagunen
Dulce. De største indsjøer er Petén, der er uden afløb,
Izabel, Atitlan, Amatitlan og Guija. Klimaet er tropisk
maabe — (t) gaffen, glotzen,
Maulaffen feil haben, halten — @
mope — ® badauder ; bayer aux
corneilles.
maade - ® Art, Weise f ; (holde
m.) Mass (n) halten ; (gram.) Modus
m; (paa en m.) gewissermassen ;
(paa Ingen m.) durchaus ^beileibe)
nicht, keineswegs ; (i lige m.)
gleichfalls ; (det er ingen m. paal es geht
über alle Grenzen ; (med m.) massig
— (e) manner, way, fashion; (gram.)
mood, mode ; (holde m.) be
moderate, keep within compass, observe
moderation; (i lige m.) the same
to you; (over al m.) excessively,
beyond measure; (paa en vis m.)
in a certain measure, to some
extent; (paa ingen m.) by no means
— (?) manière, façon f; (fremgangs-)
procédé m, méthode f; (vis) guise
m ; modération f ; (gram.) mode m ;
(i lige m.) de même, pareillement ;
(paa en m.) en quelque sorte, pour
ainsi dire; (paa ingen m.) ogs.
nullement, aucunement, pas du
tout; (holde m.) garder la mesure;
se modérer; (det er ingen m. paa)
cela passe les bornes; (med m.)
ogs. modérément ; (over al m.) ovitre
mesure ; extrément, excessivement.
maadehold — ® Massigkeit f
— @ moderation ; (i nydelser)
temperance — (J) modération ;
(i nydelser) tempérance, sobriété f.
maadeholden — (t) massig —
@ moderate, temperate — @
modéré; tempérant, sobre.
maadelig — (t) (mittel)mässig,
dürftig — (§ middling, mediocre,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
