Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grønland ... - Ordbøgerne: L - løngang ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1259
Grønland
1261
for at finde landet; han fandt det, opgav hurtig den
ubeboelige østkyst, men undersøgte vestkysten grundig
i 3 aar. Han kaldte det G., «fordi et godt navn vilde
lokke nybyggere derhen». Han traf ingen mennesker,
men spor af eskimoer baade «østerpaa og vesterpaa».
Han grundede nu Østerbygden paa sydvestkysten (nu
Julianehaab distrikt, 60°—61° 15’n. br.); senere
grundlagdes Vesterbygden (Godthaab distrikt, 63°—66° 30’ n.
br.). Erik den røde blev paa sin gaard BrattahliÔ i
Eriksfjorden (nu Tunugdliarfik) til sin død; hans søn Leiv
den lykkelige blev paa hjemreise fra Norge forslaaet mod
v. og fandt (aar 1000) Nordamerika (Vinland); han havde
tjent Olav Trygvessøn og bragte kristendommen til G.
1034 kom landet ind under erkebispesædet i Bremen,
1124 fik det eget bispesæde i Gar5ar (nu Igaliko). lait
var der 12 kirker og 2 klostre i Østerbygden, 4 kirker
i Vesterbygden. Skaldekunsten dyrkedes; et af
eddakvadene (Atlamâl) er f. eks. digtet paa G. I koloniernes
velmagtsdage havde de ca. 280 gaarde, svarende til ca.
2—4000 indb. Erhvervet var fiskeri, jagt (sæler, hvaler,
rensdyr) og kvægavl (kjør, gjeter, sauer og heste); korn
maatte indføres. Om sommeren hentedes i større skibe
drivtømmer og sæltran langt mod n. (Jones Sound, Smith
Sound?). 1266 stødte man her paa spor af skrælingerne
(de gamle nordboeres navn paa eskimoer), og presterne
sendte et skib ud for at speide; det blev drevet endnu
længere mod n. (Kane Bassin?). 1261 gav G. sig frivillig
ind under Norges konge, dels for at faa hans støtte, da
skibsfarten tog af, dels efter geistlighedens ønske. Handelen
blev regjeringsmonopol og besørgedes af et enkelt kongeligt
skib («Knarren») med station i Bergen; men fra midten
af 14 aarh. forsømtes G., og samtidig skede nordfra en
sterk indvandring af eskimoer, som kort efter 1341
ødelagde Vesterbygden og 1379 herjede paa Østerbygden.
1378 døde den sidste grønlandske biskop, som selv boede
i landet. 1410 hører vi sidste gang om skibe, der kom
hjem fra G. Uden støtte fra hjemlandet bukkede
kolonisterne efterhaanden under for de talrige, mere
letbevægelige og hjemmevante eskimoer. — I tiden 1500 —
76 ved man intet om skibsfart paa G., og eskimoerne,
der har beboet eller bereist hele G.s kyst, sad i denne
tid inde med det hele land. I Norge og Danmark var
der dog fra tid til anden planer oppe om at gjenfinde G.
Erkebiskop Erik Valkendorf (s. d.) holdt paa at
virkeliggjøre en saadan plan, da hans brud med Kristian 11
bragte den til at strande. Flere skibe naaede i den
følgende tid G., men hindredes af isforholdene fra at komme
iland, saaledes den fra Bergen udsendte Mogens Heinessøn
1581. Imidlertid havde engelskmanden iMartin Frobisher
under søgen efter Nordvestpassagen fundet G., hvor han
gjorde landgang 1578. I den derpaa følgende lange periode
blev landet af og til besøgt, men forsøg paa at faa igang
nogen handel blev resultatslose, indtil endelig i 1721 en
enkelt mands missionsiver i forbindelse med
handels-interesser og tradition om G. som gammelt norsk
kronland gav stødet til den nuværende kolonisation. Hans
Egede (s. d.) virkede som missionær i 15 aar, anlagde
stationen Godthaab, arbeidede for undervisningen og udgav
bøger paa eskimoernes sprog. Den grønlandske handel,
som i den saakaldte «nordbotid» havde været et monopol
for de norske konger, blev atter indledet. Den var for-
løngang—løs
beholdt de bergenske kjøbmænd og dreves for at skaffe
midler til missionsgjerningen. Da handelen imidlertid
ikke kunde bære sig, gik den over til kongen, som igjen
overdrog den til et handelskompani, og da dette heller
ikke svarede regning, til en kjøbmand i Kbh. Fortsatte
økonomiske vanskeligheder resulterede i, at handelen 1774
atter gik over til staten som et monopol, et forhold, som
senere har vedvaret. Salget af de grønlandske produkter
i Danmark og indkjøb sammesteds af varer, som har
været bestemt til forhandling paa G., er blevet ledet af en
handelsdirektion eller direktorat, som staar under
indenrigsministeriet. Som repræsentanter for direktoratet har
der siden 1781 paa G. været ansat to inspektører, én for
Syd- og én for Nord-G , og under disses tilsyn er handelen
ledet af kolonibestyrerne, under hvem der igjen har
været ansat udstedsbestyrere ved de mindre handelssteder.
Af kolonier findes paa landets vestkyst 12, hvortil
kommer handels- og missionsstationen Angmagsalik paa
østkysten. Penge benyttes ikke, bortseet fra skillemynt fra
10 ørestykker og nedefter; men istedet anvendes overalt
kreditsedler, som udstedes af direktoratet og lyder paa
25 og 50 øre samt 1 og 5 kroner. — Administrationen
har fra 1781 til omkring 1860 været nøle knyttet til
handelen, hvis funktionærer ogsaa fungerede som
øvrighedspersoner. I tiden omkr. 1860 oprettedes imidlertid
forstanderskaber, hvorved der lagdes grund til en slags
selvstændig administration. Befolkningen betaler ingen
direkte skatter eller afgifter. I 1908 er de under
direktoratet tidligere hørende forretninger adskilt saaledes, at
de egentlige handelsforretninger er henlagt under en
merkantil uddannet handelschef og administrationen under
en administrerende direktør, og istedetfor
forstanderskaberne er oprettet kommuneraad, af hvilke hvert
handelssted vil faa sit, og samtidig er der for hvert
inspektorat eller, som det nu kaldes, landsdel oprettet et landsraad.
[Litt.: Danmark har indtaget en ledende stilling inden
G.s udforskning i de sidste 100 aar. Det vigtige
kildeskrift, «G.S historiske mindesmerker» (3 bd,, 1838—45), er
besørget af det Kgl. nordiske oldskrift-selskab i Kbh.
Kjendskabet til G. er sterkt øget ved de af den danske
stat eller Carlsbergfondet bekostede undersøgelser,
offentliggjort under titelen «Meddelelser om G.^ (h. 1—21,
23—33, Kbh. 1879-1907). H. Rinks mineralogiske
under-søgelsesreise 1848 blev indledningen til en vidtrækkende
videnskabelig og praktisk virksomhed. Hans verk «G.
geografisk og statistisk beskrevet» (1855—59) er endnu
et hovedverk. Vigtige er ogsaa de endnu kun delvis
offentliggjorte resultater fra Mylius Erichsens (s. d.) to
ekspeditioner 1902—04 («Den litterære G.s-ekspedition»)
og 1906—08 («Danmark ekspeditionen»). Af nordmænd
har F. Nansen 1888—89 gjennemvandret G.s indlandsis
første gang (Nansen, «Paa ski over G.» (Kra. 1890)
og «Eskimoliv» (Kra. 1891)), ligesom E. Astrup har taget
ærefuld del i to af amerikaneren R. Pearys
forsknings-færder i Nord-G. (E. Astrup, «Blandt Nordpolens naboer»
(Kra. 1896)). Betydningsfulde undersøgelser ligger ogsaa
til grund for efternævnte arbeider: A. E. Nordenskiöld,
«Redogörelse for en expedition till G. 1870» (Stockh. 1871)
og «Den andra Dicksonska expeditionen till G.» (Stockh.
1885); G. Kolthoff, «Till Spetsbergen och nordöstra G.»
(Stockh. 1901); «Grönland-Expedition der Gesellschaft für
løngang - (t) geheimer Gang m
— @ secret passage — (f) souterrain
m, crypte f.
lønkammer — (t) Kämmerlein
n — © private closet — ® cabinet
(m) dérobé.
lønkrog - ® verborgener
Winkel m — (e) private corner — (f)
recoin, réduit obscur m, cache,
cachette f.
lønlig - ® heimlich, geheim,
verborgen, -stöhlen — @ secret,
private — (f) secret, clandestin,
caché, dérobé.
lønne - ® (be)lohnen,
vergelten; (1. sig) lohnen - ©repay;
(betale) pay; (1. sig) pay (well) —
d; salarier; gager, solder; payer;
récompenser, rémunérer; (1. sig)
rapporter ; payer les frais ; être
lucratif (avantageux, profitable);
valoir la peine.
lønning — (t) Löhnung,
Besoldung f. Sold m — (e) pay,
salary, stipend — (f) paye, solde f;
gages m pl.
løn skrift ~ ® Geheimschrift
f - (e) cryptography, cipher - ®
écriture (f) en chiffres.
lørdag — ® Sonnabend, Sams-
tag m — @ Saturday - (g
samedi m.
løs — (t) los(e), locker, undicht ;
frei, leichtfertig; (slaa sig 1.) sich
amüsieren — (e) loose; (slap) slack;
(ubunden; lax; (l.t krudt) blank
cartridges; (l.t liv) a relaxed
stomach ; vague (reports, rumours);
idle (talk); (gaa 1. paa) set to ; (slaa
sig 1.) enjoy oneself in good ear-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
