Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grækenland ... - Ordbøgerne: L - lyncean ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1215
Grækenland
1225
Lysias, Isokrates og Demosthenes: Lysias den praktisk
smidige retstaler, Isokrates den kunstige, formfuldendte
pragttaler og Demosthenes den lidenskabelige politiker,
og endelig Demosthenes’modstander Aischines. —
Filosofien fandt vedblivende dyrkere: Anaxagoras, Perikles’
ven, Demokritos, den store materialist (d. omkr. 370),
Sokrates, som selv intet skrev, og hans discipel Platon
og dennes Aristoteles; for de tre sidste var filosofiens
opgave syslen med mennesket og dets opgaver og maal
(dialektik og etik). Paa grænsen mellem veltalenhed og
filosofi stod sofisterne, som søgte at skaffe de unge en
videregaaende almenuddannelse ved undervisning netop
i disse to fag med det formaal, at de derved skulde
kunne gjøre sig gjældende i samfundet (Protagoras,
Hippias, Gorgias, hvilken sidste særlig skaffede det attiske
litteratursprog udbredelse). Aristoteles var foruden at
være den store filosof ogsaa den store
naturvidenskabsmand. Af ældre naturvidenskabsmænd maa nævnes den
jonisk skrivende læge Hippokrates (d. omkr. 380). —
III. Den hellenistiske tid (320-30 f. Kr.).
Samtidig med den græske litteraturs og det græske sprogs
udbredelse til de mange nye makedoniske riger blev
midtpunktet flyttet fra moderlandet og Athen til den
hellenske verdens østlige centrer, særlig Alexandria,
hvorfor man ogsaa har kaldt denne periode den
alexan-drinske. Eiendommelig for tidens litteratur er dens
videnskabelige tendens, som ret ofte kan røbe mangel
paa fantasi, inspiration og genialitet. Mange af digterne
er snarest flittige filologer, men deres sprogbrug er ofte
imponerende ved sin elegance og præcision. I Athen
blomstrede endnu en ny digtart, den nye komedie
(hvis nærmeste litterære forbillede er Euripides’ tragedie),
det borgerlige intrigelystspil med udmerkede
karakterskildringer, forbilledet for romernes Plautus og Terents
og derigjennem for Molière og Holberg; forfattere:
Menandros (af hvem man i sidste tid har fundet
betydelige brudstykker i Ægypten), Filemon og Difilos.
I Athen grundedes ogsaa de to filosofiske skoler, der
skulde faa mest indflydelse i denne og den følgende
tid: stoicismen (ved Zenon) og epikuræismen (ved Epikur);
samtidig fortsatte Platons skole (akademiet) og Aristoteles’
(peripatikerne) sin virksomhed mere i teoretisk
retning, modsat de to andre skolers mere praktiske præg. —
I Alexandria skabtes der glimrende ydre vilkaar for de
lærde, særlig ved det store bibliotek, og det filologiske
litteraturstudium blomstrede her som intetsteds før
(Zenodotos, Aristofanes og Aristarchos); en konkurrent
fik Alexandria i Pergamon, ogsaa med stort bibliotek. —
Poesien dyrkedes af mænd som Apollonios, Aratos og
Kallimachos; som ny digtart maa nævnes hyrdepoesien
(Theokrit, omkr. 270) eller den «bukoliske». — Af
historikere maa nævnes Timaios, kronologen Eratosthenes
og Polyb. Matematik og astronomi dyrkedes sterkt,
ligesaa geografi : Archimedes, Hipparchos og Eratosthenes. —
IV. Den romerske tid (30 f. Kr.—ca. 300 e. Kr.).
Ved romernes erobring af Ægypten skabtes et nyt
midtpunkt for grækerverdenen : verdenshovedstaden Rom, hvor
alle søgte hen. I poesien ydedes der i denne tid kun
lidet. Den væsentlige virksomhed var den prosaiske. —
Historie. Diodoros fra Sicilien og Dionysios fra
Hali-karnassos, jøden Josefus og Plutarch, forfatter af en række
lyncean—lyriker
biografier, desuden Arrianos, Appianos og Dio Gassius.
Cieografi: Strabon og Glaudius Ptolemæus og Pausanias.
Veltalenhed: Dionysios fra Halikarnassos og en række
saakaldte «sofister» fra 2 aarh. e. Kr. (bl. a. Dion
Ghryso-stomos og Lukian), ofte høit dannede mænd, der
udbredte sine kundskaber ved offentlige foredrag.
Filosofen Epiktet bør ogsaa nævnes og af læger Dioskorides,
Soranos og Glaudius Galenos. Til denne tids græske
litteratur hører ogsaa det nye testamente og en række
kirkefædre. — V. Den østromerske periode (300
—529 e. Kr.). Denne tidsalder er den græske litteraturs
uddøen under de fortvilede forhold, som efterhaanden
herskede i romerriget, og overgangen til den byzantinske
tid, da kun klostre og enkelte videnskabsmænd
nødtørftig bevarede den hellenske dannelse, men hvis flid
har indlagt sig uvisnelige fortjenester, da den græske
kultur i renaissancen blev det moderne Europas
opdrager. Af digtere kan nævnes Quintus Smyrnæus og
Nonnos, af «sofister» keiser Julian og Libanios. Den
græske litteraturs historie slutter passende med aaret
529, da keiser Justinian lukkede filosofskolen i Athen. —
Kunst. I det gamle G. var kunsten i dens forskjellige
udtryksformer, som billedhugger-, bygnings- og
malerkunst, ved siden af litteraturen et af de vigtigste udtryk
for kulturlivet. Den prægede derhos her mere end noget
andet sted som kunstindustri ogsaa det daglige livs
gjen-stande og omgivelser. Her kanske mere end paa noget
andet omraade har den græske skjønhedssans og
konkur-rancelyst (saaledes konkurrerede billedhuggere om
udsmykningen af det bekjendte tempel paa Ægina) virket
stimulerende. Rødderne gaar tilbage til saa fjern en tid,
at de historiske oplysninger svigter eller dog kun giver
et mangelfuldt billede. Her har arkæologien ved de
talrige af jorden fremdragne fund ydet meget vigtige bidrag.
Under stenalderen og det førmykeniske tidsafsnit
førtes kulturlivet i saa simple former, at der ikke kan
tales om nogen egentlig kunst. I den mykeniske
periode derimod, den fuldt udviklede broncealder,
fremtræder tydelig høiere kulturudtryk. Saadanne findes i
de store kongepaladser paa Kreta, saavelsom i de mindre
i Tiryns og Mykene paa fastlandet, den trojanske borg
i Lilleasien. Borgmurene, især i Mykene, viser den
begyndende arkitektur med anvendelse af tilkløvede
kvadre. Grundmurene i paladserne angiver disses
anselige karakter, og fyldigst viser nutildags de underjordiske
kuppelgrave, hvad man evnede, den anselige, runde, helt
stenbyggede gravhvælvning, indtil 15 m. høi («Atreus’
skatkammer»), med det bikubeformede tagdække og med
den lange, aabne gang, som fører ind til den rigt
dekorerede portal. Dekorativt viser lerkarrene en fin
formsans og en stilistisk eiendommelig udviklet ornamentik.
Ringere er evnen til naturtro at gjengive dyre- og navnlig
menneskefiguren. Men i det hele maa det siges, at allerede
den mykeniske tids frembringelser viser tydelige udslag
af en aand, som kun kan betegnes som egte græsk,
selvom de store orientalske kulturer øiensynlig har befrugtet
den. — Efter de omskiftelser og folkeforskyvninger, som
karakteriserer dipylontiden, den forhistoriske
jernalder (til ca. 700 f. Kr.), betegner den arkaiske periode
(700—475 f. Kr.) grundlæggelsen af den udvikling, som i
lige linje førte frem til den klassiske, attisk prægede
lyncean @ gaupe-,
lynchage (f) m, lynching,
lynche - ® lynchen - (e)
lynch - (?) lyncher.
lyncheur, lynchiste ® m,
lyncher.
lyne - ® blitzen - @ lighten
— ® (det l.r) il fait des éclairs;
(flg.) lancer des éclairs; étinceler;
reluire, resplendir.
lyng — (t) Heidekraut n - @
heather, heath, ling — ® bruyère f.
lyngmo — @ Heide f — (e)
heath ; moor (covered with heather)
— (^ bruyère, lande f.
lynild se lyn.
lynnedslag — (t) Blitzschlag
m - (e) stroke (flash) of lightning
— (g coup (m) de foudre,
lynslagen (flg.) — ®wie vom
Blitz getroffen, angedonnert — @
thunderstruck – (jÖ foudroyé.
lynsnar — ® blitzschnell —
(e) lightning-like, swift (quick) as
lightning — ® rapide comme
l’éclair.
lynstraale — ® Blitz-,
Wetterstrahl m - (e) thunderbolt — (jD
(coup (m) de) foudre f.
lynx & (D m, gaupe.
lynx-eyed @ skarpsynt,
lyr (en fisk) - ® Lub m — (e)
(whiting) pollack, (skotsk) lithe,
lythe — (D merlan (m) jaune,
lyre — ® Leier f — @ & (D lyre f.
lyrik - ® Lyrik f - @ lyric
poetry; lyrics pl - ® poésie f
vgenre m) lyrique, lyrisme m.
lyriker — ® Lyriker m — (§
lyric (poet), lyrist — ® lyrique m.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
