Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grækenland ... - Ordbøgerne: L - luxuriousness ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1215
Grækenland
1217
luxuriousness—lyde
Pl. = Platai
JEl = ELeus\
glimrende aandsevner, der gjorde, at
de i kunst, litteratur og videnskab har
kunnet skabe saa store ting som intet
andet folk. — løvrigt er det klart, at
der herskede en stor forskjel mellem
grækernes samfundstilstande efter de
forskjellige tider og de forskjellige steder.
Sterkt fremtræder modsætningen
mellem de doriske stater, særlig Sparta,
hvor den enkelte kun var et led i
statsmaskineriet, og de joniske, særlig Athen,
hvor den enkeltes frihed var bedre sikret.
I mange stater, særlig Athen,
gjennem-løb statsforholdene en lang udvikling fra
kongedømmet til den sterkt
demokratiske fristat; men disse overgange kostede
i næsten alle staterne store kampe og
mange borgeres liv. Og grækerne
for-maaede ikke at slutte sig sammen til
én nationalstat; det hindrede deres sterke
«partikularisme». Intet statsforbund var
af varighed hos dem, hverken Spartas
land- eller Athens sjøhegemoni kunde
be-staa. Og i sin optræden mod hinanden
i krigene viste de grusomhed og
vildskab og liden ærbødighed for ærlighed
og ret i aftaler. — Om Spartas
stats-ordning, se Sparta; her skal kun
gives en kort oversigt over Athens
statsforfatning i det 5 aarh. Det attiske
demokrati var grundet af Kleisthenes
(508) og blev gjennemført af Efialtes (462) og Perikles
(445). Hovedafgjørelsen af enhver sag i den ydre og
indre politik laa hos folkeforsamlingen, i hvilken
enhver borger kunde optræde som taler og
forslagsstiller. I enkelte vigtige statssager dømte
folkeforsamlingen, men ellers de af folket ved lodkastning udtagne
dommere. De løbende forretninger besørgedes af et
raad paa 500 mand, ogsaa udtaget ved lodkastning; ^ho
af raadet dannede et staaende udvalg, prytanerne, som
vekslede for hver ^’lo af aaret; formanden for prytanerne,
valgt ved lodkastning, havde statsscglet og nøglerne til
arkivet og skatkamrene; prytanerne sammenkaldte
folkeforsamlingen, raadet skulde drøfte alle sager, før de
blev forelagt folkeforsamlingen, udførte folkets
beslutninger og havde tilsyn med finansvæsenet.
Embedsmændene blev udtaget ved lodkastning (ved valg kun
de holere officerer og fmansembedsmænd), og man kunde
ikke to gange beklæde et embede. Alle embedsmænd
maatte aflægge regnskab for sin embedsførsel. Saavel
embedsmændene (særlig archonterne, s. d.) som raadet paa
Areopagos (s. d.) havde mistet det væsentligste af den
betydning, de havde havt ifølge den soloniske forfatning i 6 aarh. —
Græsk religion og kultus var fra først af fælleseie
for det græske folk i oldtiden, men bredte siden sin
indflydelse i videre kredse. Eiendommeligt for religionen
var dels det store antal af guddomme, hvoraf mange
paa-viselig repræsenterer forskjellige stammer og forskjellige
kulturlag, dels det mylder af myter, sagn og digtning,
hvori deres personligheder indvævedes. En række
hovedguddomme var kjendte overalt og dj^rkedes de fleste
Kart over det gamle Grækenland.
steder, talrige andre havde sin styrke i sin lokale
begrænsning. Til de store guder hører først og fremst
Zeus, himmelens og jordens herre, alfader, hvis søster
Hera er hans hustru og himmelens dronning. Broderen
Poseidon er havets herre, sjøfartens beskytter, medens
den tredje broder, den mørke Hades, hersker over de
døde i underverdenen. Mægtige guddomme er Demeter,
gudinde for jordens frugtbarhed og dyrkning, hendes
datter Persefone, som blev Hades’ dronning i
skyggeriget, samt Hestia, arneildens og derigjennem boligens
og hjemmets høihellige gudinde. Vindyrkningens gud er
Dionysos, sent optaget nordenfra (Thrakien), men en af de
mest yndede guder, hvis fester fik stor betydning for
aands-livet. Athene, Zeus’ datter, beskytter haandverk og snille,
ligesom hun er byen Athens krigerske
forkjæmper-inde. Apollon er lysets, sangens og musikens gud,
Afrodite kjærlighedens skjønne gudinde. Ares blev
krigens voldsomme gud. Asklepios er den guddommelige
læge og Hermes gudernes rappe bud, menneskenes
veiviser og de dødes ledsager, tillige saavel den legemhge
idræts som kjøbmandsstandens beskytter. Om disse og
endnu flere store guddomme spandt den græske fantasi
de talløse sagn, som gjennem digtningen udformedes
til skjønne myter, snart alvorlige og høitidsfyldte,
snart legende lette, ikke sjelden ogsaa kaade og
tilsyneladende respektløse; kunsten levendegjorde poesiens
skikkelser i skjønne billeder. Herved fik den græske
religion saavel for folket selv, som gjennem sine skud
op til alle senere tiders kulturliv en vidtrækkende
betydning, som blev større end den egentlig religiøse, skjønt
luxuriousness ©
overdaadig-hed, yppighed; luksuriøst udstyr.
luxury @ overdaadighed;
vellyst; luksus; nydelse; delikatesse;
(pi ogs.) luksusgjenstande.
luzerne (f) f, (bot.) sneglebelg,
lucern.
ly - ® Schutz, Schirm m ;
Obdach (suchen) — (e) shelter, cover
— (f) abri, couvert, refuge m.
lycée ® m, (offentlig) høiere
skole.
lycéen ® m, elev (paa høiere
skole).
lyceum (e) latinskole, høiere
skole.
lychnide ® f, (bot.) hanekam,
lycope (g m, (bot.) klourt.
lycopode ® (m), (bot.)
kraake-fod, lummergræs; heksemel.
lyd - (t) Laut ; Ton (der Glocken);
Schall m (vieler Stimmen); (slaa
til 1.) Stille, Schweigen gebieten —
(g) sound ; (slaa til 1.) order silence
- ® bruit; (af stemme,
instrument) son m; (slaa til 1.) imposer
silence, (for) se faire l’avocat
(l’interprète) de.
lyde I - (t) lauten, tönen ;
klingen; schallen; (1. paa) (einen Na-
men) führen - @ sound; (om
skrivelse) run, read; ring (in one’s
ears); (1. paa) be made out in (his
name); (om anvisning) be for (5
pounds); be payable to (the holder)
- (D sonner; (sterkt) retentir,
résonner; (klart, behagelig) rendre
un son (clair, agréable); (1. gunstig)
être favorable; (om skrivelse) être
(ainsi) concu; (1. paa, et beløb)
39 — Illustreret norsk konversationsleksikon. III.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
