Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grubeeksplosioner ... - Ordbøgerne: L - lummervarme ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1197
Grubeeksplosioner—Grundbrot
1198
lummervarme—lumper
sag at tegne nøiagtige karter over gruberne, og arbeidet
hermed kalder han markscheidning. Se forøvrigt
Bergret, Bergverksdrift og Ertsleiesteder.
Grubeeksplosioner fmder sted ved forbrænding af
grubegas el. metan, GH som udvikles i kulgruberne.
Aarsagerne til eksplosionerne kan være feil ved
veir-ovnen, affyring af skud, anvendelse af bart lys, aabning
a sikkerhedslampen, uforsigtighed med fyrstikker o. s. v.
Ved g. kastes ofte arbeiderne afsted eller knuses mod
væggene, kvæles eller forbrænder sig. Fortømringen
ødelægges, ras kan indtræde og stænge veiene, som fører
ud, og veirvekslingen bringes ud af funktion, saa at ogsaa
en hel del andre folk end de, som direkte berøres af
eksplosionen, omkommer.
Grubefelt, d. s. s. udmaal, se Ber gr et (bd. 1, sp. 891).
Grubegas, se Metan.
Grubekompas, et kompas, som er særskilt konstrueret
til brug ved markscheidning. Det er saaledes indrettet,
at det kan hænge i snor, og ved at aflæse naalens
retning i forhold til snorens, kan dennes retning let
best’emmes. Et andet slags g. anvendes ogsaa tijl at
opsøge magnetiske ertser.
Grubelampe, se Grubedrift.
Gruber, Johan Gottfried (1774—1851), t.
litteraturhistoriker; skrev biografier af Herder, Wieland o. fl. Se
for øvrigt Er sch.
Gruber, Max (1853—), østerr. læge; blev 1884 prof. i
hygiene i Graz, 1887 i Wien. 1902 professor i hygiene
og bakteriologi i München. Var en af de første, der
(sammen med Durham) iagttog bakteriernes saakaldte
agglutination og dennes anvendelighed til at diagnosticere
forskjellige infektionssygdomme.
Grubeschov, by i Rusland, guvern. Lublin, Polen;
10 699 indb. (1897). G. har klædesfabrik og dampmølle.
Grubesygdom (tunnelsygdo m), se Dochmius
duodenalis.
Grude, Joakim (1839—), n. gaardbruger og
meierist. Fra 1881—1907 meierimester for Vestlandet, først
i Selskabet for Norges vels, senere i statens tjeneste. G.
har anlagt eller paa anden maade havt befatning med
en hel del meierier; han har grundlagt vort lands
meieristatistik og skrevet flere bøger og afhandlinger
om melkestellet og andre landsøkonomiske emner.
Grude, Martin Adolf (1841—), lensmand i
Høiland, Jæderen, 1872—95, skogplanter, en af
plantnings-sagens ivrigste og dygtigste pionerer paa Vestlandet. Har
skrevet «Om skovkultur»(Sandnes 1898), «Om
plantnings-sagens krav» (Kra. 1900) m. m.
Grue (af opr. gaardnavn Grçf), herred i Hedemarkens
amt, omkring Glommen, straks n. f. Kongsvinger, 836.88
km.^ med 5941 indb., hvoraf 429 kvæner og 236 svensker;
7.65 pr. km.^ Herredet, der er et indlands-skogdistrikt,
svarer til G. prestegjeld og sogn og strækker sig fra
grænsen mod Odalen i vest til den svenske grænse i
øst. Af arealet opgives 40 km.^ at være aker og eng,
560 km.^ skog, resten er udmark, myr og vand; areal
ferskvand ialt 60.5 km.^ (deriblandt 13.6 km.^ af Høgden
og 8.2 km.^ af Skasen). Den væsentlige beb^^ggelse er
langs Glommens begge bredder, hvor der er større flade
partier. Landet øst for Glommen er oversaaet med
større og mindre vande indimellem de afrundede skog-
aaser, der i Skasberget nord for indsjøen Skasen naar
op i en høide af 536 m. De store, tyndt befolkede
skogstrækninger paa østsiden af Glommen indover mod
Sverige benævnes G. fin skog (s. d.). Den vigtigste
næringsvei er ved siden af jordbrug skogbrug; skogen,
hvoraf ca. 160 km.^ eies af udenbygds folk, er veksterlig
og bestaar af gran og furu. Havnegangene er
maade-lige. Foruden en del sag- og møllebrug er der en større
brændtorvfabrik. I det 18 og 19 aarh. var der et
spiker-verk paa gaarden Haarstad. Hovedkirken er en ny
murb3^gning, opført efterat den gamle trækirke var
opbrændt pinsedag 1822. Branden opstod under
gudstjenesten ved lynnedslag og kostede 113 mennesker
livet. Glommen foraarsager ikke sjelden elvebrud under
flom, og flere forbygningsarbeider til hindring heraf er
udført frem igjennem aarene (første forbygningsarbeide
inden dette herred foregik i 1826). Flisenbanen passerer
gjennem herredet, og langs Glommens begge bredder
fører hovedvei med ny bro ved Saustad, nær Kirkenær
station. Herredet staar ogsaa i landeveisforbindelse med
Ostmark i Sverige. G. sparebank, oprettet 1863.
Antagen formue 1908 4 855 032 kr., indtægt 1 004 035 kr.
[Litt.: O. A. Øverland, «G. kirkes brand» («Historiske
fortællinger» nr. 15, 1896).]
Grujic, S ava (1840—), serb. statsmand, 1897 gesandt
i St. Petersburg; juli 1899 efter attentatet paa ekskong
Milan indviklet i processen mod de radikale partiførere
og afsat. G. begav sig til udlandet, kom tilbage efter
Alexanders mord og var 1903—04 og mars—april 1906
premierminister.
Grumbach, Wilhelm v. (1503—67), t. ridder, deltog
i bondekrigen og i den schmalkaldiske krig. I Albrecht
af Brandenburgs tjeneste tvang han biskopen afWürtzburg
til at overlade ham store godser; men Karl V negtede
at anerkjende forliget. G. udkastede nu, støttet paa
Frankrige, planer om at reise ridderskabet mod de store
territorialfyrster og gjøre ridderne rigsumiddelbare. Ved
et overfald paa biskopen af Würzburg tiltvang han sig
de inddragne godser, men blev lyst i rigets akt. G.
sluttede sig nu til Johan Fredrik af Sachsen og søgte
at skaffe denne kurværdigheden i Sachsen. Kurfyrst
August fangede imidlertid baade Johan Fredrik og G.;
Johan Fredrik førtes fangen til Wien; G. blev levende
parteret.
Grumo Appula, by i Italien, prov. Bari; 12 026
indb. (1901). G. har olje- og vinhandel.
Grund, by i Preussen, regjeringsdistrikt Hildesheim,
Hannover, 303 m. o. h.; 2189 indb. (1905). G. har gode
furunaalsbad og besøges aarlig af 3500 kurgjester.
Grund. 1. (Log.). Den eller de domme, hvoraf man
udleder en ny dom (følgen), og hvortil man derfor
henviser for at godtgjøre den nye doms rigtighed (jfr. Bevis).
Grund og følge svarer altsaa til hinanden ligesom aarsag
og virkning. — 2. (Sjøv.). Benævnelse paa havbunden;
ogsaa om et grundt sted, d. s. s. grunde, baae o. s. v.
Grundakkord er en akkord af tertser i sin
oprindelige beliggenhed med grundtonen som den dybeste tone.
Grundbas er den dybeste stemme, grundstemmen, i
et musikstykke.
Grundbrot (sjøudtr.), sjø som bryder, hvor vandet
er grundt (se Bro t).
sultry, sweltering, close — (g lourd,
étouffant.
lummervarme — (t) drückende
Hitze, Schwüle f — @ sultry heat,
sultriness - ® chaleur (f) étouffante.
Lump (t) m, lap, klud.
lump (e) klump, stykke; lorje;
(blandet) masse; (pi) knust melis;
slaa i hartkorn, tage under ett,
skjære over én kam. by the 1.
(arbeide) paa forsagd. in a 1.
under ett; en bloc; paa ett bret.
lumpen — ® lumpig, elend,
erbärmlich, schnöde; nichtswürdig
- (e) paltry; (nedrig) scurvy, shabby,
mean — (f) futile, mesquin,
misérable, pauvre; (nedrig) lâche, bas;
(ærgerlig) fâcheux.
lumpen (t) behandle med
foragt, som en pjalt.
Lumpen ® m, fille; bagatel;
lapperi ; art tangaal.
Lumpending ® n,
ubetydelighed, bagatel; forbistret affære.
Lumpengeld (t) n, lumpne
penge; spotpris.
Lumpengesindel (t) n,
rakkerpak = Lumpenpack n.
lumpenhed — ® Armselig-,
Erbärmlichkeit, Nichtswürdigkeit f
— @ paltriness ; (nedrighed)
shab-biness, scurviness, meanness — (|)
futilité, mesquinerie; lâcheté,
bassesse f.
Lumpenhund, -kerl (t) m,
lumpen fyr; flllefant.
Lumpenschaft (t) f,
elendighed, usseldom; tiggere,
lumper © (brygge)sjauer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
