Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grovebræen ... - Ordbøgerne: L - lukke ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1195
lullaby—lummer
afbygges enten ved, at man angriber dem fra et af de
nedre hjørner og i de saakaldte tagstrosser fortsætter
med at bryde sig trappeformig frem opad, eller ogsaa
kan partiet afbygges ved, at man angriber det i et af
de øvre hjørner og ved de saakaldte fodstrosser
arbeide sig trappeformig frem nedad. — Forat de ved
afbygningen fremkomne gruberum ikke skal styrte
sammen, indretter man sig paa forskjellig vis. Dels
hindres dette ved at lade mindre partier af leiestedet
staa igjen som bergfester, der optager trykket fra det
ovenforliggende berg; dels kan man gjenfylde de aabne
gruberum med uholdigt berg, og dels indretter man sig
saa, at man med hensigt efterhvert lader visse dele af
gruberummene falde sammen, eller som det benævnes:
«man afbygger med ras». — Tømring og muring.
Gruberum som orter, stoller og skakter maa ofte
understøttes med tømring eller muring. Disse arbeider kaldes
grubens forbygning. I alm. udføres denne af særegne
arbeidere, som kaldes skakthauere. Den enkleste form
af fortømringen er stemplingen: tømmerstokke eller
bjelker, der hver for sig uden forbinding sættes i de
afbyggede rum mellem det hængende og liggende. I
kulgruberne anbringes i de afbyggede rum saakaldte
pitprops, mindre stokke til foreløbig søtte af taget.
Stoller og orter fortømres ved tømmerfirkanter
bestaa-ende af fire tømmerstokke, som tilhugges. Spiker eller
nagler af jern bruges meget nødig i gruber. I senere
tid bliver tømringen ofte erstattet af jernkonstruktioner.
Skal et gruberum staa længe, anvendes murverk. Der
mures i gruberne dels med, dels uden mørtel. Ofte
mures kun et hvælv for at holde taget oppe, medens
intet murverk anbringes paa siderne. Særlig omhu
pleier man at anvende paa forbygningen af skakterne,
idet disse ofte er veie, hvorefter transport, faring og
pumpning finder sted, og det saaledes er magtpaaliggende,
at de altid er istand, saa arbeidet gjennem samme kan
foregaa uafbrudt. Skakterne i fast berg pleier oftest at
være rektangulære, idet denne form er lettest at inddele
i forskjellige afdelinger, som hver enkelt kan tjene til
sit formaal. I løsere bergarter har skakterne ofte buede
sider og pleier derfor at være ovale eller cirkelrunde.
I de rektangulære skakter bruges som regel fortømring
ved tømmerfirkanter, som lægges enten lige ovenpaa
hverandre eller med smaa mellemrum. Den almindeligste
forbygning i skakterne er dog muring, da denne som regel
er mere varig end tømringen. — Fordring. Det
arbeide, som foretages for at transportere ud det
løsbrudte materiale, kalder bergmændene fordringen. Man
indretter sig helst saa, at transporten i gruberne
væsentlig kommer til at foregaa paa horisontal eller vertikal
vei. Paa korte strækninger, eller hvor det gjælder meget
værdifulde mineraler, kan det udbrudte gods bæres paa
ryggen i sække eller kurve. Ellers anvendes som regel
altid til transporten paa horisontal vei vogne, som oftest
gaar paa skinner. I enkelte gruber bliver vognene skjøvet
af arbeiderne, men der hvor produktionen er betydelig,
anvendes som trækkraft enten heste, stationære
maskiner med kjettinger eller tauge, hvortil vognene er
heftet, eller ogsaa lokomotiver, som nu helst drives
med elektrisk kraft. Hvor en stoll gaar ind til gruben,
anvendes denne til fordringen, ellers foregaar transporten
Grubedrift
1196
gjennem en skakt. Den ort, som munder ud paa det
sted i skakten, hvorfra fordringen udgaar, kaldes
fyld-orten. Undertiden bliver godset i fyldorten tømt ud i
tønder, som heises op i skakten, men almindeligere bliver
selve grubevognene med godset i heiset op. Til
skaktfordringen benyttes flere slags motorer. Ved meget smaa
dybder og liden produktion kan fordringen ske ved en
hasp, som drives af 1—4 mand, ved lidt større dybde
kan der benyttes en hestevandring, men ved dybere
gruber og ved stor produktion anvendes motorer, der drives af
vand, damp eller elektricitet. Saavel ved fyldorten som
der, hvor skakten munder ud i dagen, hængebænken,
maa der for fordringens skyld foretages flere særskilte
arrangementer. — L e n s n i n g. Fra dagen kommer
stadig vand til gruberne, og dette vand maa man blive
kvit. Arbeiderne hermed kaldes lensningen. Hvis
terrænforholdene tillader det, driver man ind en stoll
for at faa afløb for vandet fra de ovenfor stollen værende
gruberum, men hvis ikke maa man pumpe vandet op
gjennem skakten. — Veirveksling. Luften i
gruberne bliver bedærvet ved folk og hestes aandedræt,
lampernes forbrænding, ved røgen af mineskuddene
o s. V. Frisk luft maa derfor stadig føres ind.
Ventilationen, som her kaldes veirveksling, er enten naturlig
eller kunstig. Naturlig kommer en veirveksling igang,
naar gruben har to eller flere aabninger, som ligger i
forskjellig høide. Kunstig skaffes frisk luft i gruberne
enten ved at ophede luften i en veirovn, der skaffer
træk, eller ved ventilatorer, der blæser eller suger luft
ind. — Faring. Naar arbeiderne gaar op og ned i
gruben, siger man, at de farer an. Paa de horisontale
skinneveie kjøres i regelen med hest eller dræsine, hvis
det er lange strækninger. Faringen i de vertikale
gruberum foregaar alm. paa stiger el. farter, som helst
anbringes med en heldning af ca. 70 eller ogsaa pleier
den at finde sted i en heis. Undertiden anvendes ogsaa
særskilt indrettede farkunster, som er to med
stigbretter forsynede stænger, som afvekslende gives en
ned-og opadgaaende bevægelse i modsat retning. Arbeiderne
passer da paa at træde over paa stigbrettene, efterhvert
som disse er kommet i stilling ret overfor hinanden. —
Belysning. Belysningen af gruberummene skede før
tildels ved tyrifakler; i alm. anvendes nu lamper, som
arbeiderne fører med sig. De belysningsstoffe, som i
regelen anvendes, er fede oljer. I de lamper, hvori
disse anvendes, er flammen fri, saa den er ujevn og
osende. I maskinrum og enkelte andre sterkt trafikerede
gruberum anvendes ofte faststaaende lamper. I den
senere tid anvendes ogsaa paa mange steder
acetylenlamper og elektrisk lys. I mange kulgruber kan der paa
grund af den eksplosive grubegas, som her tildels
udvikles i stor mængde, ikke bruges fri flamme, og man
maa derfor anvende særskilt konstruerede lamper, de
saakaldte sikkerhedslamper (jfr. Davy’s lampe), hvori
flammen er omgivet af et fint metalnet. — Naar godset
er bragt ud i dagen, staar endnu et betydeligt arbeide
igjen for bergmanden, nemlig at adskille de nyttige
mineraler fra det uholdige berg og videre at sortere og adskille
de nyttige mineraler indbyrdes. Disse arbeider tilhører
ikke den egentlige g., men sammenfattes under
benævnelsen opberedning (s. d.). Derimod er det grubemandens
beroligende middel; ophold,
kortere stille.
lullaby @ vuggesang,
lulle se bysse.
lumachelle (f) f,
muslingmarmor.
lumbago © & (f) m, hofte-,
lendeverk.
lumbal, lumbar @ lende-,
lumber (e) kram, skrammel.
braate; (amerik.) (træ)last;
opdynge (hulter til bulter); fylde op
i; pantsætte, stampe; slæbe sig;
fælde og forarbeide tømmer.
lumber-closet (e)
pulterkammer.
lumberer @ hugst-, lastemand.
lumber-sofa @ (gammeld-ags)
vidtløftig sofa.
lumière ® f, lys; skin; oplys-
ning (om); (pl) forstand, indsigt,
kundskaber, oplysning; (mil.)
fænghul; lys-, lufthul, glug(ge).
lumignon (f) m, lyseskar, -tande;
lysestump.
luminaire ® m, belysning ; lys
(i kirke).
luminary @ lysende
(himmel)-legeme; høitbegavet person, et lys.
lumineux luminous ©
lysende, straalende ; skinnende,
klar; (fig.) glimrende.
Lumme (t) f, lom.
Lümmel (£) m, lømmel.
Lümmelei (t) f, lømmelstreg.
Lümmelhaft(igkeit) (t) (f),
lømmelagtig(hed).
lümmeln ® opføre sig
lømmelagtig.
lummer — (t) schwül — ©
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
