Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grog ... - Ordbøgerne: L - luderhaft ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1187
Gros—Grosseto
1188
lüften-lufttryk
Gros [grå], Pierre le, se Le gro s.
Gros [grå] (jfr. En gros) (af fr. grosse, d. s. s. grosse
douzaine, stort dusin}, talmaal = 12 dusin = 144 stykker.
. Gros er alm. betegnelse for hovedkræfterne af en
større troppestyrke. Naar er arméfordeling langs en vei
rykker frem mod fienden, følger gjerne dens g. paa et
par km.s afstand efter avantgarden. G. ordnes gjerne
saaledes: fordelingschefen med stab, 1 — 3
infanteribataljoner, artilleriet, resten af infanteriet, ingeniør- og
sani-tetsafdelinger. Længden af g. vil ved en nuværende
norsk fordeling blive over 5 km.
Gros, silketøi med fin rending og tyk islæt dannet
af flere traade, saa overfladen bliver kornet eller stribet.
G. anvendes i mange former, f. eks. g. de Naples.
Islæt-traadene kan ogsaa bestaa af bomuld, kamgarn eller
floretsilke.
Grosaventurhandel kaldtes handelsforetagender til
fjerne oversjøiske lande i gamle dage, da slige foretagender
var forbundet med stor risiko. — Grosaventurlaan
betegner pengelaan, der paa visse betingelser ydedes
personer til saadanne risikable oversjøiske
handels-spekulationer.
Grosch, ChristianHenrik (1801—65), n. arkitekt,
søn af nedenn. Studerede ved akademiet i Khh., hvor
han vandt den lille og store sølvmedalje. Efter sin
tilbagekomst til Kra. opførte han bl. a. børsen og Norges
banks bygning. 1828 ansattes han som statskonduktør
og opførte som saadan en række offentlige bygninger,
universitetet, observatoriet og brandvagten med
bazar-boderne. Han arbeidede i den da herskende
antikiserende retning og skabte, især i universitetets bygninger,
hvortil tegningerne blev revideret af den berømte tyske
arkitekt Schinkel, verker af betydelig kunstnerisk værd.
Fra 1827 var han lærer ved den Kgl. kunst- og
haand-verksskole og medlem af dennes direktion.
Grosch, Heinrich August (1763–1843), n.
landskabsmaler og kobberstikker, f. i Lübeck og uddannet
ved akademiet i Kbh., foretog i 1810 med understøttelse
af Selskabet for Norges vel «en malerisk reise gjennem
Norge», som blev indledningen til hans ophold her. G.
har væsentlig virket som
lærer og senere medlem
af direktionen ved
tegneskolen i Kra. og har
stukket adskillige norske
landskaber, dels
originaler, dels reproduktioner,
foruden et par plancher
og lærebøger.
Grosch, H e n r i k A
u-gust (1848—), n.
museumsdirektør og
kunstforfatter. Opr. jurist. Har
været knyttet til Kra.
kunstindustrimuseum
siden dettes oprettelse i
1876, først som
konservator, fra 1894 som
direktør. Museets hurtige
vekst skyldes væsentlig
hans energiske arbeide
ii^ot af Karl Anderson.)
Henrik August Grosch.
som samler og administrator. Ogsaa husflidens fremme
(træskjæring, guldsmedkunst, vævkunst) har han med
stor iver taget sig af. G. har foruden specialarbeider
om museet, dets samlinger og udstillinger (kataloger,
førere o. s. v.) skrevet om kunst og kunstindustri i
aviser og tidsskrifter. Har redigeret og skrevet teksten til
flere af Kra. kunstindustrimuseum udgivne større og
mindre publikationer, deriblandt plancheverkerne «Gamle
norske tæpper» (1889), «Gamle norske billedtæpper»
(1901) og «Herrebøe-fayencer» (1901).
Groschen (grosso, gros, groat^ grote), t.
myntbeteg-nelse for de tykke sølvmynter i modsætning til de
middelalderlige brakteater af sølvblik. De prægedes først ca.
1300 af Wenzel II i Böhmen som en efterligning af de
franske gros tournois. Senere blev i Syd-Tyskland,
Østerrige etc. en G. regnet for V20 Gylden. I
Nord-Tyskland gik der oprindelig 24 G. (gute G.) paa Reichsthaleren;
senere forringedes værdien, og navnlig fra 1820—30-aarene
regnedes Thaieren i almindelighed til 30 G. (Silber-G. el.
Neu-G.). En Silber-G. inddeles atter i 10 Pfennige.
Groshavari (fælleshavari) kaldes det alm. havari,
hvortil henregnes al forsætlig skade, der tilføies skib
eller ladning for at søge frelse fra en fare, som truer
dem begge, saavelsom alle andre opofrelser samt skade
og omkostninger forbundet hermed (sjøfartsl. § 187).
Grosnij, by i Rusland, guv. Terek, Kaukasien, ved
Sunsja; 15 599 indb. (1897). G, har store
petroleums-raffinaderier.
Gross, Charles (1857—), nordamer, historiker,
professor i historie ved Harvard universitet, navnlig bekjendt
ved sine bibliografier «Bibliography of British municipal
history» (1897j og «Sources and literature of English
history to about 1485» (1900).
Gross, Hans (1847—), østerr. kriminalist, professor
i Prag, navnlig bekjendt ved grundlæggende arbeide paa
kriminalstatistikens omraade og ved arbeide for
kriminal-museer.
Grossbeeren, landsby i Preussen, regjeringsdistriktet
Potsdam, Brandenburg, 17 km. s. f. Berlin; 1326 indb.
(1905). Her seirede 23 aug. 1813 de forbundne
preussere, russere og svensker under Bülow, Tauenzien og
Karl Johan over franskmændene under Oudinot.
Grossenhain, by i Sachsen, kredsen Dresden; 12 024
indb. (1905). G. har flere tekniske skoler, klæde-,
jern-og glasindustri.
Grosserer, grossist, en som driver handel en gros.
G. kjøber varerne i store partier, enten direkte fra
producenten eller af andre g. paa handelspladse, som
har særlig betydning for vedkommende vare, og sælger
i mindre, men vistnok fremdeles store partier til andre
g. eller detaljister (smaahandlere), hvilke sidste sælger
varerne selv i de mindste partier umiddelbart til
forbrugeren.
Grossesse nerveuse [gråsæs nervøz], det indbildte
svangerskab, viser den magt, som sygelige fornemmelser
og forestillinger kan have over kvindens legeme, idet
flere af de alm. svangerskabstegn kan vise sig i mere
eller mindre udpræget grad.
Grosseto. 1. Provins i Italien, Toscana; 4502 km.^
med 150 546 indb. (1904). — 2. Hovedstad i provinsen,
nær Ombrone; 5260 indb. (1901). Paa grund af den
éventer, aérer; donner de l’air à.
lüften (t) skaffe luft; lufte (ud ,
lette (paa).
Luftfechterei (t) f, slag i
luften = Lufthieb m.
Lufthauch ® m, vindpust,
luftig - ® luftig - (e) airy,
breezy — ® aérien; exposé à l’air,
bien aéré ; (aaben) ouvert ; (let)
léger.
Luftikus ® m, vindbeutel.
lufting - (t) Lüftung f - (ê)
airing — (f) aérage m, ventilation f.
Luftklappe ® f, ventil.
Luftkurort ® m, sanatorium,
luftning — (t) Lüftchen n
-© breeze - (f) souffle m.
luftrør — ® Luftröhre f - (e)
windpipe, trachea — (g trachée
( artère) f.
luftseilads — (t)
Luftschifffahrt f - (e) aerostation, aerial
navigation, ballooning - (f)
navigation (f) aérienne.
luftskib - (t) Luftschiff n
-@ aerostate — (f) aérostate m.
luftskipper ~ ® Luftschiffer m
- (e) aeronaut — ® aéronaute m.
luftslot — ® Luftschloss n -
(^ castle in the air, airy castle
-(f) château (m) en Espagne.
luftspeiling — @
Luftspiegelung f — (e) mirage, fata morgana
— (f) mirage m.
lufttom - (t) luftleer — (^
void of air; (l.t rum) vacuum,
void — ® vide (d’air).
lufttryk - ® Luftdruck m —
(e) pressure (of the air), atmospheri-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
