Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gregorius V ... - Ordbøgerne: L - Los ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1157
Gregorius V—Grenaa
1158
et officii)^ (1904, 1230 sider). [Litt.: Lærebøger og
fremstillinger af Kienle, Pothier, Gevaërt, Haberl og især P.
Wagner: «Elemente des gregorianischen Gesanges» (1909).
Gregörios V (1739–1821), græ. patriark, hed eg.
Georgios Angelopulos; 1784 biskop i Smyrna, 1795
patriark. Da frihedskrigen udbrød 1821, lyste G. sine
landsmænd i ban, skjønt han samstemte med dem, men
han mistænktes alligevel for forræderi og blev paaskemorgen
hængt i fuldt ornat udenfor hovedkirken i Fanar. Liget
mishandledes af pøbelen og kastedes i havet, men blev
optaget af et græsk skib, ført til Odessa og høitidelig jordet.
Gregorius Dagssøn, fornem lendemand fra midten
af det 12 aarh., søn af Dag Eilivssøn og Ragnhild
Skof-tesdatter af Giske, eiede og beboede efter sin fader den
store gaard Bratsberg i Gjerpen, hvorefter len og amt
senere har faaet navn. G. var lederen for det
stormands-parti, som under stridighederne mellem Harald Gilles
sønner støttede den bedste og mindst selvraadige, kong Inge.
Under kampen blev Bratsberg gaard opbrændt, hvorfor
kong Eystein maatte bøde 15 mark guld. G. faldt i
jan. 1161 i kamp med kong Eysteins søn Haakon
Herdebred nær Konghelle. Hans lig blev ført til Gjemsø
kloster, hvor hans søster Baugeir var abbedisse.
Gregorövius, Ferdinand (1821—91), t. hist. og forf.;
1852 reiste han over Corsica til Italien og tilbragte siden
en stor del af sit liv i Rom. Til Italien knytter sig ogsaa
hans to hovedverker «Wanderjahre in Italien» (5 bd.,
1857—77) og «Geschichte der Stadt Rom im Mittelalter»
(8 bd., 1859—72). I det første har han med stor kunst
kombineret reisebeskrivelse med historie; i det andet
giver han en stilistisk glimrende, men delvis ensidig,
antipavelig skildring af Rom som verdens hoved. Byen
gjorde ham 1876 til æresborger. Som pendant til bogen
om Rom udkom «Gesch. der Stadt Athen im Mittelalter»
(1889, 2 bd ). Bl. a. verker af G. maa nævnes «Lucrezia
Borgia» (1874, 2 bd.), en lysere fremstilling end
traditionen, «Gedichte» (1891), «Römische Tagebücher» (1892) etc.
Gregory [grégdri], Sir Augustus Charles (1819—
1905) og hans broder Francis Thomas G. (1820—88),
eng. australreisende, foretog fra 1846 forskningsreiser i
det nordvestlige Australien og skrev «Journals of
Australian explorations» (Brisbane 1884).
Gregory [grégdri], James (1638—75), skotsk fysiker,
blev 1669 efter flere aars ophold i Italien professor i
matematik i St. Andrews i Skotland og 1675 i
Edinburgh. I en afhandling fra 1663 beskriver han det
efter ham opkaldte speilteleskop (se Kikkert).
Grégr. 1. Eduard G. (1828—1907), böhm. politiker,
blev 1854 dr. med. i Prag, men helligede sig fra 1860
udelukkende politiken, idet han, skjønt af tysk byrd, blev
en af det ungtsjekkiske partis heftigste talsmænd; 1868
var han en af dets stiftere og blev 1880 dets fører. Som
saadan havde han stor andel i partiets seier over
gammel-tsjekkerne 1891. Fra 1861 havde han sæde i Böhmens
landdag, fra 1883 i det østerr. underhus og blev 1889
medlem af landsudvalget. — 2. Julius G. (1831—96),
foreg.s broder, jurist og redaktør, stiftede 1861 «Narodni
listy» (d. e. folkebladet) i Prag, det ungtsjekkiske partis
vigtigste organ, og tog virksom del i det politiske liv
først som medlem af den böhmiske landdag og fra
1878—80 med sæde i det østerrigske deputeretkammer.
Los—lose
Greidungsbræen, en af Jostedalsbræens nordligste
bræarme, skyder ned mellem Strynskaapa og
Lodals-kaapa i nordvestlig retning mod Strynsvandet, Stryn
herred, Nordre Bergenhus amt. Over denne bræ, der
er temmelig sprækkefuld, fører en noksaa alm.
bræover-gang mellem Jostedalen i Sogn og Stryn i Nordfjord.
Nedenfor bræen fører en frodig dal ned mod sydøstre
ende a f Strynsvandet.
Greif, Martin (opr. Friedrich Hermann Frey)
(1839—), t. digter, f. i Speyer, en tid lang officer. I sin lyrik,
«Gedichte» (1868), «Neue Lieder und Mären» (1902), har
han vundet (om ikke ubetinget) anerkjendelse for sin
følelse og sit sproglige herredømme. En række tragedier,
«Corfiz Ulfeldt» (1873), «Nero» (1877) o. fl., med emner
fra Bayerns historie, har svag karakteristik.
Greifenberg, by i Preussen, regjeringsdistrikt Stettin,
Pommern, ved elven Rega; 7207 indb. (1905).
Greifenhagen, by i Preussen, regjeringsdistrikt Stettin,
Pommern, ved Reglitz; 6583 indb. (1905). G. har stor
industri i trævarer, maskiner og dekstrin og driver
handel med korn og kvæg.
Greifswald, Preussen, by i Pommern, ved Ryk, nær
dens munding i den sydlige del af Greifswalder Bodden,
et lidet kystbassin indenfor Rügen; 24 000 indb.
Ud-havnen Wieck. Universitet af 1456, i 1907 over 1000
studerende. Jernindustri, maskin- og dampskibsbyggeri,
korn- og fiskehandel, skibsfart. G. var i sin tid en af
Hansaens byer, fra 1631 svensk, fra 1815 preussisk.
Greiner, Otto (1869—), t. tegner, er født i Leipzig,
men har væsentlig virket i München, hvor han indtager
en fremtrædende plads i det moderne tyske litografi.
Hans flotte tegninger er paavirket af Böcklin og Klinger
og behandler ofte allegoriske emner.
Greisdalen, Danmarks vakreste dal, strækker sig fra
Veileaaens dal ved Veile by 6 km. mod-nord.
Greiz, hovedstad i fyrstendømmet Reuss-Greiz, ved
Weisse Elster; 23 118 indb. (1905). G. har et fyrsteligt
residensslot, gymnasium, lærerseminar og vævskole. I
G. findes spinderi, farveri, jernindustri og handel.
Grekov, Dimitri Panajotov (1847—1901), bulg.
statsmand; 1878 medlem af Bulgariens grundlovgivende
nationalforsamling; justitsminister 1879—80 og 1882—83,
udenrigsminister 1890—94 under Stambulov; efter dennes
afgang privatmand (advokat), men kaldtes ved Stoilows
tilbagetræden atter til magten som premier- og
udenrigsminister jan.—okt. 1899.
Grell, Eduard (1800-86), t. komponist, dirigent
ved sangakademiet, hofdomorganist, akademiprofessor,
æresdoktor^ øvede stor indflydelse paa Berlins musikliv.
Hans kompositioner er holdt i ældgammel, polyfon stil.
Gren, ved ældre n. og d. probervegt = V12 karat
(s. d.) for guld og == Vis lod (s. d.) for sølv.
Gren (bot.) kaldes en sidedannelse paa et organ, naar
den er af samme beskaffenhed som dette. G. findes
hos alle planter, hvor en arbeidsdeling har fundet sted.
Hos de høiere planter forekommer der g. paa alle
grund-organer, der er saaledes rod-g., stængel-g. haar-g. og
blad-g., de sidste benævnes dog afsnit, smaablade (se Blad).
Grenaa, kjøbstad i Randers amt, Jylland, ved Gren
aa, 2 km. fra dens udløb. G. kan takke sin næsten
altid isfri havn for nogen skibsfart og fiskeri. 3462 indb.
n - @ challenge - (f) aboiements
m pl.
Los (t) n, lod(seddel); lot, del,
part; (fig.) lod, skjæbne.
los ® los, fri ; af med, kvit ;
paa færde. etw. los haben
være dygtig.
losable © fortabelig.
losange (g m, (mat.) rhombe;
rude.
losangé, losangique ®
rude-formig.
losarbeiten ® løse, løsne,
drauf 1. arbeide af alle kræfter.
Losbäcker ® m,
hvedebrøds-bager.
lösbar ® som kan løses,opløselig.
losbinden ® løse.
losbrennen (t) affyre, løsne
(skud), brænde løs.
Losbrot ® n, hvedebrød.
Löschanstalt (t) f,
sluknings-anstalt, brandvæsen.
Löschblatt ® n, trækpapir.
Löscheimer (t) m, brandspand,
löschen(t)slukke; læske; svale;
udslette; losse; tilfredsstille
(hevnlyst).
Löschfass ® n, svalekar.
Löschgeld ® n, lossepenge.
Löschmannschaft(t)f,
brandfolk.
Löschplatz ® m, losseplads.
Löschung ® f, slukning;
ud-sleUelse.
losdonnern (t) tordne (buldre)
løs.
losdrücken ® affyre.
lose (t) løs(agtig); let(færdig);
ledeløs.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
