Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Graa fluesnapper ... - Ordbøgerne: L - lit ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lithium-litigieux
1107
Gracht—Gradafdeling
1108
hver voksen søn, ialt dog høist 320 ha.; hvad der ved
denne bestemmelse faldt tilbage til staten, skulde
fordeles blandt de fattige i lodder paa 8 ha., som ikke
maatte sælges (en slags statsforpagtning). Formaalet for
denne lov var at skabe en selvstændig bondestand i
Italien. Optimatpartiet gjorde energisk modstand, og
loven kunde ikke gjennemføres ad regelmæssig vei, da
en anden tribun Octavius nedlagde veto mod den. Da
gjorde Tiberius G. det revolutionære skridt mod
forfatningen at lade folket afsætte Octavius, og loven gik
igjennem. Han, hans broder Gaius og hans svigerfader
Appius Claudius valgtes til at gjennemføre loven og dømme
i processer, som var fremkaldt af den. Da han
imidlertid ønskede at blive gjenvalgt som tribun (det var
lovstridigt), kom det ved valget til en gadekamp mellem
optimaterne og folkepartiet, og i denne blev Tiberius G.
dræbt (133). — 3. Gaius Sempronius G., 9 aar yngre
broder af ovenn., endnu mere veltalende end ham og
mere lidenskabelig; han var almuetribun 123 og 122 f.
Kr. og søgte at gjennemføre sin broders planer, med
hvis udførelse der var indtraadt en stansning; han optog
akerloven og grundede kolonier i Italien og Nord-Afrika.
De fattige i Rom sikrede han ved en lov, at de kunde
kjøbe korn af staten til en fast billig pris. Men mod
senatet førte han ligefrem kamp. Domstolene, som
tidligere kun havde været beklædt af senatorerne, fik han
ved lov overdraget ridderne for at vinde denne stand
for folket. Men folket var utilfreds med hans
kolonianlæg i Afrika, og senatet vakte uvilje mod ham, medens
han var der for at ordne forholdene, og fik en kollega
af ham, M. Livius Drusus, til at overbyde ham med ikke
ærlig mente tilbud til folket; upopulær var han ogsaa
blevet ved, at han vilde give forbundsfællerne romersk
borgerret. Han kunde derfor ikke opnaa gjenvalg som
tribun for 121, og kort efter mistede han livet i et
voldsomt sammenstød mellem senats- og folkepartiet. Hans
verk overlevede ham dog tildels. Retsreformen og
korn-uddelingsloven beholdt sin gyldighed; men akerloven
ophævedes. [Litt.: Mommsen, «Brødrene G.» (Kbh. 1888;
overs, af hans «Rom. Geschichte»).]
Gracht bruges i det sydlige af Nederlandene og i
Nord-Tyskland om en liden kanal, der fører til et skibsverft
eller lignende. Betegnelsen er ogsaa overført til de langs
kanalen løbende gader.
Gracia, forstad til Barcelona i Spanien, forenet med
denne ved den smukke Paseo de G. Mange fabriker og
villaer. Omkr. 50 000 indb.
Graciân, Baltasar (slutn. af det 16 aarh.—1658), sp.
forfatter og jesuit, skrev under sin broder Lorenzos navn.
Forkjæmper i prosa for den kunstlede stilart gongorismen;
udgav en haandbog i den gode stil, som gjorde stor opsigt
baade i hans fædreland, hvor der dannede sig en skole af
«gracianister», og 1 Frankrige,Tyskland og Italien. Ogsaa
fra indholdets side har hans skrifter, som væsentlig er af
moralfilosofisk og moralpraktisk art, virket sterkt, i hans
egen tid som i vore dage. De vigtigste: «Oraculo manual»,
maksimer og haandbog i den gode tone (oversat af
filosofen Schopenhauer), «El heröe», «El discreto», «El
criticon» (allegorisk skildring af menneskelivet). Har til
en vis grad paavirket Larochefoucauld.
Graciösa. 1. En af Azorerne, n.v. for Terceira; 63
km.2 med 8394 indb. (1900). Øen er meget bjergfuld,
naar i s.v. 396 m.s høide og er den frugtbareste i
gruppen. — 2. En af Kanarierne, n. f. Lanzaroti.
Gracioso [ 6so], narrefiguren, spasmageren, bajadsen
i det spanske drama, kan spores tilbage til slutningen af
det 14 aarh.; fra først af en dum og tølperagtig skikkelse;
udvikler sig efterhaanden til at blive en listig, i intriger
forfaren clown eller Pierrot. Anvendtes af Calderon ogsaa
i det alvorlige drama for kontrastvirkningens skyld.
Grad. 1. (Mat.). Enhed ved maaling af vinkler og
cirkelbuer. Vinkel-g. er Vseo af en vinkel paa 4 rette
(se Vinkel); bue-g. er ^ seo af den hele cirkellinje.
G-inddelingen skyldes babylonierne, der opr. mente, at
solen fuldendte sit omløb paa stjernehimmelen i 360
dage; en g. skulde da svare til solens bevægelse pr. dag.
1 ° (g.) ~ 60 ’ (minutter, partes miniilæ); 1 ’ = 60 " (sek.,
partes minutæ secundæ). I nyere tid er foreslaaet
decimalinddeling og udregnet trigonometriske tabeller hertil;
har dog endnu ikke formaaet at slaa igjennem. — 2. (Fys.).
Ved visse maaleinstrumenter, f. eks. termometer og
flyde-vegt, betegnelse for enheden paa den inddelte skala. —
3. (Geodæt.). Ligesom ved cirkelen benyttes inddelingen
i 360 ° ogsaa for jordoverfladen, dels for meridianerne,
som er storcirkler, der alle skjærer hinanden i begge
poler, dels for breddecirklerne, der løber parallelt med
ækvator. Da jorden ikke absolut er en kugle, men en
sfæroide, har ikke alle meridian-g. (bredde g.) samme
lineære længde, men vokser noget fra ækvator mod polerne
(jfr. Gradmaaling). Paa samme parallelcirkel er alle
længde-g. lige store, hvorimod længde-g.s lineære
udstrækning paa de forskjellige parallelcirkler aftager fra
ækvator mod polerne, hvor den er lig nul. Længden af
en bredde-g. er ved Kra. ca. 111 396 m. og ved Nordkap
ca. 111 564 m.; længde-g.s udstrækning er ved Kra. ca.
56 076 m. og ved Nordkap ca. 36 024 m. En
længde-forskjel af 15 g. svarer til en tidsforskjel af én time.—
4. (Mil ). G. er en fællesbetegnelse for samtlige trin paa
den militære rangstige, idet der i almindelighed til en
bestemt stilling svarer en bestemt g. efter internationale
regler. Saaledes er generaler chefer for brigader og
høiere hærafdelinger, oberster regimentschefer (hos os
endnu korps- og bataljonschefer), oberstløitnanter og
majorer bataljonschefer, kapteiner (ritmestre) kompani-,
eskadrons- og batterichefer, premier- og sekondløitnanter
pelotonchefer. Inden underofficersstanden er
fane-(styk-og standart-)junkere samt kommandersergenter og furerer
ansat til tjeneste ved administrationen, medens sergenter
er tropschefer; korporaler tjenstgjør ordinært som
halv-tropschefer. Paa uniformen er der fastsat bestemte
g.-merker for hver g. (se Distinktion). — 5. (Tekn.).
G. el. grat kaldes en fremstaaende skarp kant eller finne
som danner sig paa et arbeidsstykke. Ved støbning kan
der komme en g., hvor formens dele støder sammen,
ved boring en g. paa den side af pladen, hvor boret
træder ud. G. fjernes ved filning. G.-huggen plade er
gjennemhullet, saa g. bliver fremtrædende, forat pladen
kan benyttes som riveplade.
Grad (rus.), se Gorod.
Gradafdeling kaldes hvert kartblad af Norges
hoved-kartverk i maalestokken 1:100 000 for det nordlige Norge.
For det sydlige har hovedkartverkets blade hidtil (efter
lithium (?) m, (kern.) liUum.
lithocolle ® f, stenkit.
lithochromics (e) pi,
litho-cromie (f) f, litografisk farvetryk,
lithograph (e), lithographie
f, stentryk, litografi ; © > ogs.
kontratrykke; litografere =
lithographier (f).
lithographe ® m,
lithographer (e) stentrykker, litograf.
litographie (e),
lithographique (f) litografisk.
lithoidal © (af) stenagtig
(bygning).
lithologie ® f, lithology ©
stenlære.
lithotome ® m, stenkniv.
lithotomic @ stensnits-,
lithotomie ® f, lithotomy ©
stenoperation, stensnit.
lithotomist @, lithotomiste
® m, stenoperatør,
lithotriteur (f) m, (kirurg.)
stenknuser.
lithotritie (g) f, stenknusning.
Lithuania © Litauen,
lithuanien (?) (m), litauisk;
litauer.
litière (?) f, bærestol, -karm;
baare; strø(else). faire 1. de
ødsle, rutte med; sætte overstyr.
litigant © & (?) stridende ;
procederende.
litigate ©.^X>cedere.
litigation © litige ® m,
(rets)-tvist, trætte, proces, in 1. ©, en
1. (?) omtvistet, omstridt.
litigieux(D, litigious©
trættekjær, processyg; (?) ogs. omtvistet,
strids-.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
