Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gotlandsk kalk ... - Ordbøgerne: L - lionceau ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1097
Gotlandsk kalk—Gottsched
1098
indenfor Fåron, paatænkt som orlogshavn.
Jernbanelinjerne Slite—Klintehamn og Visby—Hafdhem skjærer
hverandre ved Roma i øens midte. — G. har sit navn efter
guterne. G. har fra arilds tid spillet en vigtig rolle inden
Østersjøomraadet som dettes handels- og
kulturmidt-punkt og har havt vidtrækkende forbindelser. Af de
7000 romerske sølvmynter (denarer) fra de første aarh.
e. Kr., som er fundet i Norden, er ikke mindre end 5000
fundet paa G. I det 9 aarh. nævnes G. som skatteland
under Sverige. Den ældgamle handelsvirksomhed fik
tidlig sit hovedsæde i Visby. Valdemar Atterdags røveriske
overfald paa Visby 1361 var vistnok en af aarsagerne til,
at denne by og G. i det hele taget begyndte at gaa tilbage.
Under Margreta lagdes G. under Danmark (Erik af
Pom-meren trak sig 1437 tilbage til G., hvor han havde bygget
slotsborgen Visborg), formelt afstaaet dog først ved freden
i Stettin 1570. Ved freden i Brømsebro (1645) blev G.
givet tilbage til Sverige.
Gotlandsk kalk, oversilurisk kalksten fra Gotland.
Den har en udstrakt teknisk anvendelse, dels til
fabrikation af brændt kalk dels til bygningssten. Se
for-ovrigt Silurformationen.
Gottesberg, by i Preussen, regjeringsdistrikt Breslau,
Schlesien, 10 536 indb. (1905). Kulgruber og porfyrbrud.
Gottfried von Strassburg (omkr. 1200), t. episk
digter, d. mellem 1210—20, var en samtidig af Hartmann
von Aue og Wolfram, hvis episke kraft og sandhed han
ikke naar, men som han overtræffer i sprogbehandling.
Hans hovedverk er «Tristan og Isolde», omdigtet efter
en fransk original. Det skildrer Tristans kjærlighed til
isoide, kong Marke af Cornwalls unge dronning, hvordan
lian overaskes, hans flugt til Normandie og kampen i
hans sjæl, idet han her møder en anden Isolde (med
den hvide haand); verket afbrødes her ved digterens død.
Gottfried, se ogsaa Gotfred.
Gotthard, Sankt, se Sankt Gotthard.
Gotthelf, Jeremias, se Bitzius, Albert.
Gotti, Aurelio (1834—), ital. forfatter og
kunsthistoriker, har skrevet et historisk verk om galleriet i
Florens, hvis direktør han har været, og en bekjendt
bog om Michelangelo.
Gottlund, Karl Axel (1769—1875), finsk national
forfatter og videnskabsmand, fra 1839 lektor i finsk sprog
ved universitetet i Helsingfors. Han var en
foregangsmand i at bruge finsk som skriftsprog, men blev
efter-haanden ganske overfløiet af sine yngre samtidige Castrén
og Lönnrot. Paa en studiereise, han i 1821 som
student i Upsala foretog tilfods gjennem Finskogene i Sverige
og Norge, fandt han sine udflyttede landsmænd i usle
kaar og for en stor del nedsunket i uvidenhed. Siden
arbeidede han med saadan opofrelse og energi for fremme
af deres nationalfølelse, deres aandelige og økonomiske
vel, at han fik navnet «skogfinnernes apostel». Saaledes
sendte han dem bibler og adskillige andre boger paa
finsk. Han ivrede endog for, at Finskogene i Vermland
og Solør skulde isoleres og blive et rent finsk distrikt
med egne kirker, finske prester og finske lensmænd, ja
fik en deputation paa 12 finske gaardbrugere, 6 fra
Norge og 6 fra Sverige, afsted til Stockholm for at bede
Karl Johan tillade en saadan ordning. I Grue valgte
han plads til en finsk kirke paa den norske side, udsaa
lionceau—liquidateur
passende emner for lensmandsbestillingen og kostede
skolegang paa to unge mænd, forat de i sin tid kunde
blive prester i hjembygden.
Gottorp, slot n. f. Schleswig. Den ældste borg af dette
navn tilhørte biskopen i Slesvig og blev nedbrudt af
Valdemar den store 1161. Borgen blev gjenopbygget og
tilfaldt 1340 de holstenske grever, som i G. havde sin
hovedstøtte under krigen mod Erik af Pommern. Af
senere eiere nævnes Kristian I, Fredrik I og hertug Adolf,
som ombyggede slottet i renaissancestil 1565—68. Fra
1713 var G. som kronens eiendom sæde for de kgl.
statholdere. 1851—55 gjordes det til kaserne, hvortil det
endnu tjener.
Gottschalk (d. 868 el. 869), t. munk, blev som ung sendt
til klosteret i Fulda. Senere søgte han forgjæves at blive
løst fra sit munkeløfte. Derefter kaster han sig
lidenskabelig over studierne navnlig af Augustin, hvis lære
om arvesynd og prædestination han tilegnede sig og
førte videre. Herved kom han i strid med kirken. 848
blev han dømt som kjetter og overgivet til livsvarigt
fængsel. Han døde vanvittig.
Gottschall, Rudolf von (1823—), t. digter og
forfatter, f. i Breslau, gik ud fra det unge Tysklands
tendenser, skrev i aarene 1848 — 50 revolutionære skuespil
og digte; hans første samling «Gedichte» udkom 1850
(«Neue Gedichte» 1858). Han nærmede sig dog
efter-haanden mere og mere Schillers patetiske idealisme,
vidste i historiske skuespil at træffe tonen, aabenbarede
som lyriker et rigt talent, men skrev for meget og skabte
intet levende verk. Han blev 1864 redaktør af de
udbredte Leipziger-tidsskrifter «Unsere Zeit» og «Blätter f.
litterar. Unterhaltung», nød autoriteternes gunst, fik 1903
pension af keiseren, byen Leipzig og Schillerstiftelsen,
men stod udenfor den moderne udvikling. Hans «Die
deutsche Nationalliteratur des 19 Jahrhunderts» (7 opl.
Breslau 1901—02) er vel som historisk verk nu forældet,
men anbefaler sig ved stor livfuldhed og æstetisk
for-staaelse. Ogsaa en «Poetik» (6 opl. Breslau 1903).
Gottsched, Johann Christoph (1700—66), t.
forfatter, f. ved Königsberg, d. i Leipzig, hvor han fra 1730
af var professqr, først i poesi, derefter i filosofi. I aarene
1730—40 var G. Tysklands litterære organisator og har
som saadan indlagt sig store fortjenester af det nationale
aandsliv. Han gjorde dette litterært, bekjæmpede den
tyske scenes «Haupt- und Staats-Aktionen» og
Hanswurst-komedierne og henviste scenen til litterære stykker. Han
rensede sproget, gav regler for digte- og talekunsten i
sin «Redekunst» (1728), sin c Versuch einer kritischen
Dichtkunst für die Deutschen» (1730) og sin
«Grundlegung einer deutschen Sprachkunst» (1748). Selv skrev
han efter Addison tragedien «Den døende Cato» (1732).
Hans hustru Luise (f. Kulmus) skrev komedier, Neubers
teaterselskab i Leipzig gik med paa hans reform. Han
udbredte sine meninger ogsaa i flere tidsskrifter og
kritisk-historiske verker, udgav en samling
mønster-dramaer «Deutsche Schaubühne (1740—45). Men ved at
sætte tidens aandelige stormagt, den franske klassicisme,
i høisædet brød lian med Tysklands fortid. Fra omkr.
1740 dalede hans stjerne. Protesten kom først fra Schweiz,
hvor Bodmer og Breitinger bekjæmpede ham i en sandere
digtnings navn; de kunde snart bruge den nnge Klop-
seværdighed, noget merkeligt
(interessant).
lionceau ® m, lionel ©
løveunge.
lioness lionne (f) f, løvinde,
lionet © ung løve.
lionize (è) besøge, bese, gjeste
(seværdighed); behandle som en
seværdighed, en merkelig
personlighed ; vise om, være cicerone for.
lip Lippe® f, læbe; ©ogs.
kant, rand.
lippe ® f, tyk (under)læbe.
faire sa 1., la grosse 1. furte,
sætte trut.
lippée ® f: franche 1. gratis
smaus; godbit, mad for mons.
lippitude © & ® f, rindende
øine, surøiethed.
lippu ® tyklæbet.
liquable ©, liquéfiable (f)
smeltelig.
liquefaction©, liquéfaction
(D f, smeltning, oplosning.
liquéfier (se) 1. smelte,
fortætte(s).
liquefy © smelte, opløse(s).
liquescency © smeltelighed,
liquescent © smeltelig,
smeltende.
liqueur®m, likør; chartreuse,
liquid ©, liquide ©flydende;
smeltende (toner); (m) vædske,
fluidum ; (ê) ogs. likvida (consonne)
liquide ® f; ® pl, drikkevarer.
liquidate ©, liquider ®
likvidere, afvikle ; © ogs. gjøre flydende ;
klar(gjør)e; afgjøre, betale.
liquidateur ® m, liquidator
© opgjører; © ogs. skifteforvalter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
