Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - G-moll ... - Ordbøgerne: L - levigation ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1045
G-moll—Gneîst
1046
G-moll toneart har 2 til fortegn. Akkorden er g-b-d.
Gmunden, by i Østerrige, prov. Øvre Østerrige, ved
Trauns udløb af Traunsjø el. G.-sjø; 7126 indb. (1900).
G. er bekjendt for sin smukke beliggenhed, sjø- og
solbad og benyttes som efterkur efter Karlsbad og Marienbad.
Gmünd (Gemünd). 1. Schwäbisch G., by i
Württemberg, kredsen Jagst, ved Rems, bielv til Neckar;
20 566 indb. (1905). G. har fabrikation af bijouteri-,
bronce- og sølvvarer (omtr. 120 verksteder), jernstøberier,
cigar- og urfabriker. — 2. By i Nedre Østerrige; 2440
indb. (1900). G. har grafit- og granitbrud.
Gnaphälium (bot.), se Kattefod.
Gna^uth, Gustav Adolf (1840—84), t. arkitekt og
direktør for kunsthaandverksskolen i Nürnberg. Har
bl. a. opført Württembergsche Vereinsbank og desuden
deltaget ved udgivelsen af «Das Kunsthandwerk». Har
indlagt sig særlige fortjenester ved sit arbeide til
ophjælp af kunsthaand verket.
Gnaverabe, se Fingerdyr.
Gnavere, pattedyrenes ottende orden, er den
formrigeste af alle. Det er saaledes karakteristisk, at mere
end en tredjedel af verdens ca. 2500 bekjendte nulevende
pattedyr-arter tilhører g. G.s gebiss er karakteristisk og
let kjendeligt. Paa hver side i over- og underkjæven
findes en stor, skarp og krum
\ fortand (skjæretand), som har
aaben rod og kun paa
forsiden er emaljeret. Kun hos
harefamilien forekommer den
eiendommelighed, at der bag
overkjævens to skjæretænder
sidder to mindre af samme
slags. Hjørnetænder
mangler. Kindtænderne, hvis
antal varierer fra 2—6 i hver
kjæve, er forsynet med
emaljefolder og er adskilt fra
skjæretænderne ved et stort
aabent rum. Skjæretænderne eller gnavetænderne slides
snart i spidsen, men vokser stadig ud fra den hule rod.
Som oftest har baade for- og bagfødder fem tær med klør.
Med hensyn til skelettets bygning kan det bemerkes, at
nøglebenet eksempelvis hos marsvinene kan mangle, og
at tibia og fibula hos mus og harer er sammenvokset.
G.s bygning og levevis udviser forøvrigt en enorm
for-skjellighed, hvad der var at vente, naar man betænker
ordnenes uhyre artrigdom og dens udbredelse, der
omfatter den hele jord, naar undtages de antarktiske lande.
Med hensyn til størrelse rækker variationen fra musene
gjennem rotterne, murmeldyrene, harerne, beverrotterne,
beveren, gnaverpindsvinene helt op til kapivaren eller
fladsvinet, der er over 1 m. langt, og hvis skjæretænder
er næsten 2 cm. brede. De forekommer som gravende
dyr (rotter, murmeldyr, giiaverpindsvin), som klatrende
(ekorn, klatrepindsvin), som ørkendj^r (springhorn,
springmus), som vanddyr (bever, kapivar, vandrotter). De er
i besiddelse af en egen plasticitet, en tilpasningsevne til
alle forhold, der øiensynlig er en vigtig aarsag til deres
mægtige formrigdom og udbredelse. En anden vigtig
faktor er deres usedvanlige produktivitet, der særlig hos
enkelte mus og rottearter er forbausende. Den sætter en art
Gnavere : Beverens tænder,
For at vise tyggefladerne, ei
kindtænderne tegnet mere
skraa, end de virkelig er,
levigation—levre sig
istand til fra nogle faa individer paa kort tid at udvikle
sig til et mægtigt samfund, der sprænger de naturlige
omgivelser og begiver sig paa vandring. Et karakteristisk
eksempel er lemæn. Et andet eksempel er kaninen,
som indførtes til Australien, og hvis antal trods energiske
forsøg neppe staar til at regulere. Den samme
tilpasningsevne i forbindelse med den sterke forplantningstendens
har ogsaa gjort enkelte arter af rotter og mus til
fuldstændige kosmopoliter, hvis fremtrængen over den hele
jord har foregaaet parallelt med bestemte menneskeracers,
og da fornemmelig den hvide races fremtrængen overjorden.
Gnaverpindsvin, se Børstesvin.
Gneditsj, se Gnjeditsj.
Gneis er en krystallinsk, skifrig bergart, der bestaar
af feldspat (mest ortoklas), kvarts og glimmer.
Glimmeren kan dog helt erstattes af hornblende, augit, grafit
o. a., og man faar da h o r n b 1 e n d e-g., augit-g.,
grafit-g. Størstedelen af g. er dog glimmer-g., der
foruden de tre nævnte hovedmineraler kan indeholde
som underordnede bestanddele jernertser, apatit,
hornblende, granat, kordierit, grafit o. a. Efter glimmerens
art kan g. deles i biotit-g., muskovit-g. og
toglim m e r-g. Øptræder andre mineraler i større mængde,
faar g. navn efter disse : grana t-g., k o r d i e r i t-g. o. s. v.
Efter g.-bergarternes oprindelse kan de deles i to
hovedgrupper: Ørto-g., der er opstaaet af eruptive
bergarter ved fjeldkjedetryk, og para-g., fremkommet ved
omvandling af sedimentære bergarter. Til de første
hører gran i t-g. eller granit, som ved pres har antaget
en skifrig struktur, gabbro-g. o. s. v. Efter strukturen
kan adskilles forskjellige typer, af hvilke kan merkes
0 i e g. med større eller mindre ellipsoidiske feldspatøine.
G. danner overgange til glimmerskifer. Anvendes til
bygnings- og gadesten. — G. er meget udbredt; danner
det vigtigste led af grundfjeldet. I Norge, Sverige, de
tyske fjelde, Skotland og Amerika findes de største
g.-omraader.
Gneisenau, August Wilhelm Anton Neithardt
von (1760—1831), preus. generalfeltmarskalk. Deltog i
felttoget 1793—94 i Polen; udmerkede sig 1806 i fyrst
Hohenlohes stab ved Jena og blev kommandant i
Kolberg, som han holdt indtil freden. 1813 blev G. Blüchers
stabschef, udviklede landevernet og bidrog meget til
krigens heldige gang. Udmerkede sig ligeledes 1814 og
1815 og ansattes efter krigen som guvernør i Berlin.
Gneist, Heinrich Rudolf Hermann Friedrich
von (1816—95), t. retslærd og politiker, f. i Berlin. G.
udnævntes i 1844 til professor i Berlin, hvor han
foredrog offentlig ret. Han satte sig til opgave at fornye
preussisk statsret og forvaltningsret efter engelsk mønster
og har særlige fortjenester af sine studier over engelsk
forfatningsliv, specielt ved at paavise (og delvis overdrive)
det stedlige selvstyres betydning for udvikling af det
parlamentariske styre. Hans vigtigste arbeider herom:
«Das heutige englische Verfassungs- und
Verwaltungsrecht» (1857—63), «Engl. Communalverwaltung» (1860),
«Engl. Verfassungsgeschichte» (1882), «Das engl.
Parlament» (1886). G. var ivrig liberal politiker, medlem af
den preussiske landdag og den tyske rigsdag, hvor han
en tid var fører for det national-liberale parti. Han
adledes af keiser Fredrik III.
levigation lévigation ® f,
pulverisering; @ ogs. giaUing,
polering.
lévite (f) m, levit; (flg.) prest;
f, lang kaabe, frak.
Leviten ® pl: eim. die L.
geben læse en teksten.
levity © lethed, overnadiskhed ;
letsind(igiied).
levkøi - ® Levkoie, -koje
f-@ stock — (D giroflée f.
levne — ® übrig lassen;
verschonen — © leave — (?) laisser
(de reste); épargner.
levnet - ® Leben n - © life
- (?) vie f.
levnetsbeskrivelse — (t)
Lebensbeschreibung f — © life,
biography - (?) biographie; vie f.
levnetsløb - (t) Lebenslauf m
— © career — (?) (cours (m) de la)
vie; carrière f.
levnetsmidler — ®
Lebensmittel pl — © victuals, provisions
— ® vivres; comestibles m pi ;
provisions f pl.
levning — (t) Überrest, Rest m ;
Überbleibsel n ; (pl) ogs. Trümmer
pl - © remnant; (pl, ogs. afl-ald)
leavings ; (af mad) broken victuals ;
(mortal) remains, relics (of
antiquity) — (?) reste m; ruine f,
débris m pl; relique f; (fra
maal-tid) reliefs m pl, desserte f.
levrauder (?) forfølge, jage.
levraut (D m, hareunge,
lèvre @ f, læbe; lap, flig.
levre sig, levres - ® ge-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
