Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gjøl ... - Ordbøgerne: L - Leibesleben ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1005
Gjøl—Gjøs
1006
art, gjøkesyre (o. acetosella), der har vandret, skjællet
rodstok, hvorfra saavel de trekoblede, langstilkede blade
som de hvide, fioletaarede blomster udgaar. Foruden
disse blomster er der ogsaa meget smaa, knoplignende,
kronbladløse «kleistogame» blomster, som ikke aabner
sig, og som derfor har selvbestøvning. Planten er af sur
smag. Paa grund af de vakre blomster dyrkes flere
arter som prydplanter, saaledes den gulblomstrede o.
corniculata, var. tropæoloides med de mørkebrune blade,
o. deppei og floribunda, begge rødblomstrede.
Gjøl, 0 i Limfjorden, Danmark; 11 km. n.v. f.
Aalborg. 25 km.818 indb. (1906).
Gjölbaschi, se Giölbaschi.
Gjømaaned, n. betegnelse for slutningen af februar
og den større del af mars (alt efter maaneskiftet), af gjø,
den nymaane, som kommer efter torre (som igjen følger
efter julemaanen). Ligedan svensk gojemånad. S. Bugge
har forklaret oldn. goi som «snemaaned».
Gjømmervand, 5.7 km.’-^ stort vand, s.v. f. bunden af
Misværfjorden, Skjerstad herred, Nordlands amt. G., der
ligger i en høide af 394 m., har gjennem
Gjømmervas-elven afløb til Oldereid ved Misværfjorden. Vasdraget,
der har et nedslagsdistrikt paa 53 km.^, danner flere
vandfald, der tils. opgives at repræsentere 210 eff. hk.
Gjønger bed indb. i det gl. Gjönge herred i Skånes
nordøstlige hjørne op mod Småland. Beboerne af dette
bølgeformede høidestrøg, hvor kvægavl var næsten eneste
erhverv, var fra gl. tid krigerske og vante til
omstreifende levevis. Som bøsseskyttere gjorde de ypperlig
tjeneste i den danske hær, bl. a. under syvaarskrigen ; i
17 aarh.s kampe stod de trofast paa Danmarks side, og
endnu under den skaanske krig gjorde deres «snaphaner»
svenskerne stort afbræk. Jfr. Svend Poulsen (Gjønge).
G. er novellistisk behandlet af Garit Etlar (Brosbøll) i
«Gjøngehøvdingen».
Gjør, Bolette Margrete, f. Nissen (1835—), n.
forfatterinde. Udgav under pseudonymet Margrethe en
række fortællinger, hvoriblandt «Anna Helsing», «Et
fattedes», «Embedsmand og bonde», «Et stormveir»,
som alle i forskjellig form behandler 1850-aarenes store
religiøse vækkelse, medens den sidste særlig omhandler
bevægelsen i Skien og den af Lammers stiftede frie
apostoliske menighed.
Gjør, Herman Fredrik Arnberg (1828—1907),
n. læge. Fra 1861—82 overlæge ved Kra. bys sj^gehus.
Var i sin tid en af denne bys mest beskjæftigede
praktiserende læger og var samtidig en videnskabelig sterkt
interesseret mand. Saaledes vandt han i 1856
kronprinsens guldmedalje for en afhandling om
kallus-dannelsen, og hans arbeide om de syfilitiske lidelser af
nervesystemet (1857) var banebrydende for sin tid.
Gjøranostind (el. Gy r inost in d), spids top i den
nordlige del af det ca. 1800 m. høie Reinsfjeld, s. f.
Hemsedal, Aal herred, Buskerud amt. Straks n. f. dette fjeld
ligger det 6.85 km.^ store Gjøranosvand, der har
afløb til Hemsil. Rundt vandet, der ligger i en høide
af 1130 m. o. h., ligger flere sætre.
Gjørs (lucioperca), siegt af de pigfinnede fiske,
adskiller sig fra åboren, foruden ved sin langt betydeligere
størrelse og slankere b3^gning, væsentlig derved, at den
mellem kjævens og ganebenets smaa jevnstore tænder
Gjørs (ludoperca).
Leibesleben—leichtlernig
har endel langt større «hugtænder». Omfatter kun to arter
i den gamle og to i den nye verden. Af disse, der alle
er ferskvandsfiske, forekommer en, Z. sandra, i Norge,
men kun i landets
sydøstligste hjørne.
Hyppigst er den i
Vansjø, Øieren og
Femsjøen, men er
heller ikke her
talrig. Sin
hovedudbredelse har den i
Øst-Europa. G. er
en værdifuld, men glubsk rovfisk, der siges at
foretrække indsjøer med klart vand, hvad der dog ikke slaar
til hos os. Den opholder sig oftest paa dybet, men om
vaaren og forsommeren gaar den ind paa grundere vand
for at gyde. Antallet af rogn i en voksen fisk gaar op
til flere hundrede tusen; men desuagtet forekommer den
faa steder i større mængde. Den er en træg, men meget
lidet seiglivet fisk, som derfor er vanskelig at forsende
i levende tilstand. Den fanges med not, ruser, garn og
line; men fangsten er hos os kun af ringe betydning.
Gjørtler (t. Gürtler, af Gürtel, belte), eg. belte- eller
spændemager (n. gjord). Faget, som omfatter støbning
og forarbeidelse af metal, navnlig bronce og messing,
er fra gammel tid øvet i Norge, hvor broncestøbning,
der var en anseet virksomhed, tidlig naaede et udviklet
standpunkt. Allerede i den senere middelalder gik faget
tilbage hertillands, distanceret af guldsmedhaandverket.
Det var af de haandverk, hvis lang tidligst faldt bort.
I den senere tid er g.-faget som selvstændigt haandverk
yderligere begrænset og er for en væsentlig del indgaaet
i armaturfabrikationen og kunststøberiet.
Gjörwell, Karl Kristofer (1731—1811), sv.
litterat og tidsskriftudgiver. Begyndte 1755 at udgive et
maanedsskrift «Den svenska Merkurius» (1755—61, 1763
—65), den første litterære journal i Sverige. Den
indeholdt, foruden recensioner, smaastykker om historie,
filosofi, politik o. s.v.; dens forbillede var «Göttingischer
Anzeiger von Gelehrten Sachen», hvoraf G. bragte
adskilligt i oversættelse. Derefter udgav han «Svenska
magasinet» (1766), «Kungliga bibliotekets tidningar om
lärda saker» (1767—69), «Allmänna magasinet» (1770 — 71),
«Fruntimmerstidningar» (1772—73), «Samlaren», «Den
historiska og politiska Merkurius», «Lärda tidningar»,
«Allmänna biblioteket», «Uppfostringssällskapets
tidningar» og «Den politiska Merkurius» i 1770—80-aarene.
Endvidere udgav G., uden kritik i sit valg, ældre hist.
aktstykker og besørgede, ofte med betydelige pengeofre,
udgaver af videnskabelige arbeider (Lagerbrings «Svea
rikes historia» o. s. v.). — G. var i ingen henseende nogen
begavelse; hans horisont var begrænset af hans
spidsborgerlige anskuelser og hans herrnhutiske snæversind;
han fordømte Voltaire, Holberg og Bellman for deres
«besmittede moral» og fortiede mange af udlandets
eman-cipationstanker; hans politiske tidsskrifter rettede sig
lydig efter de skiftende regjeringer. Hans eneste
fortjeneste er hans sterke interesse for litteraturen. [Litt.:
«Själfbiografi» (udg. af M. Weibull) og navnlig «G.s
familje-bref», udg. af O. Levertin («Svenska memoarer och bref»).]
Gjøs, lidet flag, orlogsflag, nationalflag eller unions-
aus Leibeskräften af alle
kræfter.
Leibesleben (t): bel L. i
levende live.
Leibessen ® n, livret =
Leibgericht n, Leibspeise f.
Leibgarde (t) f, livgarde.
Leibgedinge ® n, livøre,
livrente, apanage.
Leibgrimmen (t) n, kolik.
leibhaft(ig) (t) livagtig,
lyslevende; skinbarlig.
leiblich ® legemlig; korporlig;
kjødelig.
Leibmelodie ® f,
yndlings-melodi.
Leibrock ® m, liv-, snipkjole.
Leibwäsche ® f, lintøi,
gangklæder.
Leichdorn (t) m, ligtorn.
Leiche (t) f, lig.
Leichenbegängnis (t) n, ligfærd.
Leichenbesorger,
-bestat-ter, -bitter (t) m, bedemand.
Leichenhalle® f, lighus, kapel.
Leichenöffnung ® f,
obduktion.
Leichnam (t) m, lig.
leicht ® let.
Leichter (Î) m, lastepram, legter.
leichtfertig ® letfærdig.
Leichtfuss ® m, vindbeutel,
fusentast.
leichtfiissig ® let til bens;
letfærdig.
leichthin ® let, løselig.
Leichtigkeit ® f, lethed,
leichtlebig ® som tager sig
livet let, sorgløs, letsindig,
leichtlernig ® lærenem.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
