Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gil Polo ... - Ordbøgerne: L - Lästerschrift ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
957
Gil Polo—Gimsøy
958
Gil Polo [liil på’lå], Gaspar (omtr. 1530—90), sp.
digter, berømt ved sin fortsættelse af Montemayors
navnkundige hyrderoman «Diana>. Denne fortsættelse, som
fik titelen «Diana enamorada» og i popularitet ikke stod
meget tilbage for originalen, blev oversat paa mange
sprog og rostes af Gervantes.
Gilson [zilsô’J, Paul (1856—), belg. komponist, prof.
ved konservatoriet i Brüssel, har vundet et navn ved
symfonien «Lemar», overturer,kantater,operaerne «Alvar»,
«Les pauvres gens>, «Prinsess Zonnenschijn» m. m.
Gil Vicente [zil visæ’ti] (omtr. 1475—1536), skaberen
af det port. nationaldrama; biografi usikker. Var knyttet
til hoffet og skrev stykker under efterligning af Juan del
Encina, det sp. teaters fader; mange af dem er paa sp.
Det tidligste, et hyrdespil, kom 1502, som en hyldest
til den nyfødte kong Johan IIL Indlagte sangnummere
komponerede han selv; tillige optraadte han som
skuespiller. Han eier fantasi, fart, lune, lyrisk sans og fører
et udmerket sprog, men i dramatisk teknik staar han
lavt, danner en overgang fra middelalder til renaissance.
Han har øvet indflydelse ogsaa i Spanien. I sit eget
land dannede han skole, og Portugals største dramatiker
Gamoens kan siges at være hans discipel. Hans komedier
og farcer har indbragt ham navnet «den port. Plautus».
Nogle stykker er oversat til tysk i Rapps «Spanisches
theater», I (1868).
Gil y Zârate [liil-i-sdrate], Antonio (1793—1861),
sp. dramatiker, opdraget i Frankrige, studerede
naturvidenskaberne. Kastede sig ind i journalistik og politik,
afsattes og forvistes paa grund af sin frisindede optræden.
En stund stod han endog som chef for
undervisnings-væsenet, der gav ham stof til et tre binds verk. Siden
var han lærer i historie ved Madrids Liceo og skrev en
indledning til den nyere historie; forfattede tillige en
haandbog i litteratur; den fik stor udbredelse, men duer
ikke stort. Som digter begynder han i den ældre
klassiske stil og er paavirket fra Frankrige. Tragedien
«Blanca de Borbon» gjorde lykke (1835). Senere gik
han over til romantiken og blev populær ved sit drama
«Garlos segundo el Hechizado». Paa det fulgte en hel
del stykker; blandt de bedste regnes «Guzmân el Bueno».
Gîmel, tredje bogstav (g) i det hebraiske alfabet; er
tillige taltegn (3); betyder eg., efter sin form, kamel.
Gimle kaldes i oldn. mytologi gudernes bolig i den
nye verden efter ragnarok.
Gimlemoen, eksercerplads med barakkeetablissement
for Nedenes bataljoner, straks n. for Kristiansand, lige
ved bygrænsen.
Gimli, by i Ganada, ved sjøen Winnipeg i Manitoba.
Anlagt af islændinger og havde 1891 1640 indb. alle
islændinger. Hovedbyen for de islandske nybyggere i Manitoba.
Gimmer (flert. gi m r er), den vestl. betegnelse for en
hunsau mellem ét og to aar; kaldes ogsaa a nær in g el.
anærings-g. Faar sauen ikke sit første lam to aar
gammel (hvad den som regel gjør), kaldes dyret i 2—3
aars alderen tre æring el. treærings-g. G.-lam, det
første lam, en g. (to aars sau) faar (uanseet kjønnet). Faar
sauen sit første lam i treaars alderen, kaldes lammet
tildels ogsaa (dog sjelden og ikke korrekt) g.-lam.
Gimp, fin metaltraad, omspundet med silke, som
fortom til snøre for fisk med skarpe tænder, f. eks. gjedde.
Lästerschrift—lather
Gimpe. At g. er af en enkelt traad paa en egen
maade at danne masker ved hjælp af filernaal el.
hekle-naal. Maskerne dannes over et g.-træ.
Gimsø, 46.50 km,^ stor ø i Gimsøy herred.
Nordlands amt. G., der ligger mellem de store øer Vestvaagø
og Østvaagø i Lofoten og adskilt fra disse ved den trange
og grunde Sundklakstrøm i s.v. og den bredere
Gimsø-strøm i ø., er i sin nordvestlige del flad og myrlændt
med en isoleret 371 m. høi fjeldtop og i sin sydøstlige del
opfyldt af en sammenhængende tinderække med høider
mellem 762 og 566 m. Paa øen, hvor Gimsøy hovedkirke
i prestegjeldet af samme navn ligger, bor der 535 indb.
i 88 huse. Paa øen er lidt løvkrat. I den sydlige del
ved gaardene Sundklak, Jørendalen og Jendalen er
betydelige jernmalmforekomster (se Gimsøy, herred).
Gimsø kloster, se G j em sø kloster.
Gimsøstrømmen benævnes det sund, der skiller
Gimsøen fra Østvaagø, Gimsøy herred. Nordlands amt.
Som i alle de sund, der forbinder Vestnorden med
Nordishavet og skiller mellem Lofotens øer, fremkalder
tidevandet en sterk strøm, der vanskeliggjør skibs- og baadfart.
Selv dampskibe volder strømmen vanskeligheder, naar den
er sterkest. I den nordlige del er G. ca. 3 km. bred, i den
sydlige kun ca. 700 m. Den er indtil 34 m. dyb i den
sydlige del, men grund og uren i den nordlige.
Gimsøy, herred i Lofoten i Nordlands amt, 185.34 km.^
med 1465 indb.; 8.21 pr. km.^ Herredet, der svarer til G.
prestegjeld og sogn, ligger paa udsiden af Lofoten i den
nordøstlige del og bestaar udelukkende af øer, hvoriblandt
den 46.5 km.’ store Gimsø (s. d.) og 134.8 km.^ af
Østvaagø. Gimsøen, der i den sydøstlige del er bjergrig
(762 m.), er i den nordvestlige del flad og myrlændt
med en enkelt isoleret fjeldtop. Den er skilt fra
Vestvaagø i V. ved den trange og grunde Sundklakstrøm og
fra Østvaagø i ø. ved Gimsøstrømmen (s. d.). Kysten,
især paa Østvaagø, er sterkt indskaaret af trange og
grunde fjorde og poller. Fjeldene er steile og spidse og
naar i Rundfjeld paa Østvaagø 804 m. Ved kysten er
flere steder et ganske fladt, oftest myrlændt forland.
Af arealet opgives 4.7 km.’^ at være aker og eng, 4 km.^
skog (løvskog), resten er udmark, snaufjeld, myr og
ind-sjøer (areal ferskvand ialt 6.8 km.’^). Der er store arealer
til dyrkning skikket jord, væsentlig myr. Gode torv- og
multemyrer. Flere jernmalmforekomster. Saaledes ved
Sundklak, Jørendalen og Jendalen paa sydvestspidsen af
Gimsøen og ved Madmoderen paa Østvaagø. Paa
sidstnævnte sted arbeidedes i 1907 med 300 mand. Der er
bygget en ca. 4 km. lang jernbane, kaianlæg og en række
arbeiderbarakker, lagerhuse og kontorer. Gruberne
drives af et aktieselskab med en kapital paa 1 000 000 kr.
(væsentlig østerrigske penge). Fiskeri er den vigtigste
næringsvei. Udbyttet for dette herred sammen med
Valberg sogn af Borge herred opgives for 1907 til 40 980
kr., hvoraf 17 130 kr. falder paa skreifisket (for 1906 var
udbyttet 60 063 kr.). Inden herredet er flere fiskevær,
hvoriblandt nævnes Hovsund, Lauksund og Vikerø. Ved
Lauksund er en hermetikfabrik. Ved Hovsund opfiskedes
eksempelvis i 1907 30 000 stykker skrei af 125 fiskere.
Paa øerne er ogsaa dun- og egvær. Der er gjort flere
oldfund, hvoriblandt to fra stenalderen. Antagen formue
1908 500 000 kr., indtægt 212 230 kr.
Lästerschrift ® f, skamskrift,
lästersüchtig ® bagtalerisk.
Lästerung (t) f, (be)spot(telse),
(for)tiaan(else).
Lastesel (t) m, pakæsel.
Lastfuhre ® f, fragtkjørsel.
lastig (t) drægtig. L.keit f,
drægtighed.
lästig ® besværlig, ubekvem,
ubeleilig.
lasting — ® Lasting m — (e)
lasting, prunelle - (f) lasting m.
lasting © varig; lasting.
Lasur ® m, lasursten.
Lasur ® f, let overmaling,
latanier ® m, viftepalme,
latch © (dør)klinke; (sjøord)
lidsningsløiert ; smeklaas ; lukke
med klinke. L-key klinkejern,
-trykker; entrénøkkel.
latch et (g) skorem,
late ©sen; forsinket; tidligere,
forrige, forhenværende; (nylig)
afdød, «salig»; nylig indtruffet ; sent.
lateen Ce): 1. sail latinerseil.
Latein(isch) ® n, latin,
lately © nylig; paa det sidste,
lateness (e) sildighed; sent
komme; fremskredenhed,
frem-rykkethed; nyhed.
latent © & ® skjult,
hemmelig; bunden (varme).
lateral ©, latéral ® side .
laterally©, latéralement® fra,
til, paa, ved siden ; i sideretningen,
laterna magica se la(n)terna m.
Laterne ® f, lygt; lanterne,
lath © legte; forskalingsbord,
lathe © dreierbænk.
lather © skumme; bedække
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
