Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Germania ... - Ordbøgerne: L - lamper ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
923
lancet—land
sin død. Han byggede 41 orlogsskibe, konstruerede
forskjellige nye maskiner, indførte lynafledere i Danmark,
stiftede Søløitnantselskabet o. s. v. Samtiden satte ham
meget høit.
Gerner, Henrik (1780—1837), n. industridrivende,
student 1800, officer 1807, grundlagde 1810 firmaet Henr.
Gerner & søn i Moss, hvor han 1814 anlagde en
klædefabrik for leverance til hæren. Havde imidlertid
deltaget i felttoget i Holsten 1813, afsked som militær
1814. Da klædefabriken samme aar brændte, anlagde han
istedet et tobakspinderi, 1815—16 et betydeligt brænderi,
grundlagde senere byens mølleindustri, desuden
trælasthandler, jord- og skogbruger. Repræsenterede Moss paa
stortinget 1815—16 og 1818. Forretningen blev fortsat
af hans søn Jens Ludvig G. (1810—69) og endnu en
aarrække i stor maalestok af sønnesønnerne.
Gern rode, by i hertugdømmet Anhalt ved den
nordlige fod af Harz ; 230 m. o. h. ; 3165 indb. (1905). G. har
fyrstikfabrik, geværfabrik og teglstensbrænderi.
Gernsheim, Friedrich (1839—), t. pianist,
komponist og dirigent, tidligere direktør for konservatoriet i
Rotterdam, senest professor ved det Sternske akademi i
Berlin. Klaverkoncerter, symfonier, korverker,
kammermusik med og uden klaver.
Gernsheim, by i Hessen, prov. Starkenburg, ved
Rhinen; 4188 indb. (1905). G. har realskole, fabrik for
stivelse og næringsmidler.
Gerok, Karl (1815—90), t. religiøs taler og digter,
levede som prest i Stuttgart. Som digter var han
oprindelig paavirket af den schw^abiske skole. Hans religiøse
digte: «Palmblätter» (1857, ny samling 1878) fik stor og
fortjent udbredelse; ligeledes «Pfingstrosen» (1864).
Verdslige digte er «Blumen und Sterne» (1868). Han udgav
flere prækensamlinger.
Gerolstein, by og luftkursted i Preussen,
regjerings-distrikt Triest, ved Kyll, 378 m. o. h.; 1566 indb. (1905).
G. har elektricitetsverk og mineralkilder (aarlig 9.5 mill,
flasker).
Gérome /zeråm7, Jean Léon (1824—1904), fr. maler
og billedhugger. Elev af Delaroche og Gleyre. Historiske
billeder, orientbilleder og skildringer af antikt liv, hvori
den kvindelige skjønhed forherliges ved fremstilling af
Pariser-kokotter som antike hetærer. G.s form er sikker
og korrekt, glat og kjølig. Siden 1880-aarene har han
dyrket den polykrome skulptur.
Gerona [xerå’naj. 1. Provins i Spanien, den
nordøstligste del af Katalonien; 5865 km.’ med 299 287 indb.
(1900). Det er et romantisk fjeldland, med koldt klima og
meget mager jordbund. — 2. Hovedstad og fæstning i
ovennævnte provins, ved Ter; 15 787 indb. (1900). G. er
bispesæde. Den merkeligste bygning er katedralen, en
af de største gotiske kirkeb^^gninger i Spanien. — G.
(lat. Gerunda) har til alle tider været anseet for et
militært vigtigt punkt. Den har været beleiret 25 gange,
men kun indtaget 4.
Gero^nter (græ. «de gamle»), i flere græ. stater navn
for folkets ældste el. raad, særlig i Sparta. Her bestod
Gerusia af 28 g., som skulde være mindst 60 aar gamle
og var valgt af folket paa livstid. Forsædet blandt g.
førte de to konger. G. ledede statsstyreisen og forberedte
de forslag, som forelagdes folket, og dømte i de retssager.
Gerner—Gerson
924
som dreiede sig om liv og død eller borgerlig ære.
Eformagtens stigen formindskede g.s indflydelse efter
500 f. Kr.
Gerresheim, by i Preussen, regjeringsdistrikt
Düsseldorf, 6 km. 0. for Düsseldorf; 14 434 indb. (1905). G.
har glasfabrik (den største i Europa, 2300 arbeidere),
silkevæveri, søm- og nagelfabrik.
Gerrymandering [dzérdmænddriij], nordamer,
benævnelse for «valggeometri», d. e. deling af en stat i
valgkredse, saaledes at et enkelt parti begunstiges. G.
stammer fra E. Gerry, guvernør i Massachusetts, i hvis
embeds-tid (1810—12) det fremkom, dog uden hans skyld.
Gers. 1. Bielv til Garonne i Frankrige, kommer fra
Lannemezan-plateauet, depart. Hautes-Pyrénées, strømmer
i nordlig retning og falder ud i Garonnes venstre bred
i nærheden af Agen, 178 km. lang. — 2. Departement i
det sydvestlige Frankrige, en del af Gascogne, 6291 km.’^
med 231 088 indb. (1906). Folkemængden, som siden
1840 stadig har været i aftagende, var i 1866 295 692.
G. avler under alm. aar korn til udførsel, vinbjergene giver
daarligt produkt, hvorfor vinen forvandles til brændevin
(«armagnac») og industrien er ubetydelig. Det deles i 5
arrondissementer: Auch, Condom, Lectoure, Lombez og
Milrande.
Gersau, by i Schweiz, kanton Schwyz, ved
Vierwald-stattersjøen og den sydlige fod af Rigi, 444 m. o. h. ;
1450 indb. (1900). Meget besøgt luftkuranstalt. G. var
indtil 1798 en selvstændig republik. 1803 indlemmedes
G. i kanton Schwyz.
Gerschom ben Je huda (ca. 960—1040), jødisk lærd
og digter, leder af Talmud-høiskolen i Mainz. Af
indgribende betydning blev hans «Takkanöt» (forordninger),
der tog sigte paa de vesterlandske jøders sociale liv, og
hvori han bl. a. forbød polygami. Man gav ham
æres-titelen «Meör hagolä» (d. e. de landflygtige jøders lys).
Gersdorf, by i Sachsen, kredsen Chemnitz; 7132 indb.
(1905). G. har stenkulsgruber, teglbrænderier, strømpe-,
hanske- og trikotagefabriker. Se ogsaa Neugersdorf.
GersdoriF, Joakim (1611 — 61), d. rigshofmester.
1648 rigsraad og 1649 statholder i Kbh.; bidrog til
Ulfeids faid og blev 1652 rigshofmester. En fint dannet,
sprogkyndig mand af vindende humor, men vankelmodig
og uden vidsyn. Af tysk æt, følte han sig stadig som
keiserens mand og bidrog af had til Sverige til krigens
udbrud 1657; medvirkede 1658 ved Roskildefredens
afslutning og deltog 1659 i Kbh.s forsvar. Efter
suverænitetens indførelse blev han rigsdrost og præsident i
statskollegiet. Sine store skaanske godser bortbyttede han
for jyske. Til Fredrik HI stod han i godt forhold og
delte med ham videnskabelige interesser.
Gersdorffl^t (arsennikkelglans), regulært mineral, som
bestaar af nikkel, arsen og svovl (Ni As S). Mineralet er
graat, metallisk glinsende og haardt som feldspat.
Forekommer væsentlig i Tyskland, men er ogsaa fundet andre
steder, som f. eks. i Helsingland i Sverige.
Gersj, arab. benævnelse paa den tyrkiske pjaster =
40 parâ; indtil 1839 en skillemynt i Ægypten — 18^/2 øre.
Gerson [zærso’J, Jean Charlie^de (1363—1429),
fr. teolog, blev 1392 doktor i teologien og 1395 kansler
for universitetet i Paris. Han hyldede de gallikanske
grundsætninger og hævdede i flere skrifter et alm. kirke-
lancet ©, lancette (f) f,
lancet.
lancettier (f) m, (kirurgs)
lancetbestik.
lanceur (f) m, starter,
lanciers (|) m pl, en dans,
lancinant (f) (med.) stikkende,
lands (f) m, rapping (af mur),
lançoir 0 m, stigbord,
land - (t) Land n - © land;
country; (fallow) ground; shore —
(f) terre; (modsat by) campagne f;
(rige) pays m; (et stykke 1.) un
champ, un terrain, l.afstaaelse
- (t) Abtretung (f) von Land - (e)
cession of territory – (g cession
(f) de terre, l.befolkning - (t)
Landbevölkerung f - (e) rural
population - ® population f,
habitants (m pl) de la campagne. 1.-
brug se akerbrug.
landbrugsskole — (t) Ackerbauschule f —
(e) agricultural school — ® école
d’agriculture; ferme-école f.
1.-eiendom — (t) Landbesitz m, -gut
n - © landed property-(f) terre;
propriété (f) rurale, l.fast - ®
zusammenhängend, verbunden mit
— (e) contiguous to, connected with
— ® (være 1.) tenir au continent.
1.flygtig — (t) verbannt — @
exiled, banished-(f) exilé; banni,
proscrit, l.flygtighed —
©Verbannung f - Q exile, banishment
— (f) exil m. l.gang — ®
Landgang m - (e) landing; (fiendtl.)
descent — (f) débarquement m;
(fiendtl.) descente f.
landgangsbro, -brygge — (t)
Landungsbrücke f — (g landing-pier, -stage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
