Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Genuin ... - Ordbøgerne: L - labour ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
897
Genuin—Geografi
898
og Ægypten blev G.s eneste handelsforbindelse i øst.
1768 solgte G. Corsica til Frankrige, 1805 kom G. (1797
omdannet til den Liguriske republik) selv under
Frankrige, 1815 lagdes det til kongeriget Sardinien.
Genuin (lat.), naturlig, medfødt, egte, uforfalsket.
Ge^nus (lat., flert. généra), siegt (f. eks. i
naturhistorien); gramm, kjøn (alm. de tre, hankjøn, hunkjøn,
intetlijøn, undertiden fælleskjøn og særlige udviklinger);
det bruges ogsaa om verbernes hovedarter (aktiv og
passiv); men det klassiske ord herfor er significatio.
Ge^nus irritabile vätum (lat.), «digternes pirrelige
folkefærd» (citat af Horats, «Breve» Il 2, 102).
Genzano (di Roma), by i Italien, prov. Roma, 25 km.
s.ø. for Rom, ved Via Appia og Nemisjøen; 7655 indb.
(1901). G. har en fortræffelig vin og er et meget besøgt
sommeropholdssted for romerne.
Geocentriske verdenssystemer kaldes de gamle,
forlængst opgivne systemer, i hvilke jorden ansees for
verdens urokkelige midtpunkt.
Geocentrisk sted er enhver stedsbestemmelse (se
Astronomisk sted), hvis udgangspunkt er jordens
centrum. De geocentriske maal maa udledes ved
beregning af de virkelige, paa jordoverfladen anstillede
iagttagelser. I modsætning til geocentrisk staar
helio-centrisk (s. d.).
Geoder^ betegnelse for kuglerunde, nyre eller
ellip-soidiske afsondringsformer, som enkelte mineraler under
særlige omstændigheder kan antage. G. kan enten
fremkomme ved udfyldninger af blærerum i visse vulkanske
bergarter eller ogsaa som koncentrations- el.
konkretions-produkter i sedimentære bergarter.
Geodynami^k, læren om faste legemers bevægelse,
jfr. Fysik.
Geodæsi, vidensk. landmaaling. Dens opgave er bl. a.
at bestemme jordens størrelse og form (se Grad maal ing)
gjennem vinkelmaalinger (jfr. Triangulering) og
astronomiske observationer i visse særskilt udvalgte
(trigonometriske) punkter, hvis koordinater (s. d.) og høide over
havet derefter kan matematisk beregnes. De geodætisk
bestemte punkter danner endvidere grundlaget for den
topografiske kartlægning, idet man paa
detaljmaale-bordene aflægger de trigonometriske punkter, i forhold
til hvilke kartets detaljpunkter saa bestemmes.
Geodæt (græ.), en der beskjæftiger sig med geodæsi.
Geoffrey of Monmouth [dzéfri 9V må’nm9p] (omkr.
1100—54), eng. krønikeskriver. Han er forfatter af et
latinsk verk, som han kalder «Historia Regum
Britan-niæ». Det er i virkeligheden ikke historie, men en
samling af keltiske sagn, som lader briterne nedstamme
fra trojanske flygtninger og følger deres historie paa
britisk jordbund over kong Arthurs tid. Det er saaledes
en af hovedkilderne til vort kjendskab til Arthursagnene.
Bogen blev udbredt over hele Europa, oversat paa fransk
og engelsk, og dens sagn benyttes i rigt maal af senere
historikere og digtere.
GeofPrin [zåfræ’J, Marie Thérèse, f. Rodet (1699
—1777). Som den rige enke efter en fabrikant kunde
hun holde stort hus, og interesseret for kunst og
videnskab aabnede hun en salon, der stod paa høide med
tidens bedste. Omgikkes konger og stormænd paa
forskjellige omraader, støttede «Encyklopædien» med svære
labour-laceur
pengebidrag og var i det hele meget velgjørende. Paa
en reise i Tyskland modtoges hun som en fyrstelig person.
Latterliggjort af Montesquieu o. a.
Geoffroy Saint-Hilaire [zåfræå-sætilærj. 1. Étienne
G. S.-H. (1772—1844). berømt fr. zoolog og professor ved
Parisermuseet, fortjener navnlig at mindes som forfatter
af «Philosophie anatomique» og mangfoldige andre
anatomiske arbeider, 1 hvilke der findes nedlagt talrige,
virkelig værdifulde betragtninger over organernes
forskjellige uddannelse indenfor dyrerigets hovedgrupper
og deres indbyrdes afhængighed. Da han dog paa
mange omraader gik langt ud over kjendsgjerningens
sikre omraade, kunde han ikke undgaa at møde en skarp
kritik fra sin landsmand Guvier. Værd at lægge merke
til er ogsaa, at saavel han, som senere hans søn —
2. Isidore G. S.-H. (1805—61), ligeledes
professor i Paris, er fuldt overbevist om, at
arterne kun holder sig uforandret, naar
omgivelserne vedbliver at være dette, men
forandrer sig sammen med disse; i
overensstemmelse hermed opfattes de fossile
dyrearter som staaende i virkeligt slegtskab med
de nulevende.
Geofysisk, jordfysik, læren om de
fysiske kræfter, der har virket til at give jorden
dens skikkelse. Grundlagt af W. Hopkins 1853.
Geogeni, læren om jordens tilblivelse og
udvikling, se Geologi.
Geoglossum, «jordtunge» (bot.), sorte,
kølleformede soppe, hvoraf flere arter
vokser paa enge og skogsletter mellem græsset.
I Norge er fundet den haarede g. hirsiiiiim
og den glatte g. glabrum.
Geognosï, læren om jordskorpens
nuværende tilstand (se Geologi).
Geografi (af de græ. ord ge, jord, og grafein, skrive,
tegne) er en af de videnskaber, som søger at udforske
og skildre jorden. For g er jorden et verdenslegeme,
en klode, hvis særegne egenskaber g. søger at finde for
at kunne danne sig et helhedsbillede af det. G. søger
ogsaa at udsondre og karakterisere de større og mindre
hoveddele af jordoverfladen og søger for hvert enkelt
større eller mindre særomraade at skildre
helhedsvirk-ningen af alle de naturforekomster og naturkræfter, hvis
lovbestemte griben ind i hverandre betinger saavel
landskabets karakter som organismernes, særlig menneskets,
livsvilkaar. Særlig udforsker og skildrer nemlig g. jorden
som bosted for menneskene, som skueplads for deres
udvikling og historie, deres institutioner og arbeide. G.
er en naturvidenskab, idet den bygger paa iagttagelser
af naturgjenstande og naturskifter, som de fremtræder i
det ene eller det andet omraade af jordoverfladen. Den
søger i modsætning til flere andre naturfag altid at
udforske de virkninger, som naturenkelthederne eller
naturhelheden øver henholdsvis paa det enkelte eller det hele.
Men samtidig danner g. en overgangsvidenskab mellem
naturfagene og historien, idet den bruger sine resultater
til at belyse, hvordan mennesket i dets færden, arbeide
og udvikling er afhængigt af naturen omkring, men hvordan
det ogsaa har søgt at gjøre sig uafhængig, gjøre sig til
herre. G. udforsker, hvilke aarsager betinger sammen-
Geoglossum
hirsutum.
i barns nød ; arbeide paa,
bearbeide ; forfærdige, udarbeide.
labour (f) m, pløining.
labourable ® pløibar.
labourage ® m, akerbrug,
-dyrkning; pløining.
labourage (e) arbeidspenge.
laboured ©kunstlet, studeret;
besværlig,
labourer© arbeidsmand,sj auer.
labourer ©pløie; (à la bêche)
onngrave, grave om ; fure, oppløie,
oprive, -rode; slæbe (anker).
laboureur (f) m, landmand,
bonde, jordbruger; jordarbeider,
plogmand.
laboursome @ urolig (om skib
i sjøen).
laburnum (â (bot.) guldregn,
labyrint — (t) Labyrinth, Irr-
gang m — @ labyrinth, maze —
(Î) labyrinthe m.
lac @ (gummi)lak.
lac ® m, indsjø.
laçage, lacement (f) m,
snøring.
lace (é) lidse, snor; tresse,
galon; kniplinger; snøre(s); bremme,
galonere; lidse (seil). 1.-boot
snørestøvle. l.man kniplinghandler.
lacer ® snøre; knyt(t)e (net);
surre.
lacerate (j^, lacérer ® rive
istykker.
laceration lacération (f)
f, istykkerrivning.
lacet (f) m, snorebaand, -lidse;
snare, done; (pl) garn, net ;
siksaklinje; sving; (tilsjøs) lidsetaug.
laceur ® m, garnbinder.
29 — Illustreret norsk konversationsleksikon. III.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
