Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Geijerstam ... - Ordbøgerne: K - Kürschner ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
873
Geijerstam—Geiranger
874
Kürschner—kurz
Erik Gustaf Geijer.
(Kfter tegning af Amalia Hel vig ISKi.)
andet end religion); han
blev fører for den
reaktionære retning
«nltra-ismen» («den historiska
skolan»), som særlig
bestod af fosforister og
goter, og hvis tidsskrift var
«Svea». 1 1825 udkom
første del af «Svea rikes
häfder», men forts, kom
aldrig, og G. giver heri
kun en indledning til
Sveriges historie: en
ud-merket skildring af den
svenske folkekarakter ud
fra den svenske natur og
dernæst en fremstilling af
nordboernes liv hjemme
og ude, deres myter og
sagn. 1832—36 skrev han
« Svenska folkets historia »
(3 bd., ikke afsl.), fra de
ældste tider til Kristinas tronfrasigelse; dette arbeide er
hans hist. hovedverk; det er præget af en personlighed og
skrevet med stor kunst; i overensstemmelse med hans
ord «Sveriges historia är dess konungars» er det en sterk
royalistisk historieskrivning, der dog tillige lovpriser den
svenske odelsbonde. Men 1838 gik selve den konservative
skoles høvding over til det liberale parti. De historiske
studier i forbindelse med det almindelige omslag i
tænke-maade, som fandt sted i 1830-aarene, havde omvendt ham
(om han end vedblev at være royalist og aldrig helt blev
liberalismens mand). Han fremsatte nu tanker, der var
helt modsatte hans tidligere, f. eks. med hensyn til
folkeoplysning (hævdede alm. opl3^sning og real dannelse
istedetfor klassisk); han fordrede arbeidets og konkurrancens
frihed, alm. stemmeret (men med indirekte valg) o. s. v. ;
paa rigsdagen kjæmpede han (1840) imod toldbeskyttelse
og for arbeidsgivernes pligt til at yde bidrag til
arbeidernes pension o. s.v. — 1846 nedlagde han sit professorat
og flyttede til Stockholm, hvor han døde. [Litt.:
Wahlström, «E. G. G.» (1907), afhandl, af Schûck, Molin o. a.l
Geijerstam [jæjdrstam], Gustaf a f (1858—1909), sv
forfatter. Student 1877, cand. phil. 1879, journalist ved
forskjellige blade 1884—93, litterær raadgiver for
Ger-nantska forlaget. G. var en af banebryderne for
realismen («det unga Sverige»), som han ogsaa kjæmpede for
med afhandlinger og kritiker («Ur samtiden», litterære
portrætbilleder af yngre skandinaviske forfattere (1883),
«N3^a brytningar», 1894). Hans første bøger var
psykologiske skildringer af tungsindigt præg: «Gråkallt» (1882),
«Strömoln» (1883). Det, der først vakte opmerksomhed
i videre kredse, var «Fattigt folk» (1884; ny samling
1889); hans almueskildringer hører til det bedste i sv.
litteratur. — Midt i 1890-aarene skede der et omslag
i G.s digtning (med «Medusas hufvud», 1895). Hans
livssyn blev mildere, han blev en hjemmets skildrer og
følte sterk medlidenhed med de ulykkelige og lidende;
endelig viser flere af hans arbeider en sterk interesse
for det psykologisk gaadefulde. Fortællinger fra denne
periode er bl. a. «Mina pojkar» (2 opl. 1896), «Vilse i
Gustaf af Geijerstan
lifvet» (1897), «Det
ytter-sta skaret» (1898),
«Ä\ten-skapets komedi» (1898),
«Samlade
allmogeberät-telser» (I—II, 1898—99),
«Lyckliga människor»
(1899), «Boken om lille
bror» (1900),
«Kvinno-makt» (1901), «Niels
Tuf-veson och hans moder»
(1902), «Den eviga gåtan»
o. s. v. — G. har ogsaa
skrevet en del
dramatiske arbeider, kvikke og
elskværdige lystspil og
bondeskildringer, som
giver anskuelige billeder
af almuens liv: «Aldrig
i lifvet» (1890), «Lars
Anders och Jan Anders
och deres barn» (1894),
«Per Olsson och hans kåring» (1894). G. havde et stort
publikum, men kritiken har gjentagne gange dadlet ham
for mangel paa kunstnerisk udformning af stoffet.
Geikie [gfki], Sir Archibald (1835 -), eng. geolog,
blev i 1867 leder for Skotlands geologiske undersøgelse,
1870 prof. i Edinburgh, 1881—1901 generaldirektør for
de forenede kongerigers Geological survey og direktør
for det geologiske museum i London. Foruden
geologiske karter over Skotland, England og Wales har han
udgivet følgende større arbeider: «The phenomena of
Scotland» (1863), «Scenerv of Scotland» (1865, 3 oplag
1901), «Textbook of geology» (1882, 4 opl. 1903, 2 bd.),
som er en meget benyttet lærebog i geologi, og «The
ancient volcanos of Great Britain» (1897, 2 bd.). Et
par mindre arbeider er oversat til norsk («Bibliotek for
de tusen hjem» nr. 219—222 og 311—314).
Geikie [gfkij, James (1839—) eng. geolog, specielt
glacialgeolog, ovenn.s broder, har fra 1877 arbeidet i Skotlands
geologiske undersøgelse, blev i 1882 prof. i ?]dinburgh.
Har udgivet talrige afhandlinger i engelske fagtidsskrifter.
Af hans større arbeider kan nævnes: «The great ice-age»
1874, 3 opl. 1894), «Prehistoric Europe» (1880) samt
lærebøger i geologi.
Geiler von Kaisersberg, Johannes (1445—1510),
berømt prædikant i middelalderen, blev 1478 prest ved
domkirken i Strassburg. Hans djerve, billedrige
prædikener, hvori han skaanselsløst tugter lægfolks og
preste-skabets synder, vakte stor opsigt. De foreligger trykt i
forskjellige samlinger. Et udvalg af hans skrifter
foreligger Irykt i fire bd. (Trier 1881—83) ved Ph. de
Lorenzi.
Geinitz, Hans Bruno (1814—1900), t. palæontolog,
var fra 1850—94 prof. ved den polytekniske skole i
Dresden. Har udgivet arbeider om Sachsens geologi
og om stenkul- og zechsteinsformationen. Fra 1863 — 78
medudgiver af «Neues Jahrbuch für Mineralogie, Geologie
und Palæantologie».
Geir, pseudonym for Gjerløw, Mons Klingenberg.
Geiranger, annekssogn til Sunnelven prestegjeld i
Indre Søndmør, ligger omkr. den ca. 13 km. lange, trange
change m; (k.en) la Bourse, les
valeurs ; (staa i k.) fig. être de mise.
Kürschner ® m, buntmager.
Kürschnerei ® f,
buntmagei–haandverk, -verksted.
kursiv — (t) Kursivschrift f —
(e) italics — ® caractères (m pl)
italiques.
kursorisk - ® kursorisch - ©
cursory — ® (lecture f) courante.
kursus — @ Kursus m — ©
course, curriculum — (f) cours m.
kurtisere — ® (eim., einer
Dame) den Hof machen, kurtisieren
- © flirt with — ® faire la
cour à.
kurv — (t) Korb m — © basket ;
(stor, til kul o. 1.) corf; (pak-)
hamper; (give en k.en) reject him,
give him the milten — ® panier
m, corbeille; (klæde-) manne; (til
at bære paa ryggen) hotte f; (give
en k.en) refuser; (faa k.en) être
refusé, essuyer un refus.
k.-blomstrede — ® die Korbblütler
— © the composite flowers — (f)
composées f pl.
kurve - ® Kurve f — © curve
- (f) courbe f.
Kurwürde ® f,
kurfyrsteværdighed.
kurz ® kort; liden. einen
k. halten holde en strengt,
k.-angebunden kort for hovedet.
k.at(h)migandpusten,stakaandet.
k.sichtig nærsynt, kortsynt,
k.-sinnig indskrænket. k.Utn kort
og godt, i eu ord = k.weg.
K.-ware f, kortevarer. Kurzweil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
