Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gazette ... - Ordbøgerne: K - künftig ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
867
Kunst-Küpe
Geble Pederssøti (oinkr. 1490—1557), n. biskop, f.
paa Helgeland, af lavadelig n. æt, sattes i Trondhjems,
senere i Bergens domskole, studerede ved forskjellige
universiteter i Tyskland og Holland og tog
magistergraden i Löwen. 1518 blev han prest ved Mariakirken
i Bergen, stod i fortroligt forhold til erkebiskop Olav i
Trondhjem og saa med uvilje paa det lutherske «kjetteri».
Valgtes med erkebispens støtte 1536 til katolsk biskop
i Bergen, men gik kort efter i spidsen for sit domkapitel
over til Kristian IH og sluttede sig til dennes
kirkepolitik. 1537 blev han i Kbh. viet til evangelisk
superintendent af Bugenhagen og blev Peder Palladius" ven.
Som superintendent i Bergen gjennemførte han den
evangeliske kirkeordning i stiftsstaden og søgte under
sine visitatsreiser at udbrede den paa landsbygden, men
mødte herunder sterk modstand hos bønderne. Til
uddannelse af lutherske prester grundlagde han en
latinskole i Bergen, hvor han tildels selv virkede som lærer.
Han tildeltes af kongen rigelige indtægter, som han
uegennyttig anvendte til skolens opretholdelse og til
underhold af unge presteemner, blandt dem Absalon
Pederssøn (s. d.). G., der skildres som en «fm lærd og
ærlig mand», blev af sin samtid betragtet med
ærbødighed og stod i høi gunst hos kongen. Han blev neppe
nogensinde dybt grebet af den evangeliske lære, men
har ved sin klogskab, sin humanitet og opofrende
virksomhed paa en heldig maade formidlet overgangen fra
den gamle til den nye kirkeorden i Bergens stift. [Litt. :
Bang, «Den norske kirkes historie i
reformationsaarhun-dredet» (Kra. 1895).]
Gebweiler, by i Elsass-Lothringen, ved foden af
Vogeserne, 268 m. o. h.; 13 254 indb. (1900). G. har
maskinfabriker, spinderier og væverier samt betydelig
vindyrkning.
Gebyr, afgift, som i visse i lovgivningen fastsatte
tilfælde maa betales for offentlige forretninger, enten til
statskassen eller til vedkommende tjenestemand.
Nærmere under Sportler.
Gebærdesprog, se T e g n s p r o g. Dog bemerkes her,
at gebærder ogsaa i det systematiske tegnsprog betegner
den mere eller mindre naturlige mimik i modsætning
til de mere eller mindre kunstige tegn, som udgjør det
særegne ved tegnsproget.
Gecarcînus, se Landkrabber.
Gecïnus, se Hakkespetfamilien.
Ged, Will i am (1690—1749), eng. bogtrykker,
rimeligvis stereotypiens opfinder. Han var guldsmed i
Edinburgh, da han 1725 begyndte sine forsøg, men hemmet
af økonomiske vanskeligheder lykkedes det ham kun at
faa én bog trykt i stereotypi (Sallust 1739).
Gedankt (dækket) kaldes en af orgelets 16, 8 eller 4
fods læbestemmer. Dens pibe er lukket i enden, saa
lyden maa gaa tilbage til indgangen, hvorved tonen bliver
en oktav dybere end i en aaben.
Gedde, Julius Fredrik Kleist (eg. Dahl, broder
af presten Jonas Dahl) (1852—), n. agrarpolitiker.
Kandidat fra Aas landbrugsskole 1872, grundlagde 1881 med
apoteker A. A. Koren firmaet Koren & G. i Kristiania
til fabrikation navnlig af mineralvande. G. har ved
foredrag, avisopsæt og foreningsvirksomhed arbeidet for
toldbeskyttelse paa industri- og landmandsprodukter og for
Geble Pederssøn Geelmuyden
868
de nordlige landsdeles økonomiske udvikling. En
aar-række formand i Polyteknisk forenings
nationaløkonomiske gruppe, 1906—09 i Norsk landmandsforbund,
medlem af Selskabet for Norges vels jordkomité og
lovkomité, 1908—09 af den departementale
hærordnings-komité. G. er udgiver og redaktør af «Landmandsposten».
Gedigen, ren, ublandet; benyttes mest om metaller.
Gedis Tsjai, elv i Lilleasien, i oldtiden kaldt Hermos,
begynder paa Murad Dag og rinder ud i Smyrnabugten
n. f. Smyrna. Lige ved udspringet v. f. Murad Dag ligger
byen Gedis, gammel tyrkisk by med 6000 indb.
Gedon, Lorenz (1844—83), t. arkitekt og billedhugger.
Har betydning som den, der i München indførte
renais-sancestilen i nyere bygningskunst. Hovedverk: grev
Schacks palæ i München (1872—74).
Gedri^t, et rombisk krystalliserende jern- og
lerjord-holdigt hornblendemineral, som gjerne findes i en egen
slags skifer, g.-skifer. Er i Norge fundet paa Snarum
(Modum; «snarumit») og ved Kragerø. Den mest kjendte
forekomst er ved Gèdres i Pyrenæerne. Ligner meget
antofyllit (s. d.).
Gedrosia, se Belutsj istan.
Gedser odde, Falsters sydspids. 3 km. fra spidsen
er G. færgehavn med dampfærgeforbindelse med
Warnemünde; 764 indb. (1906).
Geefs fxéfsj, Willem (1806-83), belg. billedhugger.
Studerede i Antwerpen og Paris. Paavirket af fransk
billedhuggerkunst. Historisk skulptur med realistiske
kostumedetaljer i samme aand som tidens helg.
historiemaleri. Udmerket broncestatue af Bubens i Antwerpen
(1840). Mindre vellykket er mindesmerket over de i
revolutionen i 1830 faldne (Brüssel).
Geelmuyden, Christian Torber Hegge (1816
—85), n. sjøofficer, 1835 officer i den norske marine,
1874 kommandør og ansattes 1882 som chef for
Karl-Johansværns verft og haandverkskorpset. Ved siden
heraf var han lærer i matematik og navigation ved
sjø-kadetskolen i Fredriksværn, 1854 bestyrer af den tekniske
skole paa Horten, 1870 direktør for Trondhjems tekniske
skole. G. var meget benyttet i marinens kommissioner
og mødte flere gange paa stortinget. G. har skrevet
adskilligt vedrørende marinen og udgivet «Lærebog i
navigationen» (Kra. 1845, 11 opl. 1892 ved Carl Wille).
Geelmuyden, Hans (1844—), n, astronom, ansattes
1867 som observatør ved universitetets observatorium og
blev 1890 dets direktør og professor i astronomi. Sammen
med P^earnley (s. d.) har G. beregnet og bearbeidet:
«Zonenbeobachtungen» (Kra. 1888) med dertil hørende «Catalog
von 3949 Sternen» (Leipzig 1890). Ved siden heraf har
han publiceret enkelte teoretiske arbeider bl. a. over
zodiakallyset, bearbeidet de af Fearnley og G. for den
europæiske gradmaaling udførte astronomiske
observationer og de her i landet anstillede vandstandsobservationer.
Af andre arbeider nævnes «Lærebog i astronomi» (Kra.
1908). Fra 1892 redigerer G. den officielle norske almanak.
Geelmuyden, Hans Christian (1861—), n. læge,
assistent ved universitetets fysiologiske institut, bekjendt
ved omfattende undersøgelser vedrørende sukkersyge,
særlig om dannelse af aceton.
Geelmuyden, Ivar Christian Sommerschild
(1819—75), n. skolemand; blevl852 overlærer ved Fredriks-
tion (f) des beaux-arts, de tableaux ;
salon m. k.verk — (î) Kunstwerk
n - © work (piece) of art - (?)
œuvre (f) d’art (artistique);
chef-d’œuvre (m) de l’art.
Kunst ® f, kunst,
kunstig — ® künstlich - ©
artificial, imitative, elaborate,
factitious ; (uegte) imitation - (?)
artificiel; faux, postiche.
kunstlet — (t) gekünstelt,
erkünstelt — (e) elaborate, affected
- (f) affecté, maniéré, recherché.
kunstlethed - (t) Künstelei f,
erkünsteltes Wesen n — (e)
over-refinement, sublely - (f)
affectation f, maniéré m.
künstlich (t) kunstig; uegte,
falsk; listig, rænkefuld.
kunstlos ® ukunstlet, naturlig.
kunstner — (t) Künstler m —
© artist — ® artiste m.
kunstnerinde - ® KünsUerin
- © (female) artist, lady artist
-(g artiste m.
kunstnerisk - (t) künstlerisch
— © artistic - (f) artistique;
d’artiste.
kunterbunt ® hulter til bulter,
i et bole.
Kunz ® m, Konrad; raane;
nypetorn.
kup - ® SchniU m — © catch,
coup, haul, hit; stroke of luck
-® coup m.
kupé - ® Koupee n - ©
compartment — ® compartiment m.
Küpe ® f, kar; balje; tønde;
(spec.) kype, farvekjedel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
