Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Garderobe ... - Ordbøgerne: K - kristen ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
829
Garderobe—Garibaldi
830
Garderobe (fr.), klædekammer, værelse eller gang,
hvor tøiet opbevares ved fester, i teatre, ved koncerter
el. 1., klædeskab; gangklæder, hele ens forraad af klæder.
Gardet [gardæ], Georges (1863—), fr. billedhugger.
Elev af Frémiet. En af Frankriges dygtigste
dyrebilledhuggere. Af hans verker i Paris kan nævnes «Løve» (i
sten, Pont Alexandre), «Kjæmpende panter» (i marmor,
1896, Luxembourg-galleriet), «Danske dogger» (graa
marmor, 1904, Luxembourg), to grupper med « Hjorte»
(bronce, Porte Dauphine).
Gardie [ga’r di], se De la Gar die.
Gardin, fr. courtine, sengeomhæng, ital. corlina, af
lat. cohors (m.-lat. coriis\ indhegning. Bruges nu kun
som forhæng for vinduer, senge o. 1., væsentlig som
dekoration, medens de tidligere, da værelserne opvarmedes
ved kaminer, var bevægelige og f. eks. blev trukket tæt
for «himmelsengene» for at holde kulde og træk ude.
Ligeledes brugtes de som fortræks-g. for vinduer til at
holde sollys og nysgjerrige blikke ude. Deres blotte
dekorative anvendelse skriver sig fra 18 aarh.
Gardiner [gä’ddind], Samuel Rawson (1829—1902),
eng. historiker. G.s hovedstudium var Englands historie
i 17 aarh., og han har derom skrevet en række
grundlæggende verker: «History of England 1603—42» (10 bd.
1883—86); «History of the great civil w^ar 1642—49» (3
bd. 1886—91); «History of the commonwealth and
protectorate 1649—60» (3 bd. 1894 — 1901), afbrudt ved 1656,
men fuldførtes af G.s elev C. H. Firth. Endvidere
«Cromwell’s place in history» (1897) og «O. Cromwell» (1899)
samt det populære verk «The thirty years’ war» (1874;
oversat paa dansk 1879). G.s omfattende kildestudium,
skarpe kritiske blik og overlegne upartiskhed gjør hans
arbeider banebrydende og grundlæggende for den moderne
videnskabs opfatning af den af ham behandlede periode.
Gardiner [gä’ddind], Stephan (1483—1555), eng.
biskop og statsmand; var af tarvelig herkomst, blev
sekretær hos kardinal Wolsey og kom i høi gunst hos
Henrik VIII ved at forsvare hans skilsmisseproces mod
Katarina; blev 1531 biskop, søgte som gesandt i Rom
forgjæves pavens tilladelse til skilsmissen og var 1533
med at krone Anna Boleyn. Under Edvard VI var G.
et aar fængslet i Tower, men blev udfriet af Maria 1553
og gjort til lordkansler. G., som under Henrik VIII
havde staaet paa dennes side i kirkepolitiken, ledede
Marias blodige reaktion mod protestantismen.
Gardinpræken, straffetale, som hustruen holder for
manden bag sengegardinerne, d. e. uden vidner.
Gardner [gådnd], by i de Forenede stater,
Massachusetts, 110 km. n.v. f. Boston, 10 813 indb. (1900). Trævarefabr.
Gârdonyi [gardåni], Géza (1863—), ung.
novelleforfatter. Har skrevet en mængde populære, nationale
noveller og romaner, der sprudler af friskt humor og
røber en fin poetisk sans.
Gardstilling (dækstilling) er den stilling, som man
under kamp med haandvaaben indtager for fra den med
lige lethed at kunne anfalde sin modstander og dække
sig selv. Fødderne et par fodlængder fra hinanden,
forreste fod mod modstanderen, knærne bøiet for at være
færdig til bevægelse frem eller tilbage. Bagerste side
vredet lidt tilbage for at byde den mindst mulige
an-grebsflade. Øinene fæstet i modstanderens øine. Arme-
kristen—kritzlich
nes stilling afhænger af det vaaben, man bruger, hvilket
ogsaa indvirker paa g.s enkeltheder forøvrigt.
Gareis, Karl Heinrich Franz (1844—), t.
retslærd (handels-, stats- og folkeret). Professor først i Bern,
senere i Glessen og derpaa i Königsberg. 1879—81
medlem af den tyske rigsdag.
Garfield [gâ’dfîld], James Abraham (1831—81),
nordamer, præsident; tilhørte en gi. puritansk siegt fra
Massachusetts og maatte arbeide haardt for at komme
frem. 1859 blev G. senator i Ohio, og ved borgerkrigens
udbrud 1861 samlede han et regiment frivillige paa
unionens side. G. udmerkede sig ofte, især som
Rose-cranz’ stabschef ved Cchickamanga (sep. 1863), blev derpaa
general og s. a. medlem af repræsentanternes hus, hvor
han hurtig vandt indflydelse ved sin store veltalenhed
og blev en af det republikanske partis ledere. 1880
valgtes G. til præsident; tiltraadte sin post 4 mars 1881,
men blev 2 juli saaret af en eventyrer Guiteau og døde
19 sep.
Ga^rgano, Monte, en fjeldstrækning paa østkysten
af Italien. Den strækker sig mod øst ud i Adriaterhavet
og danner Italiens «spore». Dens høieste top er Monte
Calvo, 1055 m. h. G. adskilles fra Apenninerne ved den
Apuliske slette.
Gargarisma, gurgling, se G ur gi eva nd.
Gargia, fjeldstue s. f. bunden af Altenfjorden paa
nordskraaningen af Bæskades, Alten herred, Finmarken.
Til G., der ligger paa veien mellem Alten og Kautokeino,
hører gaardsbrug (hest og flere kjør). Der er fastboende
folk, som har statsbidrag (200 kr. aarlig) for at bo der
og holde et par rum istand for reisende. Fra Alten fører
kjørevei 33 km., der fortsætter et stykke forbi fjeldstuen
som kjørevei og senere gaar over til opvardet fjeldsti.
(Se billedet til artikelen Fjeldstuer.)
G2LT\i^2i\ [gadwå’l]. 1. Distrikt i Forindien, ligger paa
sydskraaningen af det midtre Himalaja v. f. Nepal og er
opfyldt af fjelde af optil 8000 m.s høide (Nanda Devi
7810 m); Mana- og Nitipassene forer over til Tibet.
Ganges har her sit udspring. Størrelsen 14 574 km.^,
folketal 429 900. Største by er Srinagar. — 2. Britisk
lydstat V. f. distriktet, kaldes ofte Tehri efter hovedstaden ;
10 826 km.’’ med 268 885 indb. (1901), næsten bare hinduer.
Garibaldi, Giuseppe (1807 — 82), ital. frihedshelt,
f. i Nizza, d. paa Caprera. I sin ungdom flakkede G.
som sjømand vidt omkring og udstod mange farer, bl. a.
som deltager i S3^damerikas indre krige, men kom 1848
hjem og tilbød Sardinien sin hjælp. Afvist som
republikaner kjæmpede han da som friskarehøvding i egnen
om Comosjøen. I dec. s. a. drog G. til Rom, deltog som
medlem af den grundlovgivende forsamling i republikens
oprettelse og medvirkede tappert ved byens forsvar (april
—juni). Efter Roms fald førte han sine skarer mod
nord, men blev stoppet af østerrigerne. Forvist fra
Genua og siden fra Turin forlod G. atter Europa og var
bl. a. en tid skibsfører i det Stille hav. Hjemvendt 1854
kjøbte han en del af øen Caprera og blev
Nationalforeningens næstformand. Under krigen 1859 gjorde
han stor nytte i spidsen for et frivilligt alpejægerkorps,
og 1860 fik han sæde i deputeretkammeret. Her
protesterede han harmfuldt mod Nizzas afstaaelse til
Frankrige og fattede fra da af en dyb uvilje mod Napoleon 111.
kristen - ® Christ m — (e)
Christian — (f) chrétien ni.
kristendom — ©Christentum
n - © Christianity - ®
christianisme m.
kristenhed — ® Christenheit
f — © Christendom — ®
chrétienté f; monde (m) chrétien.
kristne - ® taufen - ©
christen — ® christianiser, baptiser.
kristtorn - (t) Stechpalme,
-eiche f ~ © holly — ® houx m.
Kristus — (t) Christus m — @
Christ — ® le Christ, Jésus-Christ.
kriterium — ® Kriterium n
— © criterion — (f) critère,
critérium m.
kritik - (t) Kritik f - ©
criticism, critique; (teater-, bog-)
review; (under al k.) contemptible,
below notice - (f) critique f.
k.-løs - ® kritiklos — ©uncritical
— (f) sans critique.
kritiker ~ (t) Kritiker m - ©
critic: reviewer — (f) critique m.
kritisere - ® kritizieren - (©
criticise - (f) faire la critique de,
critiquer.
kritisk - (t) kritisch - ©
critical - (f) critique.
Krittel(ei) ® m (f), smaalig
kritik.
krittelig ® smaalig kritisk,
vanskelig, pirrelig.
kritteln ® kritisere smaalig,
have at udsætte paa.
Kritzelei ® f, kragetær, klor.
kritzeln ® kradse, klore.
Kritzler ® m, blæksmører,
kritzlich ® gnidret.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
